Tage Skou-Hansen

Ejgil Søholm, 1994.
Main image
Skou-Hansen, Tage
Foto: Jakob Skou-Hansen

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner.
Tage Skou-Hansen kom brasende og lavede ravage (i 1950) med sit Forsvar for prosaen: "Lyrikken har jo altid været regnet for finere end prosaen, og det er i grunden mærkeligt, når man tænker på, hvor let det er at skrive lyrik" ...
Fortælleren, der tør bygge på den fælles virkelighed, håndtere spændingerne og lade modsætningerne stå ved magt; "fortælleren, der samler sig om menneskeskikkelsen og langsomt digter den ud i begivenheder med andre skikkelser". Sådan en fortæller blev Tage Skou-Hansen selv syv år senere, da han debuterede med De nøgne Træer (1957; filmatiseret 1991). Før debuten havde han været redaktør af de litterære tidsskrifter Heretica og Vindrosen.

Efterkrigstidens eksistentialisme

1970'ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi

 

50774112

Blå bog

Født: 12. februar 1925 i Fredericia.

Død: 11. november 2015.

Uddannelse: Student fra Marselisborg Gymnasium, 1942. Mag.art. i Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie ved Århus Universitet 1950.

Debut: De nøgne træer, 1957.

Litteraturpriser: Louisiana-Prisen, 1963. Det Danske Akademis Store Pris, 1978. Søren Gyldendal Prisen, 1979. De Gyldne Laurbær, 1981. Egholtprisen, 1987. Blicherprisen, 1988. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 1997.

Seneste udgivelse: Indhentet af erindring : Digt og virkelighed. Gyldendal, 2013. Noveller.



 

Artikel type
voksne

Forsvar for prosaen

"Heretica" betyder kætterier, og det er titlen på et meget eksklusivt og finlitterært tidsskrift, der udkom i efterkrigsårene 1948-53. Kulturen var i krise; digterne vendte sig fra døgnets politik og de ramponerede ideologier og dyrkede i stedet Poesien - den rigtige, den der bare var det hele på én gang: erkendelse, religion, liv og fylde. I deres elfenbenstårn med vandtætte skodder ud til virkeligheden sad heretikerne og ventede på inspirationens poetiske mirakel. Paul la Cours "Fragmenter af en Dagbog (trykt i Hereticas første hæfter) blev noget af en bibel for disse metafysiske eskapister.

23623242

Lige ind i den glasbutik kom Tage Skou-Hansen brasende og lavede ravage med sit Forsvar for prosaen (1950): "Lyrikken har jo altid været regnet for finere end prosaen, og det er i grunden mærkeligt, når man tænker på, hvor let det er at skrive lyrik" ... "Selv de grønneste poeter kan dyrke genren, når de blot har øvet sig flinkt i at føle" - driller han. Prosaisten derimod må have virkelighedsmod; det er realiteterne, hans kunst skal nære sig ved. Den nybagte Århus-litteraturmagisters nu klassiske essay plæderer derfor - midt i en etisk krisetid - for fortællerens uundværlighed. Fortælleren, der tør bygge på den fælles virkelighed, håndtere spændingerne og lade modsætningerne stå ved magt; "fortælleren, der samler sig om menneskeskikkelsen og langsomt digter den ud i begivenheder med andre skikkelser".

Sådan en fortæller blev Tage Skou-Hansen selv syv år senere, da han debuterede med De nøgne Træer (1957; filmatiseret 1991). Før debuten havde han været redaktør af Heretica (1952-53) og Vindrosen (1954-58). Nu forlod han det københavnske litteratmiljø og blev højskolelærer på Askov.

Afkald og ansvar

Debutromanens handling udspiller sig inden for en århusiansk sabotagegruppe 1944. Krigen er den dramatiske baggrund for en lidenskabelige kærlighedshistorie mellem studenten Holger og Gerda, gift med lægen Christian Borck, der er gruppens leder. Da en sabotageaktion ender i katastrofe, vælger Gerda at følge sin sårede mand til Sverige. Fra Holger er afkaldet næsten ubærligt; hverken han eller læseren lader sig umiddelbart trøste af de ord, forfatteren i det tidligere omtalte essay havde brugt om Martin. A. Hansens "Løgneren": "Netop det at en konflikt får lov at stå ved magt er opløftende. At der nok gives afslutning, men ingen løsning, der ophæver spændingen." Trods en vis tidsbinding i holdninger og stil lever De nøgne Træer stadig i kraft af sit stærke stof og sin ægte følelse; den er ikke blot en (ny)dansk klassiker, men også oversat til mange sprog.

Også Dagstjernen (1962) er en besættelsesroman; den beskriver dræberens ensomme job. I 1944 havde Martin A. Hansen i sin illegalt publicerede "Dialog om Drab og Ansvar" forsvaret stikkerlikvideringer, men havde efter krigen svære skrupler over måske at have lokket nogle ud i noget, de ikke kunne bære. Romanens svar er, at likvidere kan man kun helt alene; andres ord og grunde tæller ikke i den afgørende situation. Dagstjernen er en intens og stærkt fortalt historie; dog indimellem - ikke mindst i slutningen - tynget af metafysisk snak, der slører det eksistentielt enkle budskab.

Askov og Indien

Endnu en roman blev det til i løbet af de ni travle lærerår på Askov: På den anden Side (1965). Det er en psykologisk historie med moralsk kerne. En ung ejendomsmægler begår bedrageri og udstår sin straf men får den forlænget med 25 års ulykkeligt ægteskab. Hans livslyst kvæles i medlidenhed og hensyn. Der er hverken oprigtighed eller jævnbyrdighed i forholdet mere. "Kærligheden lever af kærlighed, ikke af godhed." Afgørende steder i bogen kan fortolkes ud fra K.E. Løgstrups "Den etiske fordring", der vejede tungt i tressernes debat.

"Der må dog ske noget i livet, før der kan ske noget i kunsten", havde Tage Skou-Hansen skrevet allerede som ung litterat. Og det tør nok siges, at der for hans eget vedkommende skete noget på begge fronter i de følgende år. Et opholdt i Indien 1966 flyttede grænser - og affødte romanen Hjemkomst (1969) om Ernst Fenger, der vender hjem efter to år som ulandsfrivillig. Det ender i katastrofe, fordi han ikke kan rumme konflikten mellem Indiens lidelse og det danske velfærd, mellem fattigdom at dø af og forbrug at kvæles i. Fortælleteknisk fortsættes eksperimenterne fra den foregående roman, der var stykket sammen af to partsforklaringer. I Hjemkomst er der mange stemmer, et ikke helt let gennemtrængeligt væv af gensidige vurderinger. Men bogen markerer et nybrud i kraft af sit mere direkte politiske engagement. Og det er allerede her, Tage Skou-Hansen har kikket det parcelhusdanmark ud, som senere skulle blive noget af en specialitet i forfatterskabet.

Mikkelsen vender tilbage

Det var også Indien, der fik Tage Skou-Hansen til at tage springet fra den faste Askov-stilling ud i en freelancetilværelse som forfatter uden sikkerhedsnet. Det gjorde han i 1967. Og for at blive leveringsdygtig til radio og antologier m.v. skrev han nogle kortere prosastykker med et vist erindringspræg. Først da bogen var klar til forlaget, opdagede han, at der var et sammenhængende forløb i det, og at Holger Mikkelsen fra De nøgne Træer kunne redigeres frem af teksterne. Sådan blev da Tredje halvleg (1971) til "en slags udviklingsroman om tilblivelse af en borgerlig liberalist". Bogens første del er ni smukke og præcise barndomsskildringer fra årene op til krigen; så følger en stemningsrapport fra valgaftenen 30. oktober 1945 - skuffelsen over, at intet alligevel blev anderledes; og til sidste føres Holger Mikkelsens journal frem til nutiden. Som veletableret sagfører går han rundt i sin pæne forstad og er lidt mismodig over sit andenhåndsforhold til livet og "folket". Men netop hans manglende spontanitet gør ham til en egnet formilder af det, forfatteren har på hjerte; med ham kommer vi helt rundt om tingene.

Alligevel begyndte Tage Skou-Hansen også på den næste roman uden at tænke på Mikkelsen. En berømt fodboldspiller beretter sin overfladiske succeshistorie til en journalist; men engang imellem lukker de for båndoptageren og snakker om, hvordan det hele er i virkeligheden. Sådan var Medløberen (1973) oprindelig tænkt - har Skou-Hansen fortalt. Men det fungerede dårligt, sporten ville ikke lade sig integrere i privatlivet. Så bød Mikkelsen sig til som fortæller endnu en gang - og nu holdt hans forfatter fast ved ham.

Bente er flyttet ind i advokatvillaen. Hun er datter af Holgers tidligere kompagnon og trods sin unge alder veteran på venstrefløjen. Til hende fortæller han sin klienthistorie om en sportsinfiltreret skilsmisse - og der viser sig at ligge en raffineret hjemmebanestrategi bag. Holger håber stadig på fællesskab.

Hjælp til selvvalg

Rollen som gammel liberalist med tiltagende socialistiske sympatier huer ikke Holger Mikkelsen. Sammen med Bente når han imidlertid et godt stykke vej og tør vedgå meget af det, han egentlig længe inderst inde har ment. Det næste skub på vejen frem mod sig selv får han af aktivistpigen Eva i Den hårde frugt (1977). Her er den politiske dimension, samfundsaspektet, fuldt udfoldet for første gang, men samtidig knytter Skou-Hansen romantråden tilbage til De nøgne Træer , idet Eva er datter af Gerda og Christian. Hun sidder fængslet som medlem af en gruppe, der er sigtet for at ville sprænge Jyllands-Posten i luften, og Holger bliver hendes forsvarer. Det er en af de sager, han bliver klogere af. Det er ikke sandheden, Eva kæmper for; den kan ikke bruges til noget. Hun er ikke bare med på protestgenerationens modeflip, men har oprøret i sig. Og det oprør bliver - sammentænkt med sabotørholdningen under Besættelsen - en afgørende udfordring for Holger Mikkelsen. Samme tema og samme kobling mellem den gang og nu videreudvikles i skuespillet Nedtælling (1978), hvor forfatteren går direkte ind i aktivist/terroristgruppen og udnytter de dramatiske muligheder dér.

Med Over Stregen (1980) satte Tage Skou-Hansen et flot punktum for Mikkelsen-serien. Eva er kommet igennem, har lært at leve, uden at oprøret i hende er knust; Bente er nu lærer på Vestkysten, mens Holger har afslået et dommerembede på de kanter for i stedet at blive solidarisk socialsagfører i Århus. I hans insisteren på handling trods al modsigelse og tvivl løber modstandskampen og Evas engagement sammen. Det store romanværk går op. Fortælleren har ført sine personer derhen, hvor det virkelig gælder. Selv træge Holger har flyttet sine grænser - er kommet over stregen. Det har taget fem romaner, der samtidig har fået et stykke danmarkshistorie til at hænge sammen for Skou-Hansens store og stigende læserskare. De sidste to bind udløste Kritikerprisen, Akademiets og De Gyldne Laurbær. Det lignede en værdig afrunding af et vigtigt og vægtigst prosaforfatterskab, der på sjælden vis forener kunstnerisk kvalitet med bred appel til de såkaldte almindelige læsere.

Det runde bord

I første halvdel af 1980´erne var der da også en tænkepause i romanværkstedet. Ikke sådan at forstå, at Tage Skou-Hansen hvilede på laurbærrene - han skrev skuespillet Nedenom og hjem (1982) og lavede TV-dramatik og -film sammen med John Carlsen - men Holger Mikkelsen fik ikke noget come-back. Det gjorde hans forfatter til gengæld. Og det med en så nyvunden episk frihed, at samtiden måtte gnide sig i Øjnene. I en romansuite på fire bind - Springet (1986), Krukken og stenen (1987), Det andet slag (1989) og Sidste sommer (1991) - præsterer Tage Skou-Hansen det kunststykke at gå ind i sin tid ved at se tilbage. Det er nemlig en flok kammerater forsamlet til 40-års studenterjubilæum i Århus, der er udgangsmiljøet. Snakken kredser om ham, der ikke er mere: Aksel, den glødende idealist, som ikke ville "have et uvæsentligt liv", men tog springet og meldte sig under Hitlers faner. Hans valg og skæbne optager stadig vennerne fra dengang. Aksel er krumtappen i alle fire historier fra det runde bord, som det - med en reference til stambordet i Studenterforeningen dengang - hedder i romanernes fællestitel.

I Det andet slag læser lægen Sigurd Aksels gamle breve og forstår i lyset af sin egen krise efter hustruens selvmord mere af vennens motiver. I sidste bind vender præsten Herman hjem efter mange års ophold i Argentina og kan konstatere, at det ikke står bedre til med den nationale bevidsthed i det gamle land, end da han i frustration flygtede fra det. Også i den eksistentielle nattesamtale mellem Herman og den anløbne EF-pamper Helge er Aksel usynligt til stede; handlingens vestjyske egn er hans og Hermans fælles barndomsland.

Fortællerens frihed

I alle Tage Skou-Hansens romaner er både det eksistentielle og det historiske - tiden - væsentligt. I historierne fra det runde bord skiver han friere og går tættere på sine "eksistenser" end i Mikkelsens-bøgerne. Han har skrællet en del af krønikekoloritten og det essayistiske af romanerne. Men alligevel er han mere direkte samtidig i de fire sidste end i de tidligere, hvor tid og samfund måske beskrives og kommenteres flittigere. Kommentaren er blevet til en virkelighedsfølelse under huden på personerne.

Tage Skou-Hansen har hverken smidt etikken eller samfundsaspektet ud med Holger Mikkelsen og Eva. Men - som han selv har sagt det - "uden en midlertidig ansvarsfrihed over for enkeltheder kan man ikke skrive noget levende". Den frihed har han taget sig med kunstens ret. Og han er derved blevet endnu bedre som det, han altid har været: den eksistentielle fortæller.

Turen rundt om besættelsestidens runde bord har han taget mange gange, men aldrig med fingeren i den samme rille. Dertil har denne uopslidelige erindringsflade alt for mange hårde knaster og uforudsigelige splinter. Sådan er det stof, stærke romaner gøres af.

Bibliografi

Bibliografi

Skou-Hansen, Tage:
Forsvar for prosaen. 1950
Skou-Hansen, Tage:
De nøgne træer. 1957
Skou-Hansen, Tage:
Dagstjernen. 1962
Skou-Hansen, Tage:
På den anden side. 1962
Skou-Hansen, Tage:
Hjemkomst. 1969
Skou-Hansen, Tage:
Tredje halvleg. 1971
Skou-Hansen, Tage:
Tolvtemanden. 1972
Skou-Hansen, Tage:
Det midlertidige fællesskab. 1972. Et udvalg af Tage Skou-Hansens kritiske prosa.
Skou-Hansen, Tage:
Medløberen. 1973
Skou-Hansen, Tage:
Den hårde frugt. 1977
Skou-Hansen, Tage:
Nedtælling. 1978 Skuespil.
Skou-Hansen, Tage:
Over stregen. 1980
Skou-Hansen, Tage:
Nedenom og hjem. 1982 Skuespil.
Skou-Hansen, Tage:
Springet. 1986
Skou-Hansen, Tage:
Krukken og stenen. 1987
Skou-Hansen, Tage:
Det andet slag. 1989
Skou-Hansen, Tage:
Sidste sommer. 1991.
Skou-Hansen, Tage:
Den forbandede utopi. 1995 Kritisk prosa fra 70´erne til 90´erne.
Skou-Hansen, Tage:
På sidelinjen. 1996
Skou-Hansen, Tage:
Frit løb. 2000
Skou-Hansen, Tage:
Indhentet af erindring : Digt og virkelighed. Gyldendal, 2013. Noveller.

Om Tage Skou-Hansen

Søholm, Ejgil:
Fra frihedskamp til lighedsdrøm. En læsning af Tage Skou-Hansens forfatterskab. 1979 (99.4 Skou-Hansen)
Hertel, Hans:
Medløberen og modløberen. 1981 I: Det danske Bogmarked, årgang 127, nr. 13, 1981, s. 315-322.
Skou-Hansen, Tage:
Overgange. 1981 I: Kritik 57. 1981, s. 22-39.
Næss, Atle:
Historien er min. Jeg fortæller kun det der passer mig. 1982 I: Kritik 60, 1982, s. 79.89.
Pahuus, Mogens:
Menneskesynet i Tage Skou-Hansens forfatterskab. 1984 I: Dansk udsyn, årgang 64, nr. 2, 1984, s. 110-125.
Skou-Hansen, Tage:
Mens P.H. var i Sverige. Fredag, årgang 1, nr. 1, 1985, s. 38-43.
Gleerup, Jørgen:
Det levende sprog. 1987 Almanak for teologi og litteratur, 1987, s. 9-23.
Rørtoft-Madsen, Helge:
Etik og moral i en litterær fortælling. 1987 I: Almanak for teologi og litteratur, 1987, s. 24-33.
Søholm, Ejgil:
Den etiske idiosynkrasi. 1988 I: Information, 21. maj 1988.
Skou-Hansen, Tage:
Fra Holger Mikkelsen til Det runde bord. 1990 I: Fredag, årgang 5, nr. 26, 1990, s. 20-27.
Kirkegård, Peter:
Der var engang en krig. Erindring og fortidsartikulation. 1993 I: Spring nr. 4, 1993, s. 21.40.
Skyum-Nielsen, Erik:
Som skyernes flugt. 1993 I: Bogens verden, årgang 75, nr. 2, 1993, s. 92-102.
Læsninger i dansk litteratur. Bind 4. 1997 (81.6) Heri: Bo Hakon Jørgensen: Tage Skou-Hansen - De nøgne træer.
Hertel, Hans:
Litteraturens vaneforbrydere. 1999 (00.4)
Pahuus, Mogens:
Uendelighedslængsel. 1999 (81.68)
Thurah, Thomas:
Historien er ikke slut : samtaler med 36 europæiske forfattere. 2001 Heri: Ven med mørket af Tage Skou-Hansen.
Hertel, Hans:
Et bragende gennembrud 50 år efter. 2007 I: Politikken. 2007-11-03
Bjørnkjær, Kresten:
En dansk forfatter, der ved noget om sprængstoffer. 2007 I: Information. 2007-11-01

Om forfatteren

Links

Litteratursidens forfatterportræt.
Dansk Litteraturinformationscenters præsentation af danske forfattere på nettet præsenterer Tage Skou-Hansen og hans forfatterskab. Siden indeholder biografi, bibliografi, et antal artikler om og med forfatteren, tekstuddrag, samt et par anmeldelser.
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Samtale mellem Tage Skou-Hansen og Klaus Rifbjerg om dansk litteratur i perioden 1940-70
En gennemgang af alle 7 bind om Holger Mikkelsen fra starten med ”De nøgne træer”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tage Skou-Hansen