Virginia Woolf
Foto: Scanpix

Virginia Woolf

journalist Karina Søby Madsen. 2005. Opdateret 2016. Blå bog og bibliografi opdateret december 2023.
Top image group
Virginia Woolf
Foto: Scanpix

Virginia Woolfs romaner beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske – med alle vores sårbarheder, forvirringer og kropslige fornemmelser. Hun er en af de centrale forfattere i udviklingen af den narrative teknik ”stream of consciousness”, der har særligt fokus på romankarakterernes indre tanke- og følelsesliv. Med sin virtuose brug af denne stil formår hun at give læseren en fornemmelse af selv at kunne se, høre og føle de beskrevne indtryk. Værker som ”Mrs. Dalloway” fra 1925 og ”To the Lighthouse” fra 1927 er oversat til adskillige sprog og betragtes som nogle af modernismens hovedværker. Ud over sine litterære eksperimenter er Woolf kendt for sin systemkritik og især for sin kritik af kvindernes forhold.

 

137442205

Blå bog

Født: Den 25. januar 1882 i London, England.

Død: Den 28. marts 1941, Rodmell, England.

Uddannelse: Uddannet hjemme af faderen, redaktøren og skribenten Sir Leslie Stephen.

Debut: “The Voyage Out”, roman, 1915.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Øjeblikke af væren : uudgivne selvbiografiske skrifter. Virkelig, 2023. (Moments of being, 1976). Oversat af Karsten Sand Iversen. 

Inspiration: Marcel Proust, Sigmund Freud.

Genre: Roman

 

Se filmen OrlandoFilmstriben 

 

Videoklip (lyd) 

Dette er den eneste optagelse af Virginia Woolf, og det er kun lyd – tilsat fotografier af Woolf.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Om han så var 20 meter borte, om han så end ikke talte til én, end ikke så én, han gennemtrængte, han gjorde sig gældende, han trængte sig på. Han forandrede alting. [...] Den mand, hendes vrede voksede i hende, gav aldrig; den mand tog. Hun ville, på sin side, blive tvunget til at give. Mrs. Ramsay havde givet. Hun havde givet og givet og givet og var død af det og havde ladet alt dette bag sig.”
“Til fyret”, s. 165.

Den 25. januar 1882 kom Adeline Virginia Stephen til verden som datter af parret Sir Leslie Stephen og Julia Princep Duckworth. Begge forældrene havde børn fra tidligere ægteskaber, Leslie et og Julia tre, og Virginia var nummer tre af parrets fire fælles børn.
Faderen arbejdede som redaktør, kritiker og biografiskribent. Han havde nære bekendtskaber med datidens store forfattere som William Tackeray, Henry James og George Eliot, som ofte kom på besøg hos familien. Enten på adressen 22 Hyde Park Gate, London eller i ferieresidensen i St. Ives, Cornwall, som danner ramme for romanen “To the Lighthouse” (“Til fyret”). Virginia voksede således op i en litterær atmosfære, og eftersom hun i modsætning til sine brødre ikke kom i offentlig skole, men blev undervist hjemme af faderen, fik det litterære også hovedvægt i undervisningen - når altså ikke de datterlige pligter kom i vejen.
I 1895, da Virginia var 13 år gammel, døde moderen pludseligt, og Virginia fik sit første nervøse sammenbrud. Sammenbruddene kom til at plage Virginia resten af livet, og var også delvist forårsaget af det seksuelle misbrug, som halvbroderen George Duckworth udsatte hende for. Efter Julias død måtte døtrene på skift bære ansvaret for de hjemlige pligter og for faderen, som krævede sympati og følelsesmæssig support. Faderen døde i 1904, og den nu 22-årige Virginia fik sit andet nervøse sammenbrud.
Virginia besluttede tidligt i sit liv, at hun ville være forfatter, og i 1908 påbegyndte hun sit første manuskript. Imens hun skrev på romanen, blev hun tilknyttet en gruppe af unge intellektuelle kaldet Bloomsbury gruppen, og derigennem mødte hun Leonard Woolf, som hun giftede sig med i august 1912. I 1913 blev romanen færdig og udkom i 1915 under titlen “The Voyage Out”.
I 1917 købte Virginia og Leonard Woolf en lille håndpresse og begyndte at trykke og udgive digte, noveller og artikler af dem selv, venner og bekendte under navnet The Hogarth Press. Forlaget blev en stor succes og udviklede sig fra at være en hobby til et erhverv. Det tog selvfølgelig tid fra Virginias egne skriverier, men samtidig gav det den fordel, at hun altid kunne blive udgivet, så i 1920’erne begyndte hun at eksperimentere stærkt med romanformen, ligesom hun skrev stærke feministiske skrifter. Hun sagde om sig selv, at hun var “den eneste kvinde i England med frihed til at skrive, hvad jeg vil” . Fra midten af 20’erne var Woolf velfunderet i sin modernistiske skrivestil, og de tre værker “Mrs. Dalloway” fra 1925, “To the Lighthouse” fra 1927 og “The Waves” fra 1931 har indskrevet sig i litteraturhistorien blandt nogle af startmodernismens vigtigste.
Virginia Woolfs mange nervøse sammenbrud kulminerede den 28. marts 1941. Denne morgen fyldte hun sine lommer med sten og druknede sig i floden Ouse nær hjemmet i Rodmell. Til sin mand Leonard efterlod hun følgende afskedsbrev: “Jeg er sikker på, jeg er ved at blive skør igen: Jeg føler ikke, vi kan gå igennem endnu en af disse forfærdelige perioder. Og jeg kommer mig ikke denne gang. Jeg er begyndt at høre stemmer og kan ikke koncentrere mig, så jeg gør det, der føles rigtigst at gøre. Du har givet mig den bedst mulige lykke... Jeg kan ikke kæmpe imod mere, jeg ved, at jeg ødelægger dit liv, og at du uden mig vil kunne fortsætte dit arbejde.” (“The Letters of Virginia Woolf”, vol. VI, s. 481).

”The Voyage Out” og ”Night and Day”

De to første romaner fra Virginia Woolfs hånd, “The Voyage Out” fra 1915 og “Night and Day” fra 1919 er ikke oversat til dansk, men kan downloades frit på internetsiden www.online-litteratur.com. Begge værker er konventionelle i formen, men temamæssigt kan de ses som forløbere for det øvrige forfatterskab.

“The Voyage Out” har den 24-årige Rachel i hovedrollen. Hun er komplet uerfaren hvad angår verden udenfor sit lille boudoir. På sin faders fragtskib rejser hun sammen med en gruppe overklassemennesker til Sydamerika, og det bliver en slags dannelsesrejse for hende. Romanen foregår hovedsageligt på skibet, og den er ikke ligefrem handlingsmættet. Handlingen eksisterer hovedsageligt i de fortættede dialoger og i fortællerens kommentarer til personerne. Her indrammes og indfanges det engelske overklassemiljø på nærmest satirisk vis, og snæversyn og intrigante følelser udfoldes i fuldt flor, ligesom romanen fremstiller de respektive mande- og kvinderoller, som herskede i England i starten af det 20. århundrede. Eksempelvis udbreder passageren Richard Dalloway sig nedladende om kvinder og anfører, at de ikke er egnede til at få stemmeret. Samtidig fremhæver han sine egne egenskaber og føler sig overbevist om sin tiltrækningskraft på kvinderne. Og hans kone Clarissa – den centrale figur i Woolfs senere værk ”Miss Dalloway” – gør alt for at tilpasse sig ham og for at smigre sig ind på de øvrige passagerer.

Rachel står i romanen som en modsætning til den overfladiskhed, som Clarissa og det øvrige selskab repræsenterer, og da Rachel sluttelig dør efter et længere sygdomsforløb, markeres det litterært med et voldsomt tordenvejr, som hurtigt går over. Det er forløsningen. Og de øvrige personer kan nu bekræfte hinanden i, at de har gjort, hvad de kunne for Rachel. De kan leve videre i deres egen snævre virkelighed præget af selvpromovering.