Simone de Beauvoir

Artikel type
voksne
Else Lidegaard. 1985.
Main image
Beauvoir, Simone de
Foto: POLFOTO

Indledning

Har skrevet feministiske, eksistentialistiske værker.
Simone de Beauvoir har ikke bare skabt litteratur, hun har i sjælden grad skabt sine egne normer, sin egen moral, sit liv, sig selv. Hun er det levende eksempel på den filosofi, eksistentialismen, som både hun og livsvennen Jean-Paul Sartre bekendte sig til. Den går ud fra, at Gud er død, og mennesket derfor ene og dømt til frihed til at vælge. Alle Simone de Beauvoirs bøger er udsprunget af denne livsholdning.

21692670

 

Blå bog

Født: 9. januar 1908 i Paris, Frankrig.

Død: 14. april 1986 i Paris, Frankrig.

Uddannelse: Studier i filosofi ved Sorbonne universitetet i Paris.

Debut: Quand prime le spirituel. 1936. Roman af løst sammenknyttede noveller. Bogen blev først udgivet i 1979.

Seneste udgivelse: Beloved Chicago Man : letters to Nelson Algren, 1947-64. 1998.

 

 

Livet

Simone de Beauvoir har ikke bare skabt litteratur, hun har i sjælden grad skabt sine egne normer, sin egen moral, sit liv, sig selv. Dermed er hun det levende eksempel på den filosofi, eksistentialismen, som både hun og livsvennen Jean-Paul Sartre bekendte sig til. Den går ud fra, at Gud er død, og mennesket derfor er ene og dømt til frihed til at vælge. Der er ingen menneskelig natur, ingen forud fastlagt skæbne, du er selv alene ansvarlig for dit liv, du bestmmer selv hvilket menneske du vil være. Enhver af dine handlinger skal kunne tjene som eksempel, ligesom du må kunne stå inde for konsekvenserne af dine valg. Det kan synes en streng og krævende filosofi, men dybest set er den optimistisk i sin fundamentale tro på mennesket. Det gør Simone de Beauvoir rede for i sit filosofiske skrift Eksistentialismen og den borgerlige snusfornuft.

Alle Simone de Beauvoirs bøger er udsprunget af denne livsholdning. Det er selvopgør og selvransagelse, og befrielse, når valget er truffet: "... der er kun eet gode, det er at handle efter sin samvittighed". Det har fået Simone de Beauvoir til at blande sig også i den politiske debat. Hun fordømte krigen i Algeriet, bl.a. som medudgiver af Djamila Boupacha, en dokumentarisk skildring af en ung algiersk pige, som blev tortureret af de franske soldater. Hun tog aktiv del i studenteropgøret i 1968 og er i dag en af de få franskmænd, der tager afstand fra Frankrigs atombombeforsøg i Stillehavet.

Døden

Eksistentialismen er en måde at leve på, men hvad skal man stille op med døden? I den tidlige roman Alle mennesker er dødelige kæmper Simone de Beauvoir sig ud af sin angst for at dø ved at vise, hvordan det er døden, der giver livet mening. Den ærgerrige fyrste Fosca drikker engang i det 15. århundrede en "udødelighedseleksir", og vi følger ham nu fra erobring til erobring, på slagmarken og blandt kvinderne.

22957414

Men hvad er vemod, hvis man ikke kan dræbes, og hvad er kærlighed, når den ene giver hele sit liv, og den anden kun en brøkdel af sit?
Ved at stille sig uden for menneskenes fællesskab, holder Fosca op med at være menneske og er derfor fundamentalt ensom. Og som århundrederne går, viser det sig, at sejrene er tomme, magten korrumperer, teknologien, der skulle hjælpe menneskene, bruges til ødelæggelse. Til sidst bliver alting ligegyldigt. Fosca har nok overvundet døden, men han har mistet livet.