Ernest Hemingway

Artikel type
voksne
Bo Tao Michaëlis. 2003.
Main image
Hemingway, Ernest
Foto: POLFOTO

Indledning

Amerikansk forfatter og journalist. Har skrevet romaner og rejseessays.
Som ung lignede Hemingway slet ikke billedet af den verdensberømte Nobelpristager som før sin død 1961 var blevet et ikon som den brovtende macho-mand med gråsprængt skæg, gerne med nedlagt storvildt ved sin fod. Den unge Hemingway var alt andet end sin senere myte. En genert ung mand med følsomme øjne. Og selv om han påstod at han havde været oprører mod alt amerikansk og borgerligt, var sandheden en ganske anden. Hemingways skrivemåde, teksternes lakoniske ordvalg, hårdkogte tone og dialoger i triviel tomgang blev hans stilistiske særkende. Især i novellerne drev Hemingway denne stil til en betagende manierethed, der nok kunne parodieres af andre, men sjældent overgås med samme kunstneriske styrke.

 

29983674

Blå bog

Født: 21. juli 1899 i forstaden Oak Park udenfor Chicago, Illinois, USA.

Død: 2. juli 1961 i Ketchum, Idaho, USA.

Uddannelse: Student fra Oak Park and River Forest High School, 1917. Autodidakt journalist.

Debut: Solen går sin gang, 1926 (The sun also rises, 1926).

Bedst kendte værk: Farvel til våbnene, 1936 (A farewell to arms, 1929). Hvem ringer klokkerne for?, 1941. (For whom the bell tolls, 1940). Den gamle mand og havet, 1952 (The old man and the sea, 1952).

Litteraturpriser: Pulitzerprisen, 1951. Nobelprisen i litteratur, 1954.

Seneste udgivelse: Der er ingen ende på Paris : den reviderede udgave. Lindhardt og Ringhof, 2013 (A moveable feast, 1964). Oversat af Mich Vraa.

 

 

 

Baggrund

Som ung mand lignede Ernest Hemingway slet ikke billedet af den verdensberømte amerikanske forfatter som før sin død ved selvmord i 1961 var blevet et stort ikon som den brovtende macho-mand med et gråsprængt fuldskæg, gerne i skovmands- eller hawaiiskjorte og gerne med store nedlagte dyr ved sin fod. Den unge Hemingway var alt andet lige, præcis alt andet end netop sin senere myte. Han var en smuk og genert ung mand med følsomme øjne og en drenget skikkelse. Og havde han skæg, var det en tætklippet moustache i tidens og 1920ernes stil. Og selvom han siden i sin tidlige alderdom påstod at han havde været en rebelsk oprører mod alt amerikansk og borgerligt, var sandheden en ganske anden.

Unge Ernest var en dygtig og flittig elev i skolen og selvom han aldrig drev det til andet end gymnasiet, den amerikanske high school, havde han klart akademiske og intellektuelle anlæg. Både for sprog og filosofi, litteratur og selvfølgelig også for sport. Det sidste understregede han gerne med sin egen myte, de andre kvaliteter blev fortegnet til at være en halvkvædet vise om at blive selvlært i livets skole. Her i blandt at have deltaget aktivt i to verdenskrige, plus alt det andet løse, krige på Balkan og i Kina - og så selvfølgelig den spanske borgerkrig.

 

Drengen Hemingway

Ernest Millar Hemingway kom til verden den 21. juli 1899 i Oak Park, en idyllisk og selvstændig forstad til Chicago. Forældrene var lægen Clarence K. Hemingway og musiklæreren Grace Hall. Han var andet barn i en række på fem. Barndommen var præget af faderens tiltagende dårlige nerver og begyndende sindssyge. Stort set mistede Hemingway kontakt med sin far i en alder af tolv år og følte sig mere og mere styret af den viljestærke moder.

I Oak Park havde kvinder stemmeret, forstaden var tørlagt med hensyn til spiritus og her fandtes ingen jøder eller farvede. Hemingway blev på det nærmeste opdraget konsekvent i en angelsaksisk kultur uden kontakt med andre etniske grupper. I 1917 forlader han efter et skænderi med moderen sit fødehjem for stort set aldrig at vende tilbage igen. Fra efteråret 1917 til foråret 1918 er han praktikant og spinatfugl ved den anerkendte avis, Kansas City Star. Samme år melder han sig som frivillig til det amerikanske Røde Kors for at drage ud i 1. verdenskrig. Bliver såret alvorligt i Italien den 8. juli 1918.

Ungdomsårene hjemme i USA blev siden beskrevet i Hemingways noveller om Nick Adams. Hemingways alter ego optræder først og fremmest i hans gennembrudsbog, novellesamlingen I vor tid fra 1926. Her finder vi mesternovellen Indianerlejr, hvor drengen Nick sammen med sin far oplever en skelsættende begivenhed hvor en indianerkvinde bliver forløst ved et primitivt kejsersnit samtidig med at hendes mand skærer halsen over på sig selv. Krigserindringerne fra den italienske front er også til stede i novellerne, men danner fremfor alt baggrunden for krigs- og kærlighedsromanen, Farvel til våbnene som kom ud i 1929.