1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Rifbjerg, Klaus
portræt af Klaus Rifbjerg
Foto: Tycho Gregers/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Klaus Rifbjerg

 
cand.mag. Karina Søby Gulmann, marts 2026.
Emneord
dansk modernisme
eksperimenterende litteratur
psykologisk roman
samfundsforhold
lyrik
den 2. verdenskrig
besættelsestiden
ungdomsliv
alderdom
Top image group
portræt af Klaus Rifbjerg
Foto: Tycho Gregers/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Klaus Rifbjerg er en af de helt store kanoner i dansk litteratur. Ud over at være landets ubetinget mest produktive forfatter, som ifølge hans forlag nåede at udgive omkring 250 titler, så var han også kendt for at skrive med en stærk, direkte og sanselig pen. I sin debutroman ”Den kroniske uskyld” fra 1958 tematiserer han ungdomslivet i fuldt flor med venskaber, kærlighed, alkohol og de første svære livtag med voksenlivet og seksualiteten. Det er netop i brydningerne, Rifbjerg er bedst – når han skildrer menneskelige overgange og udfordringer med sit sprudlende sprog og sin særlige humor.

 

 

141572989

Blå bog

Født: 15. december 1931, Amager, København.

Død: 4. april 2015 i Skodsborg.

Uddannelse: Studier i litteraturvidenskab, dansk og engelsk ved Københavns Universitet og ved Princeton, USA.

Debut: Under vejr med mig selv. Gyldendal, 1956. Digte.

Litteraturpriser: Kritikerprisen, 1965. Det Danske Akademis store pris, 1966. Danske Kritikeres Hæderspris, 1966. De gyldne laurbær, 1967. Søren Gyldendal Prisen, 1969. Nordisk Råds litteraturpris, 1970. Kollegernes ærespris, 1973. Nordisk Radiospilspris, 1977. PH-Prisen, 1979. Blicherprisen, 1985. Limfjordsegnens Litteraturpris, 1998. Svenska Akademiens Nordiska Pris, 1999. Modersmål-Prisen, 2001. Publicistprisen, 2001. Kulturministeriets Litteraturkanon, 2006. Rungstedlundprisen, 2009. De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2011. DR’s Ærespris, 2013. Zinklarprisen, 2013.

Seneste udgivelse: Amagerdigte. Gyldendal, 2025. Digte.

Inspiration: Tom Kristensen, Johannes V. Jensen, Ezra Pound, T.S. Eliot, Ernest Hemingway, James Joyce.

 

Video

Klaus Rifbjerg ser i dette interview tilbage på sit liv og forfatterskab og reflekterer over livets afslutning fra sit perspektiv som 82-årig. Klaus Rifbjerg Interview: A little while longer. Louisiana Channel, april 2015.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Helle skulle lige til at sige noget, da der blev tændt lys inde i villaen. Tore for sammen og hans ansigt var helt oplyst. Lyset så ud, som om det kom inde fra et fremmed legeme, hvor man pludselig kan se tarme og blodårer og lymfekar helt tydeligt. […] Der var en intimitet over alt det, vi så, der virkede overnaturlig. Midt i vinduet stod skarpt tegnet en kvinde, som stirrede lige ud på os.”
”Den kroniske uskyld”, s. 96.

Klaus Thorvald Rifbjerg blev født den 15. december 1931 på Amager. Her voksede han op i et borgerligt hjem præget af tryghed og sikkerhed, og som samtidig var frisindet og åbent. Begge forældre var lærere, og to storesøstre og en husassistent sørgede for at forkæle husets yngste medlem – altså Klaus. Det havde han i øvrigt også brug for, da han ofte var syg.

Som 11-årig forlod han den såkaldte barneskole og begyndte på Vestre Borgerdydskole. En stor del af skoletiden faldt i øvrigt sammen med besættelsesårene under 2. Verdenskrig. I gymnasieårene begyndte Rifbjerg for alvor at skrive litterært og var blandt andet involveret i revyer i gymnasieforeningen sammen med andre senere forfattere som Niels Barfoed og Villy Sørensen.

Klaus Rifbjerg blev student i 1950 og rejste et år til USA, hvor han studerede ved Princeton University. Da han vendte hjem til Danmark, startede han på Humaniora på Københavns Universitet, hvor han læste litteraturvidenskab, dansk og engelsk. Hans første publicerede digt stod i Hvedekorn i 1952, og fire år senere udkom den første digtsamling ”Under vejr med mig selv”.

Rifbjerg har sat et markant præg på dansk litteratur. Fra 1957 til 1959 anmeldte han film, teater, radio, bøger og TV i Dagbladet Information, og i perioden 1959 til 1971 skrev han hyppigt anmeldelser af litteratur, film og teater i Politiken. I 1960’erne redigerede han tidsskriftet Vindrosen sammen med Villy Sørensen, og i årene 1984 til 1991 var han skønlitterær direktør på forlaget Gyldendal. I 1986 blev han adjungeret professor ved Danmarks Lærerhøjskole, og i 2003 adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Desuden var han medlem af Det Danske Akademi fra 1967 til 2002. I 2006 blev Rifbjerg en del af den danske kulturkanon med novellesamlingen ”Og andre historier”.

Rifbjerg har også spillet en vigtig rolle som samfundsrevser. Ikke mindst vakte det opsigt, da han i 1970 – sammen med blandt andet Ebbe Kløvedal Reich – røg hash på kulturministeriets trappe i protest mod, at teatergruppen Secret Service fik frataget støtten. I 2002 vendte de tilbage for at protestere mod bebudede nedskæringer i biblioteksafgiften – denne gang dog uden hashpiber.

Rifbjerg var gift med oversætter Inge Rifbjerg fra 1955 og frem til sin død, og sammen fik de tre børn.

Under vejr med mig selv

”To individer allerede
jeg tænker uafhængigt
er borger i din maves trygge land
med min egen private have
liggestol
hvorfra jeg ser din aorta rejse sig
mit livs fagreste filodendron.”
Fra digtet ”Foster”, ”Under vejr med mig selv”, s. 9.

Klaus Rifbjerg debuterede i 1956 med digtsamlingen ”Under vejr med mig selv”, der består af blot 15 digte. De første tre digte handler om intet mindre end digterjeg’ets tilblivelse i digtene ”Undfangelse”, ”Foster” og ”Fødsel”. I ”Undfangelse” indledes hver strofe med en legende remse som ”Hokus, pokus” og ”Bim, bam”, der fungerer som en barnligt begejstret understregning af det under, at vi mennesker kan blive undfanget og født. Undfangelsen bliver her lignet med det rene trylleri (altså, hokus pokus), men Rifbjerg er straks klar med en modstilling, for i næste linje hedder det: ”uden mystik foregår bekræftelsen/ et liv formes”. Den måde at arbejde med negationer er typisk for modernistiske forfattere som Rifbjerg.

50918815

I de resterende digte kaster han sig over nogle af de ting, der er med til at forme jeg’et. Som han skriver i digtet ”Film”: ”og det frie liv/ er så forunderligt og sart/ i den brune papirspose af en sjæl/ vi mindreårige er forsynet med.” (s. 18). Digtene kredser om: børnehaven, skolen, håndbold, biografture, en tur på værtshus, universitetet og kærligheden og slutter med en indtræden i voksenlivet med digtene ”Nygift” og ”Jul”.

”Under vejr med mig selv” er en typisk modernistisk digtsamling. Et helt centralt mål for modernismens forfattere var at sprogsanse verden. Altså at registrere verden gennem sansning i et forsøg på at sætte sig fri af konventionelle sproglige begrænsninger og klicheer og forholde sig frit til verden. Hvor tidligere poesi lidt firkantet kan siges at kredse om ophøjede ord og begreber, kan alt ophøjes til poesi i modernismen. Derfor kan skolen beskrives som ”Den galoperende hjertefryds tilintetgørelse” (s. 16) og tømmermænd med ord som ”Hjertets anstrengte tappenstreng” (s. 27).

Digtsamlingen er legende og let, skrevet med et ironisk glimt i øjet og en enorm energi, der bedst kan beskrives med nogle af de begejstrede udbrud, der indgår i digtene. Den er således ”boblende” (s. 16), ”susende” (s. 18) og ”fuld af kluk” (28).