Han Kang

Han Kang er født den 27. november 1970 i Gwangju i Sydkorea. Hendes far, Han Seung-won, er forfatter. Da Han var ni år gammel, sagde hendes far sit job som lærer op og viede sig fuld tid til forfattergerningen. Det medførte bl.a., at familien var temmelig fattig. Hun fortæller, at de ikke havde mange møbler, men de havde mange bøger. De beskyttede hende. Så selvom familien flyttede mange gange, og Han skulle skifte skole hver gang, gjorde det hende ikke noget, fordi hun havde bøgerne til at beskytte sig.

Som 12-årig opdagede Han en bog oppe øverst på et skab. Det var en hemmeligt cirkuleret bog med fotografier taget af udenlandske journalister af en massakre, begået af det koreanske militær imod Gwangju-oprøret, en pro-demokratisk bevægelse, der protesterede imod militærdiktaturet under præsident Chun. Det skete, få måneder efter at Han-familien var flyttet fra Gwangju til Seoul. De gruopvækkende billeder har sat et aftryk i den måde, hun ser verden og menneskeheden på, fortæller hun i et interview med Weekendavisen: ”Lige siden min barndom har tanken om menneskers vold påført mig smerte. Og når man har et ømt sted på kroppen, der gør ondt, bliver man ved med at holde øje med det og mærke det, og man kan ikke lade være med at røre ved det.” (Malene Jensen: De lydløses skrig. Weekendavisen, 2025-02-21).

Han begyndte at skrive som teenager, som 19-årig begyndte hun at skrive sine første korte prosatekster. I 1993, samme år som hun dimitterede fra Yonsei-universitetet, hvor hun havde studeret litteratur og sprog, udgav hun sine første digte, og året efter udgav hun sin første novelle i et tidsskrift. For den modtog hun en pris, og i 1995 udkom hendes første novellesamling, og hun viede snart alt sin tid til forfattergerningen.

Han fik sit store internationale gennembrud i 2016, da hun og bogens engelske oversætter Deborah Smith blev tildelt The Booker Prize for romanen ”Vegetaren”. Han har siden udgivet en række romaner og blev i 2024 tildelt Nobelprisen i litteratur som den første koreanske forfatter nogensinde. Han er skilt fra faren til sin søn og bor i Seoul. I nogle år drev hun den lille boghandel ved navn ”I dag”, men efter hun fik Nobelprisen, blev butikken så fyldt med turister, at hun måtte opgive den daglige ledelse af den.

”Chaesikjuuija” (”Vegetaren”, 2017) er Han Kangs gennembrudsroman i tre dele, og den udkom samlet på koreansk i 2007. Den handler om Yeong-hye, der efter at have haft nogle forfærdeligt blodige drømme holder op med at spise kød. Bogens første del er fortalt fra hendes mand, Mr. Cheongs, synsvinkel. Han anser sin kone som perfekt, fordi hun er fuldkommen upåfaldende. Hendes abrupte vegetarisme driver folk omkring hende til vanvid. Til et middagsselskab slår hendes far hende og tvinger et stykke kød i munden på hende. Hun spytter det ud og griber en kniv, som hun skærer i sine håndled med. Familien indlægger hende på et psykiatrisk hospital.

53557899

I anden del springer vi nogle år frem i tiden, og her følger vi Yeong-hyes unavngivne svoger. Han er billedkunstner og bliver besat af et indre billede. Det er et billede af to mennesker, der har sex, mens deres kroppe er malet med blomster. Da han finder ud af, at Yeong-hye har et mongolmærke på den ene balle, bliver han fuldstændig fikseret på den ide, at det må være hende. Svogeren indtager selv den anden rolle. Yeong-hyes søster finder sin mand og søster nøgne og tilkalder myndighederne, fordi hun mener, de begge er mentalt ustabile.

I sidste del følger vi søsteren In-hye, nogle år efter hændelserne med hendes mand og søster. Hun besøger som den eneste i familien Yeong-hye på den psykiatriske institution, hvor hun er indlagt. Yeong-hye stikker gentagne gange af for at gå ud i skoven og opfører sig på mange måder mere og mere som en plante. Hun nægter efterhånden at spise og vil kun leve af vand og solskin.

Kvinden gør oprør mod det patriarkalske samfunds forventninger til hende, som en der bare opfylder sine daglige forpligtelser med et smil. Romanen har derved et feministisk udsagn. Men også et økofeministisk udsagn, idet det også handler om at afstå fra den vold, der udgør produktionen af dyr til mad. Der stilles et brutalt spørgsmål til mennesket om, hvor dybt man kan gå i sin afvisning af den vold, om man faktisk kan blive et træ og leve af lys og vand.