hemingway
Foto: Ritzau Scanpix

Ernest Hemingway

Bo Tao Michaëlis. 2003.
Top image group
hemingway
Foto: Ritzau Scanpix
Main image
Foto: POLFOTO

Indledning

Amerikansk forfatter og journalist. Har skrevet romaner og rejseessays.
Som ung lignede Hemingway slet ikke billedet af den verdensberømte Nobelpristager som før sin død 1961 var blevet et ikon som den brovtende macho-mand med gråsprængt skæg, gerne med nedlagt storvildt ved sin fod. Den unge Hemingway var alt andet end sin senere myte. En genert ung mand med følsomme øjne. Og selv om han påstod at han havde været oprører mod alt amerikansk og borgerligt, var sandheden en ganske anden. Hemingways skrivemåde, teksternes lakoniske ordvalg, hårdkogte tone og dialoger i triviel tomgang blev hans stilistiske særkende. Især i novellerne drev Hemingway denne stil til en betagende manierethed, der nok kunne parodieres af andre, men sjældent overgås med samme kunstneriske styrke.

47611954

Blå bog

Født: 21. juli 1899 i forstaden Oak Park udenfor Chicago, Illinois, USA.

Død: 2. juli 1961 i Ketchum, Idaho, USA.

Uddannelse: Student fra Oak Park and River Forest High School, 1917. Autodidakt journalist.

Debut: Solen går sin gang, 1926 (The sun also rises, 1926).

Bedst kendte værk: Farvel til våbnene, 1936 (A farewell to arms, 1929). Hvem ringer klokkerne for?, 1941. (For whom the bell tolls, 1940). Den gamle mand og havet, 1952 (The old man and the sea, 1952).

Litteraturpriser: Pulitzerprisen, 1951. Nobelprisen i litteratur, 1954.

Seneste udgivelse: Udvalgte reportager fra fire årtier. Lindhardt og Ringhof, 2019. (By-line: Hemingway, 1968). Oversat af Knud Holst.

Artikel type
voksne

Baggrund

Som ung mand lignede Ernest Hemingway slet ikke billedet af den verdensberømte amerikanske forfatter som før sin død ved selvmord i 1961 var blevet et stort ikon som den brovtende macho-mand med et gråsprængt fuldskæg, gerne i skovmands- eller hawaiiskjorte og gerne med store nedlagte dyr ved sin fod. Den unge Hemingway var alt andet lige, præcis alt andet end netop sin senere myte. Han var en smuk og genert ung mand med følsomme øjne og en drenget skikkelse. Og havde han skæg, var det en tætklippet moustache i tidens og 1920ernes stil. Og selvom han siden i sin tidlige alderdom påstod at han havde været en rebelsk oprører mod alt amerikansk og borgerligt, var sandheden en ganske anden.

Unge Ernest var en dygtig og flittig elev i skolen og selvom han aldrig drev det til andet end gymnasiet, den amerikanske high school, havde han klart akademiske og intellektuelle anlæg. Både for sprog og filosofi, litteratur og selvfølgelig også for sport. Det sidste understregede han gerne med sin egen myte, de andre kvaliteter blev fortegnet til at være en halvkvædet vise om at blive selvlært i livets skole. Her i blandt at have deltaget aktivt i to verdenskrige, plus alt det andet løse, krige på Balkan og i Kina - og så selvfølgelig den spanske borgerkrig.

Drengen Hemingway

Ernest Millar Hemingway kom til verden den 21. juli 1899 i Oak Park, en idyllisk og selvstændig forstad til Chicago. Forældrene var lægen Clarence K. Hemingway og musiklæreren Grace Hall. Han var andet barn i en række på fem. Barndommen var præget af faderens tiltagende dårlige nerver og begyndende sindssyge. Stort set mistede Hemingway kontakt med sin far i en alder af tolv år og følte sig mere og mere styret af den viljestærke moder.

I Oak Park havde kvinder stemmeret, forstaden var tørlagt med hensyn til spiritus og her fandtes ingen jøder eller farvede. Hemingway blev på det nærmeste opdraget konsekvent i en angelsaksisk kultur uden kontakt med andre etniske grupper. I 1917 forlader han efter et skænderi med moderen sit fødehjem for stort set aldrig at vende tilbage igen. Fra efteråret 1917 til foråret 1918 er han praktikant og spinatfugl ved den anerkendte avis, Kansas City Star. Samme år melder han sig som frivillig til det amerikanske Røde Kors for at drage ud i 1. verdenskrig. Bliver såret alvorligt i Italien den 8. juli 1918.

Ungdomsårene hjemme i USA blev siden beskrevet i Hemingways noveller om Nick Adams. Hemingways alter ego optræder først og fremmest i hans gennembrudsbog, novellesamlingen I vor tid fra 1926. Her finder vi mesternovellen Indianerlejr, hvor drengen Nick sammen med sin far oplever en skelsættende begivenhed hvor en indianerkvinde bliver forløst ved et primitivt kejsersnit samtidig med at hendes mand skærer halsen over på sig selv. Krigserindringerne fra den italienske front er også til stede i novellerne, men danner fremfor alt baggrunden for krigs- og kærlighedsromanen, Farvel til våbnene som kom ud i 1929.

Hjem og så ud igen

Hemingway vendte hjem igen til USA i 1918. Hjemkomsten var problematisk og gensynet med familien hjemme i Oak Park ikke vellykket. Hemingway kunne ikke forliges med det stillestående USA, der sådan set hurtigt ønskede at glemme verdenskrigen. I 1921 tager han med sin første kone til Paris som udenrigskorrespondent for Toronto Star. Paris bliver stedet hvor Hemingway finder sit kald som forfatter, ikke mindst i mødet med andre digtere og forfattere, Gertrude Stein, Ezra Pound, James Joyce og F. Scott Fitzgerald. Det er her i Frankrigs hovedstad at han skriver sine bedste noveller og sine to mest betydningsfulde romaner.

Solen går sin gang

Hemingways debutroman, Solen går sin gang fra 1926, er værket som mere end andre i epoken accentuerer begrebet Den fortabte Generation / The Lost Generation. En hel årgang som præget traumatisk af 1. verdenskrig ikke kan finde ro eller rast i de brølende 1920erne, overalt i verden men især i Paris. Oprindeligt var romanen et bestillingsværk fra hans forlag og den gang fortolket som en nøgleroman over virkelige amerikaneres amoralske og skødesløse liv i Paris. Men sammen med romanen Farvel til våbnene og novellesamlingerne I vor tid og Mænd uden kvinder fra 1927 udgør Solen går sin gang Hemingways tidlige forfatterskab. Temaet er stort set den mentale og eksistentialistiske lammelse der rammer Hemingways generation i forbindelse med verdenskrigen. Især for mænd der hverken kunne realisere et borgerligt liv eller leve med en vedvarende og dyb følelse af meningsløshed.

Hemingways mennesker kan kun med mening opleve livet i ekstreme situationer, men dog også med en følelse af 'nada', det spanske kerneord for Hemingways vemodige nihilisme. Kærligheden er umulig som andet end sexuelle affærer krydret med en flugt fra en følelse af kedsomhed. Muligvis kan kærligheden i enkelte situationer opleves intenst, men egentlig kun som en smertelig umulighed eller en erindring om en død kvinde - det gælder for romanerne Solen går sin gang og Farvel til våbnene.

Tilbage i USA

28388357

Efter en skilsmisse og et nyt ægteskab vender Hemingway i slutningen af 1920erne hjem til USA. Til det rige Florida, hvor han fisker eller går på jagt - og på en storslået safari i Afrika. Han skriver en bog om tyrefægtning, Døden kommer om eftermiddagen fra 1932. I 1935 kommer bogen Afrikas grønne bjerge, en halvbiografisk roman om hans møde med Afrika. Novellesamlingen, Ingenting til vinderen fra 1933 vidner stadigvæk om hans sublime talent som forfatter. Men det er tydeligt at hans forfatterskab er inde i en krise, især da han ikke kan skrive i takt med 1930ernes krav om mere en politisk tendens i litteraturen. Hemingway er gået af mode.

Stilen er manden

Allerede fra begyndelsen af 1930erne var Hemingways særlige skrivemåde blevet udråbt til hans helt egen stil. Teksternes lakoniske ordvalg, økonomiske impressionisme, hårdkogte tone og dialoger i triviel tomgang var blevet hans stilistiske særkende. Hemingways berømte ”isbjergsteknik”, hvor selve handlingens tematik ligger imellem linierne eller skal hentes frem af læserens egen medlæsning og fantasi. Hans åbne pladser i plottet, som meningsfuldt skal udfyldes af læseren og flertydige slutninger, som viger tilbage fra en egentlig stillingtagen og konklusion. Især i novellerne drev Hemingway denne stil til en betagende manierethed, der nok kunne parodieres af andre forfattere, men sjældent overgås med samme kunstneriske styrke. Mest suverænt ses hans teknik i mesternovellen, 'Bjerge som hvide elefanter' fra samlingen, Mænd uden kvinder.

Hvem ringer klokkerne for

Efter endnu en skilsmisse finder vi Hemingway som krigskorrespondent i Madrid i begyndelsen af den spanske borgerkrig, som han både korporligt og politisk engagerer sig i mod Franco. Opholdet resulterer i Hemingways sidste store roman, Hvem ringer klokkerne for , som kom ud i 1940. Historien om en ung amerikaners ophold som sabotør blandt republikanske partisaner i bjergene syd for Madrid tager et gammelt tema op fra ungdomsårene, men med en ny vinkel. Verden er stadigvæk stedt i meningsløshed, men ved at tage kampen op mod fascismen, kan man for en stund både opleve den store kærlighed og forlige sig med dens meningsløshed. Romanen er nok Hemingways mest menneskelige og sociale i sin hymne til at intet menneske er en ø, men en del af hele menneskehedens store kontinent.

Hjemløs og dog hjemme på Cuba

Årene efter 2. verdenskrig blev ikke nemme for Hemingway. Endnu en skilsmisse og så et sidste og vedvarende ægteskab giver ham en vis fred med sit liv, der dog mere og mere er præget af et overforbrug af alkohol og hans egen storhedvanvittige myte som macho-mand i medierne. Hans base er fra slutningen af 1930erne Cuba, hvor han, kun afbrudt af rejser til Europa og USA, har fast adresse til sin død i 1961. Efter ti års pause kommer så i 1950 romanen, Over floden - ind i skovene - der stort set nedsables af en enig kritik. To år efter kommer dog hans lille perle af en miniroman, Den gamle mand og havet , som indirekte bliver alibi for at give ham Nobelprisen i litteratur i 1954. Hemingways psykiske tilstand forværres, han lider af hukommelsestab og skriveblokering. I 1961 under et hospitalsophold i USA skyder han sig en kugle for panden.

Hvad skattekisten gemte

Imidlertid efterlod Hemingway sig en række posthume værker, som enken redigerede og udsendte. Ikke alle var lige gode, for at sige det mildt. Men hans erindringsskitse af livet i Paris i 1920erne, Der er ingen ende på Paris , er dog en charmerende om ikke sandfærdig bog om den unge Hemingways liv og levned på Seinens venstre bred sammen med datidens internationale bohemer. Den ufuldendte roman, Edens Have, er også interessant med sin historie om en ung forfatter splittet mellem to kvinder med et lesbisk forhold imellem sig. Som sagt er der tale om værker som forfatteren selv holdt tilbage og ikke var færdig med. Som en mislykket torso skal nævnes Øen og havet , en selvbiografisk roman om en kunstners forhold til sine sønner og koner. I 1999 udkom Sandt ved daggry , om Hemingways sidste og - katastrofale safari i Afrika i begyndelsen af 1950erne. Hermed skulle Hemingway-arkiverne være tømt for manuskripter.

Bibliografi

Bøger

Hemingway, Ernest:
I vor tid (org. In Our Time). 1967 (org. 1925)
Hemingway, Ernest:
Lys og mørk latter (org. The torrents of spring). 1941 (org. 1926)
Hemingway, Ernest:
Solen går sin gang (org. The sun also rises). 1941 (org. 1926)
Hemingway, Ernest:
Farvel til våbnene (org. A farewell to arms). 1936 (org. 1929)
Hemingway, Ernest:
Døden kommer om eftermiddagen (org. Death in the afternoon). 1961 (org. 1932)
Hemingway, Ernest:
Ingenting til vinderen (org. Winner takes nothing). 1968 (org. 1933)
Hemingway, Ernest:
Afrikas grønne bjerge (Green hills of Africa). 1945 (org. 1935) jagterindringer 79.929
Hemingway, Ernest:
At have og ikke have (org. To Have and Have Not). 1944 (org. 1937)
Hemingway, Ernest:
Efter stormen (org. The fifth column and the first forty-nine stories). 1942 (org. 1938) * noveller
Hemingway, Ernest:
Hvem ringer klokkerne for? (org. For whom the bell tolls). 1941 (org. 1940)
Hemingway, Ernest:
Over floden – ind i skovene (org. Across the river and into the trees). 1951 (org. 1950)
Hemingway, Ernest:
Den gamle mand og havet (org. The old man and the sea). 1952 (org. 1952)
Hemingway, Ernest:
Sandt ved daggry (org. True at first light). 1999 (org. 1953)
Hemingway, Ernest:
Der er ingen ende på Paris (org. A moveable feast). 1964 (org. 1964)
Hemingway, Ernest:
Øen og havet (org. Islands in the stream). 1971 (org. 1970)
Hemingway, Ernest:
Samlede noveller. Lindhardt & Ringhof, 2013.
Hemingway, Ernest:
Der er ingen ende på Paris : den reviderede udgave. Lindhardt og Ringhof, 2013 (A moveable feast, 1964). Oversat af Mich Vraa.
Hemingway, Ernest:
Hemingway om jagt og fiskeri. Lindhardt & Ringhof, 2013. (Hemingway on hunting ; Hemingway on fishing). Oversætter: Poul Borum ... [et al.]. Noveller.
Om at skrive (org. Ernest Hemingway on writing). 1985 (org. 1984)
Hemingway, Ernest: Farlig sommer. Lindhardt og Ringhof, 2018. (The dangerous summer, 1985). Oversat af Finn Holten Hansen.
Hemingway, Ernest: Udvalgte reportager fra fire årtier. Lindhardt og Ringhof, 2019. (By-line: Hemingway, 1968). Oversat af Knud Holst.

Om Hemingway

Hotchner, A. E.:
Papa Hemingway : en personlig biografi. 1967. 99.4. Oversat fra amerikansk af Knud og Birthe Søgaard.
Moddelmog, Debra A.:
Reading desire : in pursuit of Ernest Hemingway. 1999
Oliver, Charles M.:
Ernest Hemingway A to Z : The essential reference to the lifeand work. 1999
Palin, Michael:
Michael Palin's Hemingway adventure. 1999
Reynolds, Michael S.:
Hemingway, the final years. 1999
Sandison, David:
Ernest Hemingway : en illustreret biografi. 1999
Michaëlis, Bo Tao:
Århundredets mand : et portræt af Ernest Hemingway. 2000
Reynolds, Michael S.:
Ernest Hemingway. 2000
Berman, Ronald:
Fitzgerald, Hemingway and the twenties. 2001
Gajdusek, Robert E.:
Hemingway in his own country. 2002
Shamir, Milette og Jennifer Travis (red.):
Boys don't cry? : rethinking narratives of masculinity and emotion in the U.S. 2002
Wagner-Martin, Linda (red.):
Ernest Hemingway's The sun also rises : a casebook. 2002
Det gode liv ifølge Hemingway. Red. af A.E. Hotchner. 2009 (99.4 Hemingway, Ernest)
Michaëlis, Bo Tao:
Hemingway : en mand og en myte. Gyldendal, 2012. (99.4).

Tidsskriftsartikler

Hansen, Regner:
Indenfor hos Hemingway. 1999. I: Samvirke. - Årg. 72, nr. 7 (1999). - S. 10-13
Levinsen, Jakob:
Manden der frygtede kvinder. 1999. I: Berlingske tidende. - 1999-07-21. - Sektion 2, s. 1-2
Rifbjerg, Klaus:
Den gamle mand og kunsten. 1999. I: Jyllands-posten. - 1999-07-20. - Kunst & kultur, s. 5
Stilling, Oliver:
Den gamle mester og myten. 1999. I: Information. - 1999-07-21. - S. 7
Hertel, Hans:
Hemmingway i helfigur. 2000. I: Bogens verden. - Årg. 82, nr. 2 (2000). - S. 28-31
Nielsen, Jens Peter Lund:
Adam i Hollywood. 2000. I: Standart. - Årg. 14, nr. 1 (2000). - S. 38-39, http://www.sb.aau.dk/Standart/2000-1/Adam.html
Njor, John:
Den gamle mand og The Keys. 2001. I: Politiken. - 2001-09-11. - Sektion 3, s. 26-27 : ill.
Pedersen, Lars Nørgaard:
På sporet af Hemingway. 2002. I: Jyllands-posten. - 2002-11-17. - Ferie, s. 1-2 : ill.

Video og DVD

Palin, Michael:
Michael Palin's Hemingway adventure. 1999
Farvel til våbnene. 2002. Benjamin Glazer og Oliver H.P. Garrett
After the storm. 2003. Instruktør: Gregory Middleton

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ernest Hemingway i

Om forfatteren

Bøger

Michaëlis, Bo Tao: Hemingway : En mand og en myte. Gyldendal, 2016.

Links

Indeholder bibliografi, biografi, links, FAQ, message boards osv. Om Hemingway.
Et museum for Hemingway med oplysninger om stedet osv.
Indeholder en masse guf om Hemingway.
Billede gallery.
Palins hjemmeside med alt om Hemingway.
Læs om Hemingway på Nobel-stiftelsens hjemmeside, hvor valget begrundes. Siden indeholder også en biografi, en selektiv bibliografi, samt en litteraturliste.
Fra den finske litteraturside Pegasos fås dette glimrende forfatterportræt på engelsk.
God og stor artikel om forfatteren
Grundig biografi med filmklip og billeder.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ernest Hemingway