Yasunari Kawabata

Yasunari Kawabata var en markant skikkelse inden for det 20. århundredes litteratur i Japan. Han begyndte sin forfatterkarriere i starten af 1920'erne og fortsatte indtil midten af 1970'erne. Hans forfatterskab var forankret i flere litterære bevægelser og skiftende tendenser inden for japansk litteratur. Han trådte sine litterære barnesko i en tid, hvor naturalisme og romantik dominerede den japanske litteraturscene, men over tid udviklede hans skrivestil og tematiske fokus sig.

Yasunari Kawabata blev født i 1899 i Osaka, Japan, og han voksede op hos sin morfar på landet efter hans forældres tidlige død. Hans opvækst var præget af betydelige kulturelle og samfundsmæssige omvæltninger i Japan, da landet bevægede sig fra traditionelle værdier mod mere moderne indflydelser. Allerede i en ung alder blev han introduceret for litteratur og begyndte også selv at skrive digte og noveller tidligt.

I perioden 1920-1924 studerede Yasunari Kawabata litteratur ved Tokyo Imperial University. Han debuterede som forfatter med novellen ”Izu Dancer” i 1925, som tiltrak opmærksomhed fra både læsere og litteraturkritikere. Han var ligeledes med til at etablere publikationen ”Bungei Jidai”, der skrev om moderne japansk litteratur.

Det var romanen ”Sneland” fra 1937, der for alvor gjorde Kawabata til en berømt forfatter i Japan. En anden milepæl var, da han i 1968 blev tildelt Nobelprisen i litteratur som den første japanske forfatter nogensinde. Nobelprisen blev tildelt for hans ”fortælleevner, der med stor følsomhed udtrykte essensen af det japanske sind.” (Facts. Nobelprize.org. Egen oversættelse).

Kawabata anvendte ofte symbolske elementer og sanselige beskrivelser til at skildre komplekse følelser og temaer som kærlighed, begær og erindring. Han var en pioner inden for den litterære bevægelse neosensualismen, der vægtede sanselighed, følelser og æstetik højt.

Kawabata led af depression og ensomhed, og den 16. april 1972 tog han sit eget liv. Hans død efterlod en betydningsfuld litterær arv, og Kawabata spillede en afgørende rolle i udviklingen af moderne japansk litteratur.

”Yukiguni” fra 1947 (”Snelandet”, 2022) er Yasunari Kawabatas måske mest berømte roman. Handlingen, der er fortalt i tredjeperson, udspiller sig i en lille bjergby i det nordlige Japan, hvor sneen dækker landskabet og skaber en atmosfære af både skønhed og isolation. I begyndelsen af romanen finder vi hovedpersonen Shimamura i et tog, hvor han bliver betaget af en ung kvinde ved navn Yoko. Hun sidder sammen med en ældre mand, der senere viser sig at være musiklærer i byen. Shimamura er fascineret af Yokos skønhed og hendes kølige aura, og vi får et indblik i hans beskuende blik på verden omkring ham.

134813555

Shimamura, der er på gennemrejse gennem det sneklædte landskab, møder en ung pige i byen, der ved at lære at blive geisha (en japansk betegnelse for veluddannede kvinder, der underholder mænd ved middagsselskaber med sang, dans og konversation). Pigens professionelle navn er Komako, men dette afsløres først senere i romanen. Komako, hvis fortid og skæbne er en af de centrale gåder i romanen, stråler af renhed og uskyld, hvilket understøttes af det hvide, sneklædte landskab omkring hende.

Shimamura er tilbageholdende med at indlede noget med hende i starten, men som romanen skrider frem, udvikler deres forhold sig. Samtidig fastholder Shimamura en fascination af Yoko, han observerede i toget. Yoko har også en relation til Komako, men præcis hvordan de er forbundet, forbliver et mysterium og et centralt tema i bogen, der aldrig bliver fuldt udforsket, men som er åben for fortolkning.

Romanen udforsker temaer som begær, tab, renhed og skønhed. ’Spildt ulejlighed’ er en talemåde, der går igen gennem bogen og symboliserer de komplekse relationer og følelser mellem karaktererne. Ophøjelsen af renhed er også et gennemgående tema, da Komakos uskyld og Shimamuras søgen efter æstetisk skønhed kolliderer. Bogens titel refererer til det sneklædte landskab, hvor romanens begivenheder udfolder sig, og sneen tjener et symbolsk formål ved at skabe den særlige stemning af skønhed, renhed, mystik og uforsonlighed, som karakteriserer romanen.