Portræt af Dario Fo
Gorupdebesanez, via Wikimedia Commons

Dario Fo

redaktionen, 2024.
Top image group
Portræt af Dario Fo
Gorupdebesanez, via Wikimedia Commons

Dario Fo var en italiensk skuespiller, forfatter, instruktør og politisk aktivist. Han skabte et folkeligt, politisk teater i den klassiske commedia dell’arte-tradition.

Hans stemme og metode var grovkornet satire, som han brugte til at afsløre hykleri og undertrykkelse. Både den katolske kirke, politikere og kapitalistiske samfundsmekanismer var hans  yndlingsofre.

Fos forestillinger opføres stadig og er kendt for deres provokation og dybde. En af de mest populære er Mistero Buffo, der er en forestilling bestående af syv monologer. Også i Danmark har Dario Fo været en vigtig inspirationskilde for særligt det politiske teater i glansperioden i 1970'erne.

Han fik aldrig en politisk karriere, men kandiderede i 2006 til posten som venstrefløjens borgmesterkandidat i Milano, dog uden at blive nomineret.

I 2004 udgav han sine erindringer, Il paese dei mezaràt (på dansk Flagermusenes landsby, 2004). En lang række af hans skuespil er desuden udkommet på dansk. I en artikel i Politiken beskrives Fos sprog som "... ikke litterært. Det er improvisatorisk og fabulerende, fysisk og plastisk, kontant og konkret." (Politiken, 21. august 2004)

 

52045673

 

 

Blå bog

Født: 24. marts 1926, Varese, Italien.

Død: 13. oktober 2016, Milano, Italien.

Debut: Hellere en tyv i huset end en kurve på tråden : Farce. 1967. 

Litteraturpriser: Léonie Sonnings Musikpris, 1981. Nobels Litteraturpris, 1997.

Seneste udgivelse: Der er en skør konge i Danmark. Multivers, 2015.

 

 

 

 

 

Videoklip

Dario Fo: I am a Born Storyteller. Louisiana Literature, 2015. (Italiensk med engelske undertekster)

Artikel type
faktalink