Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek har en særlig sans for sprogets lydlighed. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sin evne til at fremskrive musikalske stemmer og modstemmer, der blotlægger magtmisbrug og sociale klicheers absurditet.
Nobelprisen i litteratur er den mest prestigefulde internationale anerkendelse, en forfatter kan opnå. Siden 1901 er den årligt blevet uddelt - med nogle års pauser af forskellige omstændigheder - af Det Svenske Akademi ved en ceremoni i Börshuset i Stockholm i december.
Livet igennem eksperimenterede den franske forfatter André Gide med rammerne for fortælleformer, og han anses for at være en af romangenrens helt store fornyere.
Kazuo Ishiguro skriver romaner om erindringens kraft – hvordan den slører begivenheder og har det med at give anledning til selvbedrag.
Polske Olga Tokarczuk er en af de mest læste og anmelderroste forfattere i sit hjemland.
Halldór Laxness er den eneste islænding, der har modtaget nobelprisen i litteratur. Han var en socialt engageret digter og en romantisk samfundsrevser, der især udmærkede sig ved sine empatiske portrætter af barfodede bønder og tandløse fiskekoner.
Af nogle bliver Peter Handke besunget som den største nulevende forfatter i Europa, mens han af andre bliver udskældt for sin støtte til serbiske krigsforbrydere som Slobodan Milošević og Radovan Karadžić.
José Saramago er Portugals eneste nobelprismodtager i litteratur og vel nok landets mest kendte forfatter. Han var optaget af menneskelige vilkår og kærlighed, som han fremhævede over politik, religion og den officielle vedtagne historie.
Samuel Beckett skabte nye, litterære former både med sin absurde dramatik og sin dystre og humoristiske prosa.
Den franske forfatter Patrick Modiano afsøger i sine romaner sin egen fortid, identitet og eksistens gennem fragmenterede bevidsthedsbilleder, der både i tid og sted er forbundet til det besatte Paris under Anden Verdenskrig.
