Virginia Woolf
Foto: Scanpix

Virginia Woolf

journalist Karina Søby Madsen. 2005. Opdateret 2016.
Top image group
Virginia Woolf
Foto: Scanpix
Main image
Woolf, Virginia
Foto: POLFOTO

Indledning

Virginia Woolfs romaner beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske – med alle vores sårbarheder, forvirringer og kropslige fornemmelser. Hun er en af de centrale forfattere i udviklingen af den narrative teknik ”stream of consciousness”, der har særligt fokus på romankarakterernes indre tanke- og følelsesliv. Med sin virtuose brug af denne stil formår hun at give læseren en fornemmelse af selv at kunne se, høre og føle de beskrevne indtryk. Værker som ”Mrs. Dalloway” fra 1925 og ”To the Lighthouse” fra 1927 er oversat til adskillige sprog og betragtes som nogle af modernismens hovedværker. Ud over sine litterære eksperimenter er Woolf kendt for sin systemkritik og især for sin kritik af kvindernes forhold.

 

47857066

Blå bog

Født: Den 25. januar 1882 i London, England.

Død: Den 28. marts 1941, Rodmell, England.

Uddannelse: Uddannet hjemme af faderen, redaktøren og skribenten Sir Leslie Stephen.

Debut: “The Voyage Out”, roman, 1915.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Arven. Novellix, 2020. (The legacy, 1903). Oversat af Anette David. Novelle.

Inspiration: Marcel Proust, Sigmund Freud.

Genre: Roman

 

Se filmen OrlandoFilmstriben 

 

Dette er den eneste optagelse af Virginia Woolf, og det er kun lyd – tilsat fotografier af Woolf.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Om han så var 20 meter borte, om han så end ikke talte til én, end ikke så én, han gennemtrængte, han gjorde sig gældende, han trængte sig på. Han forandrede alting. [...] Den mand, hendes vrede voksede i hende, gav aldrig; den mand tog. Hun ville, på sin side, blive tvunget til at give. Mrs. Ramsay havde givet. Hun havde givet og givet og givet og var død af det og havde ladet alt dette bag sig.”
“Til fyret”, s. 165.

Den 25. januar 1882 kom Adeline Virginia Stephen til verden som datter af parret Sir Leslie Stephen og Julia Princep Duckworth. Begge forældrene havde børn fra tidligere ægteskaber, Leslie et og Julia tre, og Virginia var nummer tre af parrets fire fælles børn.
Faderen arbejdede som redaktør, kritiker og biografiskribent. Han havde nære bekendtskaber med datidens store forfattere som William Tackeray, Henry James og George Eliot, som ofte kom på besøg hos familien. Enten på adressen 22 Hyde Park Gate, London eller i ferieresidensen i St. Ives, Cornwall, som danner ramme for romanen “To the Lighthouse” (“Til fyret”). Virginia voksede således op i en litterær atmosfære, og eftersom hun i modsætning til sine brødre ikke kom i offentlig skole, men blev undervist hjemme af faderen, fik det litterære også hovedvægt i undervisningen - når altså ikke de datterlige pligter kom i vejen.
I 1895, da Virginia var 13 år gammel, døde moderen pludseligt, og Virginia fik sit første nervøse sammenbrud. Sammenbruddene kom til at plage Virginia resten af livet, og var også delvist forårsaget af det seksuelle misbrug, som halvbroderen George Duckworth udsatte hende for. Efter Julias død måtte døtrene på skift bære ansvaret for de hjemlige pligter og for faderen, som krævede sympati og følelsesmæssig support. Faderen døde i 1904, og den nu 22-årige Virginia fik sit andet nervøse sammenbrud.
Virginia besluttede tidligt i sit liv, at hun ville være forfatter, og i 1908 påbegyndte hun sit første manuskript. Imens hun skrev på romanen, blev hun tilknyttet en gruppe af unge intellektuelle kaldet Bloomsbury gruppen, og derigennem mødte hun Leonard Woolf, som hun giftede sig med i august 1912. I 1913 blev romanen færdig og udkom i 1915 under titlen “The Voyage Out”.
I 1917 købte Virginia og Leonard Woolf en lille håndpresse og begyndte at trykke og udgive digte, noveller og artikler af dem selv, venner og bekendte under navnet The Hogarth Press. Forlaget blev en stor succes og udviklede sig fra at være en hobby til et erhverv. Det tog selvfølgelig tid fra Virginias egne skriverier, men samtidig gav det den fordel, at hun altid kunne blive udgivet, så i 1920’erne begyndte hun at eksperimentere stærkt med romanformen, ligesom hun skrev stærke feministiske skrifter. Hun sagde om sig selv, at hun var “den eneste kvinde i England med frihed til at skrive, hvad jeg vil” . Fra midten af 20’erne var Woolf velfunderet i sin modernistiske skrivestil, og de tre værker “Mrs. Dalloway” fra 1925, “To the Lighthouse” fra 1927 og “The Waves” fra 1931 har indskrevet sig i litteraturhistorien blandt nogle af startmodernismens vigtigste.
Virginia Woolfs mange nervøse sammenbrud kulminerede den 28. marts 1941. Denne morgen fyldte hun sine lommer med sten og druknede sig i floden Ouse nær hjemmet i Rodmell. Til sin mand Leonard efterlod hun følgende afskedsbrev: “Jeg er sikker på, jeg er ved at blive skør igen: Jeg føler ikke, vi kan gå igennem endnu en af disse forfærdelige perioder. Og jeg kommer mig ikke denne gang. Jeg er begyndt at høre stemmer og kan ikke koncentrere mig, så jeg gør det, der føles rigtigst at gøre. Du har givet mig den bedst mulige lykke... Jeg kan ikke kæmpe imod mere, jeg ved, at jeg ødelægger dit liv, og at du uden mig vil kunne fortsætte dit arbejde.” (“The Letters of Virginia Woolf”, vol. VI, s. 481).

”The Voyage Out” og ”Night and Day”

De to første romaner fra Virginia Woolfs hånd, “The Voyage Out” fra 1915 og “Night and Day” fra 1919 er ikke oversat til dansk, men kan downloades frit på internetsiden www.online-litteratur.com. Begge værker er konventionelle i formen, men temamæssigt kan de ses som forløbere for det øvrige forfatterskab.

“The Voyage Out” har den 24-årige Rachel i hovedrollen. Hun er komplet uerfaren hvad angår verden udenfor sit lille boudoir. På sin faders fragtskib rejser hun sammen med en gruppe overklassemennesker til Sydamerika, og det bliver en slags dannelsesrejse for hende. Romanen foregår hovedsageligt på skibet, og den er ikke ligefrem handlingsmættet. Handlingen eksisterer hovedsageligt i de fortættede dialoger og i fortællerens kommentarer til personerne. Her indrammes og indfanges det engelske overklassemiljø på nærmest satirisk vis, og snæversyn og intrigante følelser udfoldes i fuldt flor, ligesom romanen fremstiller de respektive mande- og kvinderoller, som herskede i England i starten af det 20. århundrede. Eksempelvis udbreder passageren Richard Dalloway sig nedladende om kvinder og anfører, at de ikke er egnede til at få stemmeret. Samtidig fremhæver han sine egne egenskaber og føler sig overbevist om sin tiltrækningskraft på kvinderne. Og hans kone Clarissa – den centrale figur i Woolfs senere værk ”Miss Dalloway” – gør alt for at tilpasse sig ham og for at smigre sig ind på de øvrige passagerer.

Rachel står i romanen som en modsætning til den overfladiskhed, som Clarissa og det øvrige selskab repræsenterer, og da Rachel sluttelig dør efter et længere sygdomsforløb, markeres det litterært med et voldsomt tordenvejr, som hurtigt går over. Det er forløsningen. Og de øvrige personer kan nu bekræfte hinanden i, at de har gjort, hvad de kunne for Rachel. De kan leve videre i deres egen snævre virkelighed præget af selvpromovering.

Mrs. Dalloway

”Men hvilken usædvanlig aften! På en måde følte hun sig fuldstændig som ham - den unge mand, som havde taget livet af sig. Hun var glad for at han havde gjort det; kastet det fra sig, mens de levede videre. Uret slog. De blytunge cirkler opløstes i luften. Men hun måtte gå tilbage igen. Hun måtte samle sig. Hun måtte finde Sally og Peter.”
“Mrs. Dalloway”, s. 201.

“Mrs. Dalloway” fra 1925, som i 1945 første gang blev oversat til dansk under samme titel, foregår over en enkelt dag i London. Romanens centrale figur er Clarissa Dalloway, en midaldrende kvinde fra den øvre del af middelklassen, som er gift med politikeren Richard Dalloway. Hun bruger sin dag i London på at forberede sig til aftenens selskab. På at købe blomster og bekymre sig om, hvordan det bliver at se nogle af de gamle bekendtskaber. 

Til festen ankommer veninden Sally som Lady Rossetter, ungdomsforelskelsen Peter Walsh kommer og er stadig lige betaget af Mrs. Dalloway, og premiereministeren kommer. Også lægen til krigsveteranen Septimus Smiths læge deltager ved festen, og han kan berette om krigsveteranen, at han Smith i løbet af dagen har udvist stigende grad af sindssyge, som er udmundet i et selvmord. Det slår Clarissa ud, at døden er til stede midt i hendes selskab, og hun må gemme sig i soveværelset for at sunde sig. Her får hun vendt sine følelser til noget positivt og bliver ligefrem glad for hans selvmord (se citatet).

24790975

“Mrs. Dalloway” er formet som et flow af tankerækker fra forskellige personer, som krydser hinandens liv en enkelt dag i London, og som knyttes sammen af oplevelser. I romanen udviskes sondringen mellem direkte og indirekte tale, og der skiftes frit mellem alvidende beskrivelser og indre monolog. En skrivestil, der betegnes stream of consiousness. Helt ubesværet springer vi fra tanke til tanke, fra hændelse til hændelse. Mrs. Dalloway hører et højt brag fra en bil, og fra hendes tanker om hændelsen føres læseren videre til Septimus Smiths reaktion på braget, som bærer stærkt præg af hans traumer fra 1. verdenskrig. Derfra bevæger man sig ind i Smiths kones tanker, og sådan fortsætter romanen i et langt tankeflow.

Tematisk beskæftiger romanen sig med tid, død, moderne liv og psykisk sygdom. Oplevelsen af tid er nær forbundet med skæbne i romanen. Karaktererne føler, at tiden æder sig ind på dem, og at livet forsvinder mellem deres hænder. Psykisk sygdom skildres primært igennem Septimus Smith, som sammen med Clarissa er den primære fortællestemme. Igennem beskrivelsen af Smith kritiseres behandlingen af psykisk sygdom, da lægerne foretager hurtige vurderinger af hans tilstand primært på baggrund af samtaler med hans kone, mens hans egne input afvises. Ved at gøre Septimus Smith til et centralt samtaleemne ved Clarissas fest, markerer Virginia Woolf kontrasten til middelklassen og udstiller dens overfladiske livsstil.

Til fyret

“Nej, tænkte hun, man kunne ikke sige nogen ting til nogen. Den øjeblikkelige trang fik altid én til at ramme ved siden af: Ordene flagrede sidelæns og ramte langt under målet.”
“Til fyret”, s. 195.

Romanen “To the Lighthouse” fra 1927 (“Til fyret”, 1982) er inddelt i tre delafsnit. Første del udspiller sig på en enkelt dag i et feriehus ved havet, hvor det midaldrende par Mr. og Mrs. Ramsay er samlet med deres fire børn og en række venner. Mr. Ramsay er forfatter og er altid usikker på, om han er god nok. Derfor kræver han konstant ros, opmærksomhed og omsorg fra sine omgivelser og især fra sin kone. Det gør ham lunefuld, og det slider tydeligvis på den meget omsorgsfulde, traditionelle kvindefigur Mrs. Ramsay, hvilket både parrets dreng James og veninden og malerinden Lily Briscoe registrerer. Lily Briscoe er i modsætning til Mrs. Ramsay ikke interesseret i ægteskab, men vil udfolde sig kunstnerisk og intellektuelt. Hun forsøger at indfange sin følelse af Mrs. Ramsay i et maleri, men det lykkes hende ikke.

Anden del dækker en 10-årig periode, hvor først Mrs. Ramsay dør pludseligt, dernæst dør datteren Prue i barselsseng, og sluttelig dør sønnen Andrew under Første Verdenskrig af en granateksplosion.

27764487

Tredje del udfolder sig som en sorgperiode, hvor Mr. Ramsay tager med to børn, James og Cam, Lily Briscoe og en forfatterven tilbage til feriehuset. Her tager Mr. Ramsay børnene med ud til det nærliggende fyr, en tur som Mrs. Ramsay altid ønskede at tage, og for første gang nogensinde roser han James. Samtidig får Lily afsluttet det maleri, som hun startede på mange år tidligere, da de alle var samlede.
Forholdet mellem kønnene er et centralt tema i “Til fyret”. Eksempelvis tænker Briscoe: “Hun ville aldrig komme til at kende ham. Han ville aldrig kende hende. Forhold mellem mennesker var altid sådan, tænkte hun, og de værste (hvis ikke det havde været for Mr. Bankes) var dem mellem mænd og kvinder. De var uundgåeligt yderst uoprigtige.” (s. 103).
I romanen lykkes det aldrig for de to Ramsays at finde den rette kønslige balance, i stedet personificerer de traditionelle kvindelige og mandlige værdier og holdninger.
I modsætning dertil står Lily Briscoe, som forsøger at integrere det, begge køn præsenterer, i sin egen personlighed samt i det maleri hun laver af Mrs. Ramsay. At hun forsoner sig med Mr. Ramsay og formår at få afsluttet maleriet kan tolkes som, at hun lykkes med at integrere det mandlige og kvindelige i sig selv. Tilsvarende kan Mr. Ramsays tur med de to børn og hans afsluttende ros læses som en forsoning mellem generationerne.

Orlando

“Orlando var blevet en kvinde - det nytter ikke at nægte det! Men i enhver henseende var Orlando nøjagtig, som han altid havde været. Kønsforvandlingen ændrede på ingen måde hans egenskabers identitet, men kun deres fremtid.”
“Orlando”, s. 103.

I 1928 udkom romanen “Orlando: A Biography” , som blev oversat til dansk i 1962 med titlen “Orlando”. Orlando fødes som dreng i London i midten af det 16. århundrede på dronning Elisabeths tid, og vi møder ham som 16-årig, hvor han har særligt hang til dagdrømmerier og til at læse og skrive. Han er rig, ser godt ud, og han er bevidst om, at han vil være forfatter.

53133118

Han har ikke det store held med sine kærlighedsforhold, og da han forelsker sig i den russiske prinsesse Sasha, sørger han for at komme til Konstantinopel som ambassadør. I bogens tredje kapitel, mens han endnu er i Konstantinopel, skifter Orlando pludselig køn og bliver kvinde. Hun lever i en periode med sigøjnere, hvorefter hun vender tilbage til London og tilpasser sig sit nye liv som kvinde.
“Orlando” er en eksperimenterende roman på flere niveauer. Den hævder at være en biografi om Orlando. Romanen er dedikeret til forfatteren og veninden Vita Sackville-West, og der er billeder af hende i bogen. Såvel fotografierne som den selvbevidst biograferende fortæller underbygger ideen om en biografi. Men samtidig undergraver indholdet det biografiske budskab, da hovedpersonen lever over fire århundreder og skifter køn undervejs.
Woolf eksperimenterer med sproget ved at lade det følge de tidsaldre, hun beskriver. Også tidsbegrebet vendes på hovedet. Tiden er ikke lineær, som vi normalt forestiller os. Eksempelvis er Orlando evigt ung, uanset om vi befinder os i det 16. eller det 19. århundrede.
Tematisk undersøger romanen primært kønnene og deres rigide roller. Ved at lade sin hovedkarakter skifte køn får Woolf mulighed for at foretage en nærmere undersøgelse af kvinderollen igennem historien. Da Orlando skifter køn, indeholder han begge køns bevidsthed og kan reflektere over de to køns positioner. Samtidig kan Woolf med dette greb fremstille, hvor rigide de traditionelle kønsroller er, og hvor begrænsende de er for begge køn - og især for kvinder.

Eget værelse

I 1929 udkom det feministiske essay “A Room of One’s Own” (“Eget værelse”, 1973). Udgangspunktet for værket er en foredragsrække om kvinder og litteratur, som Virginia Woolf holdt på Cambridge University i 1928. Woolf beskriver kvinders forhold til og udøvelse af litteratur, eller nærmere bestemt hindringerne for, at kvinder kan forfatte på linje med mændene.

20796979

Hun fremhæver, at den væsentligste årsag til, at kvinder ikke bliver forfattere, er manglen på uddannelse og især på økonomi og på et eget rum: “det er nødvendigt at tjene fem hundrede om året og have et værelse med lås på døren.” (s. 130), lyder budskabet gentagne gange.
Woolf dykker ned i litteraturen og fortæller om de kvindebilleder, hun møder. Stort set alle er forfattet af mænd, og det har betydning for fremstillingen, siger hun. Derfor opfordrer hun kvinder til selv at blive forfattere, så de kan skabe deres egne kvindebilleder og på den måde blive selvstændige subjekter på linje med mænd. Det fører ligeledes til en argumentation for, at der må en ændring til i tidens litteratur. Hun fremhæver den androgyne litteratur som et forbillede, for som hun skriver: “det er skæbnesvangert for nogen, der skriver, at tænke på deres køn. Det er skæbnesvangert at være mand eller kvinde alene. Man må være kvindelig-mandlig eller mandlig-kvindelig. Det er skæbnesvangert for en kvinde at lægge den mindste vægt på klager, at tale nogen sag, selv med rette, eller på nogen måde bevidst at tale som kvinde. Og skæbnesvangert er ikke blot en talemåde, for hvad som helst der skrives med bevidst mangel på ligevægt er svangert med en ilde skæbne - det vil dø hen.” (s. 129).

Bølgerne

”For at være mig selv (noterer jeg mig) har jeg brug for lyset fra andre menneskers øjne og kan derfor ikke være helt sikker på, hvad der er mig selv. De ægte, som Louis, som Rhoda, er mest fuldkomment til i ensomhed. De afskyr illumination, reduplikation.”
”Bølgerne”, s. 91.

I "The Waves" fra 1931 (”Bølgerne”, 1994) følger vi de seks venner Bernard, Neville, Louis, Rhoda, Jinny og Susan fra barndommen og til livets afslutning. Deres fællesskab, deres splittelse, deres sorger og glæder, og deres minder.
Som læser er man vidne til barndommens leg og den dertilhørende naturlige følelse af at være en enhed, og derefter splittelsen når drengene og pigerne sendes på forskellige kostskoler.
Herefter følger ambivalensen i at opdage hinandens forskellige forcer i teenageårene, som de både kan drage fordele af og føle jalousi over. Bernard er historiefortæller, Louis en outsider, der har brug for bekræftelse og succes, Neville er sørgende og søgende, Susan søger livet på landet og moderskabet, Rhoda er usikker og ængstelig, Jinny er en festlig skønhed, og desuden er der Percival, som ikke bærer sin egen stemme i romanen, men som fremstilles af de andre som en art moralsk forfalden helt.
Da Percival dør, tager det pusten fra dem alle, for hvad betyder det, at døden har taget plads i den relation/konstellation, som engang virkede ubrydelig?

28739907

At læse “Bølgerne” er som at læse et langt, fabulerende og filosofisk digt, der undersøger individuelle bevidstheder, og hvordan de udvikler sig og kan influere på hinanden. Det er som en ode for seks stemmer, for på skift kommer de seks venner på banen med deres refleksioner og recitationer over livet.
Det er identiteten, der er på spil i romanen. Både på det tematiske og det strukturelle niveau. Strukturelt har tekstens seks fortællere ingen af de traditionelle romanstrukturer til at bære sig igennem. Der er ingen deskriptioner ud over de seks personers recitationer, der er ikke noget konkret plot, og der er ingen person- eller miljøkarakteristik ud over den, vennerne selv giver ved hjælp af deres refleksioner.
Samtidig er ingen af karaktererne stærke identiteter. De forsøger hele tiden at forklare sig selv med nye ord og begreber, og ofte ved at drage paralleller eller kontraster til de andre karakterer. På den måde skaber de konstant sig selv og forsøger at skabe en platform, hvor de hver især kan stå sikkert. Romanen undersøger således, hvordan identiteten er i konstant udvikling, og hvordan vi forstår os selv og hinanden. Selvstændigheden og fællesskabet kontrasteres konstant, og mens identitetsprojektet forbliver problemfyldt, står barndommens fællesskab som et rum, hvor de er usårlige selv overfor døden. Men som voksenlivet sniger sig ind på dem, bliver det sværere og sværere at bevare det tætte bånd, og døden spiller en stadig mere nærværende rolle i recitationerne. Sluttelig bevidner man som læser afslutningen af livsbanerne, afskeden med livet, og tilbagesmeltningen i den fælles væren.
”Bølgerne” er Virginia Woolfs mest komplekse værk, og at kalde den en roman er muligvis misvisende. Selv kaldte Woolf den for et ”play-poem” – altså et lyrisk skuespil. Omend værket bæres af seks separate stemmer, kan man læse disse forskellige stemmer som en undersøgelse af en bevidsthed og alle dens facetter.

Flush. Historien om en cockerspaniel

“Flush” fra 1933 (“Flush. Historien om en cockerspaniel”, 1953) er uden sammenligning Woolfs mest tilgængelige værk. Det er en tynd lille sag, der er sprogligt let, og som er uden Woolfs sædvanlige eksperimenter. Værket er skrevet som en biografi om hunden Flush, hvis familieforhold og genealogi, det vil sige hundens slægtshistorie, undersøges og fremstilles helt tilbage til den tid, hvor hunde af racen spaniel opstod.
Flush selv blev født i 1842 og levede de første måneder af sit liv i et bondehus ved Reading, hvor den “voksede godt til og nød med sit livlige temperament de fleste af de glæder og nogle af de friheder, der var naturlige for dens ungdom og dens køn.” (s. 13-14). Derefter blev den foræret væk til Englands førende digterinde, Elizabeth Barrett - en af Virginia Woolfs bekendte Elizabeth Barrett Browning. Miss Barrett bor i en herskabslejlighed midt i London, og det er et chok for Flush både at opleve dette overdådige hjem og at blive byhund.
Herfra skifter romanen synsvinkel, og resten af romanen former sig som Flushs biografi af Miss Barrett. Vi hører om Miss Barretts tyranniske far, der har gjort hende ulykkelig, og vi lærer, hvordan hundens kærlighed og omsorg giver kvinden glæden tilbage, så hendes kærlighedsliv med Robert Browning kan udvikle sig. I første omgang fører det til jalousi mellem mand og hund, men også det lærer Flush at tackle, og da Elizabeth og Robert bliver gift, flytter familien til Florens, hvor Flush endelig kan få lov at løbe rundt og nyde livet.
Man kan læse “Flush” som en undersøgelse af eller en satire over den biografiske genre, idet romanen bryder genrens konventioner. Dels ved at have en hund som subjekt og dels ved at undersøge hovedpersonens oprindelse mange århundreder tilbage i tiden. Samtidig indfanger romanen det victorianske samfunds hykleri særdeles glimrende, og den er således værd at læse både for sin sødme, sin humor og sin skarpe, kritiske fremstilling af samfundsforholdene i sidste halvdel af det 19. århundrede.

Genrer og tematikker

Virginia Woolf skrev romaner og en lang række essays, som har det tilfælles, at de undersøger kompleksiteten i det moderne liv. Woolf var særligt optaget af at formidle menneskers oplevelser af verden, hvorfor hendes romaner beskæftiger sig mindre med, hvad de litterære personer foretager sig end med, hvordan de forholder sig til det, de gør, samt til verden omkring dem. Hvordan beskriver man eksempelvis hovedpine, så andre forstår, hvordan den føles?
Woolf mente, at den rasende udvikling, som fandt sted i starten af det 20. århundrede – både i forhold til urbanisering, teknologi, krig, konsumerisme og familieliv – krævede en ny skrivestil. Hun er således en af de centrale forfattere i udviklingen af den stil, vi kalder ”stream of consciousness”. Romanerne er primært båret af en alvidende fortællerstemme og af indre monolog. Dermed viser Woolf dels, hvordan det ydre griber ind i bevidstheden og dels, hvordan bevidstheden griber tilbage til andre stadier i livet, hvilket giver mulighed for at tegne dybe psykologiske og emotionelle portrætter af de litterære figurer. Omvendt lader Woolf ofte handlingen strukturere tankerne, så man som læser får indblik i flere personers tanker om en bestemt begivenhed, og på den måde bliver romanerne fortalt af flere narrative stemmer (fortællere). Ligeledes giver de indre monologer mulighed for at springe rundt i tid og rum via karakterernes associationsrækker.
Woolf beskæftiger sig tematisk med det moderne liv og ikke mindst med identitet. Centralt for dette fokus på identitet er hendes undersøgelse af mænds og kvinders roller, som fremstilles rigide og ukonstruktive. Ikke mindst i ”Mrs. Dalloway” fremstår kvinderollen fastlåst, mens ”Til fyret” åbner sprækker imod en lidt mere nuanceret tilgang til køn og roller. I ”Orlando” kommer Woolfs tanker om, at mænd og kvinder må låne fra hinandens traditionelle identiteter i spil og radikaliseres, da hovedpersonen skifter køn. Denne tilgang udforskes endvidere i Woolfs to essays “Eget værelse” og “Tre Guineas”. Her fremhæver hun væsentligheden af, at kvinder bliver mindre afhængige af mændene, så de kan få den frihed, der er nødvendig for at tænke selvstændigt og skabe eksempelvis litteratur.

Beslægtede forfatterskaber

Virginia Woolf er repræsentant for det litterære skift, som fandt sted i starten af det tyvende hundrede, og som kaldes modernismen. Her skete et skift i synsvinkel, nemlig fra fokus på ydre forhold til fokus på det indre, åndelige liv, på bevidstheden. Denne ændring kan ses i sammenhæng med tidens stigende interesse for psyken, der blandt andet kom til udtryk igennem psykoanalysen, som Sigmund Freud barslede med i slutningen af det 19. århundrede, og som fik indflydelse på mange felter i samtiden. Woolf og hendes mand udgav i øvrigt som de første Freuds samlede værker på deres forlag The Hogarth Press.
Det er oplagt at sammenligne Woolf med James Joyce, som er den anden store repræsentant for stream of consciousness, og også med den franske forfatter Marcel Proust. Alle tre beskæftiger de sig med det moderne livs konsekvenser for individet og med tid. Woolf var i øvrigt – sammen med Bloomsbury-gruppen – en flittig læser af Proust.
En moderne fortolkning af stream of consciousness-stilen kan findes hos danske Christina Hesselholdt. Hendes roman ”Kraniekassen” samt ikke mindst værkerne Camilla (”Camilla and the Horse”, ”Camilla – og resten af selskabet”, ”Selskabet gør op” og ”Agterudsejlet”) er dybt inspireret af Woolf og ikke mindst af Woolfs roman ”Bølgerne”.
Woolfs budskab, hvad angår køn, er i tråd med forfatterinden og filosoffen Simone de Beauvoirs. Begge fremhæver de, at man ikke fødes som køn, men at man bliver køn. At det er de samfundsmæssige strukturer og de kulturelle forventninger, man mødes med, der gør en til henholdsvis mand og kvinde med de muligheder og begrænsninger, det indebærer. Det betyder for begge forfatterinder, at større frihed og økonomisk og social lighed med mænd er noget, der kan og må søges. I 1970’erne blev Woolf læst flittigt af danske kvinder, ligesom det var i ”rødstrømpernes” tid, at Woolfs mest feministiske værker blev oversat til dansk, nemlig ”Orlando” i 1962, ”Eget værelse” i 1973, ”Til fyret” i 1982 og ”Tre Guineas” i 1983.

Bibliografi

Romaner

Woolf, Virginia:
The Voyage Out. 1915. Roman.
Woolf, Virginia:
Night and Day. 1919. Roman.
Woolf, Virginia:
Monday or Thuesday. 1921. Noveller.
Woolf, Virginia:
Jacob’s Room. 1922. Roman.
Woolf, Virginia:
Between the Acts. 1941. Roman.
Woolf, Virginia:
Aarene gaar. 1941. (The Years. 1937). Roman.
Woolf, Virginia:
A Haunted House and Other Stories. 1944. Noveller.
Woolf, Virginia:
Mrs Dalloway. 1945. (Mrs Dalloway. 1925). Roman.
Woolf, Virginia:
Flush. Historien om en cockerspaniel. 1953. (Flush. 1933). Roman/biografi.
Woolf, Virginia:
Orlando. 1962. (Orlando: A Biography. 1928). Roman.
Woolf, Virginia:
Eget værelse. 1973. (A Room of One’s Own. 1929). Essay.
Woolf, Virginia:
Til fyret. 1982. (To the Lighthouse. 1927). Roman.
Woolf, Virginia:
Bølgerne. 1994. (The Waves. 1931). Roman.
Woolf, Virginia:
Sammen og hver for sig - og andre noveller. Rosenkilde, 2015. ( A haunted house - the complete shorter fiction, 1989). Oversat af Annette David.
Woolf, Virginia: Orlando. Rosinante, 2017. (Orlando, 1928). Oversat af Karsten Sand Iversen. Roman.

Essays

Modern Fiction Studies: temahæfte om Virginia Woolf. 1992. nr. 1, bd. 38, 1992. Lafayette.
Woolf, Virginia: The Common Reader. 1925.
Woolf, Virginia: On Being III. 1930. Essays.
Woolf, Virginia: The Second Common Reader. 1933. Essays.
Woolf, Virginia: Roger Fry: A Biography. 1940. Biografi. bibliotek.dk Woolf, Virginia: The Death of the Moth and Other Essays.
Woolf, Virginia: The Death of the Moth and Other Essays. 1942. Essays.
Woolf, Virginia: The Moment and Other Essays. 1948. Essays.
Woolf, Virginia: Brev til en ung Digter. 1949. (uddrag af The Death of the Moth and Other Essays. 1942). Essay.
Woolf, Virginia: Et London-Eventyr og andre Essays. 1953. (uddrag fra The Death of the Moth and Other Essays. 1942). Essays.
Woolf, Virginia: Tre Guineas. 1983. (Three Guineas. 1938). Essay.

Noveller

Woolf, Virginia: Arven. Novellix, 2020. (The legacy, 1903). Oversat af Anette David.

Om forfatteren

Guiguet, Jean: Virginia Woolf and her works. 1965. The Hogarth Press.
Ørum, Tania: Pamelas døtre: romanen og kønnet. 1985. Tiderne skifter.
Modern Fiction Studies: temahæfte om Virginia Woolf. 1992. nr. 1, bd. 38, 1992. Lafayette.
Caws, Mary Ann: Virginia Woolf. 2001. Penguin.
Bruun, Anne Mette: Orlandos døtre. En biografi om søstrene Virginia Woolf og Vanessa Bell. 2008. (99.4).
Koutsantoni, Katerina: Virginia Woolf's common reader. 2009. (99.4 Woolf, Virginia).
Nielsen, Jinna Wennerstrøm: Virginia Woolf – kvinden, forfatteren, myten. 2011. Books on Demand.
Woolf, Virginia: Et rids af fortiden. Virkelig, 2016. (Uddrag af: Moments of being). Oversat af Karsten Sand Iversen. (99.4 Woolf, Virginia).
Woolf, Virginia: En forfatters dagbog : uddrag af Virginia Woolfs dagbog. Rosinante, 2018. (A writer's diary). Oversætter: Karsten Sand Iversen. (99.4 Woolf, Virginia).

Film om Virginia Woolf

Potter, Sally: Orlando. 1992.
Cunningham, Michael: The Hours. 2002.

Link

En engelsk organisation, som profilerer Virginia Woolf og diskuterer hendes værker online.
Her kan flere af Virginia Woolfs værker downloades - på engelsk.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Virginia Woolf