Johannes V. Jensen

Artikel type
voksne
Johannes Fibiger. 2000.
Main image
Jensen, Johannes V.
Foto: POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har skrevet romaner og digte.
Johannes V. Jensen opnåede en stigende anerkendelse gennem det tyvende århundrede. I 1910 kom han på finansloven, i 1929 blev han æresdoktor ved universitetet i Lund, og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur, den højeste anerkendelse en forfatter kan få. At han også i dag, et halvt århundrede senere, har en høj stjerne, blev understreget, da dagbladet Politikens læsere i 1999 kårede Kongens Fald som det tyvende århundredes roman.

 

26462827

Blå bog

Født: 20. januar 1873.

Død: 25. november 1950.

Uddannelse: cand.phil.

Debut: Danskere. Gyldendal, 1896. Roman.

Litteraturpriser: Carl Møllers Legat, 1902. Det Anckerske Legat, 1912. Holger Drachmann-legatet, 1918. Otto Benzons Forfatterlegat, 1923. Æresdoktor ved Lunds Universitet, 1929. Nobelprisen i litteratur, 1944. Dansk Oversætterforbunds ærespris, 1949.

Seneste udgivelse: Aarstiderne bind I-II. Illustrationer af Johannes Larsen. Johannes Larsen Museet, Kerteminde, 2013.

Inspiration: Darwin.

Periode: Det folkelige gennembrud

Introduktion

Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

"Hvorfor rejste vi i årevis, hvorfor kunne vi aldrig blive færdige med at gå rundt om os selv, inden vi fandt leje," spørger Johannes V. Jensen i digtet Hverdagene, og netop dialogen mellem rodløshed og rodbundethed udgør den produktive kerne i hans forfatterskab.

I dets første fase møder vi unge helte med en voldsom, men forgæves higen efter det absolutte - og med store problemer med at slå rødder i en verden under forandring.

I den anden fase arbejder Jensen i høj grad med menneskers forbindelse til og forbundethed med deres omgivelser. De to temaer er vævet ind i hinanden og fremstår hele tiden i dialogisk konflikt.

Derfor er rejsen med dens udlængsel og hjemve et yndet motiv i forfatterskabet og en genkommende begivenhed i digterens liv. Få samtidige forfattere rejste så langt og så ofte som Jensen. Og hver gang bragte han sig selv mere tilbage, som det hedder i ovennævnte digt.

Liv

Johannes Vilhelm Jensen blev født i Farsø 1873 i et dyrlægehjem. Forældrene var praktiske folk og stærkt antireligiøse. Moderen Marie Kirstine var en jordbunden og nøgtern kvinde, der bl.a. lærte sønnen at læse ved at pege på ord og bogstaver i en bog.

Herefter slugte den videbegærlige dreng både skolens og hjemmets læsebøger og efterhånden alle faderens videnskabelige værker. Sammen med sine søskende modtog Johannes V. undervisning i hjemmet, og i to år frekventerede han den lokale skole for til sidst at blive forberedt til gymnasiet af en præst.

I første omgang dumpede han til optagelsesprøven, men blev alligevel optaget, og i 1893 blev han student fra Viborg Katedralskole med en mådelig eksamen.

Som student rejste Jensen til København med 80 kr. på lommen for at læse medicin. Han bestod første del af lægestudiet i 1895, men levede derefter et bohemeliv som erklæret ateist.

Frem til 1898 ernærede Jensen sig som føljetonforfatter for magasinet Revuen under pseudonymet Ivar Lykke. Han blev betalt efter akkord og udviklede under arbejdet med de bloddryppende spændingsromaner sin skrivestil og en hurtig produktionsform.

"Jeg smurte mit kvantum op de sidste dage i måneden med uret foran mig på bordet, 1½ minut om hver skrevne side, et kapitel i timen," fortalte han senere i artiklen Hvordan jeg blev forfatter.

For honoraret fra sin første roman besøgte han i 1896 Amerika, et kontinent han ialt rejste i fem gange. I 1898 var han i Spanien som krigskorrespondent, efterfølgende besøgte han Ruhr, London og Paris, bosatte sig en tid i Norge og lod rejseaktiviteten kulminere med en jordomrejse 1902-03.

Efter den meldte Jensen sig med egne ord som borger på torvet, faldt til ro og giftede sig med Else Marie Ulrich og slog sig ned på Frederiksberg.

I sine modne år rejste han mere moderat og supplerede sit skønlitterære forfatterskab med en række essaysamlinger med udgangspunkt i den darwinistiske udviklingslære.

Johannes V. Jensen opnåede en stigende anerkendelse gennem det tyvende århundrede. I 1910 kom han på finansloven, i 1929 blev han æresdoktor ved universitetet i Lund, og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur, den højeste anerkendelse en forfatter kan få.

Johannes V. Jensen døde i 1950. At han også i dag, et halvt århundrede senere, har en høj stjerne, blev understreget, da dagbladet Politikens læsere i 1999 kårede Kongens Fald som Århundredets roman.