Ida Marie Hede

Ida Marie Hede er født i 1980 i Brabrand ved Århus. Hun er med sine egne ord: ”vokset op i et arkiv af bøger”, som hendes forældre samlede (Interview med Forfatterweb, 2012). Hun var efternøler og lærte hurtigt at beskæftige sig selv ved at fordybe sig i bøgerne.

Dog kom hun relativt sent i gang med at skrive seriøst, for der var flere kunstneriske udtryksformer, der optog, og som stadig optager, hende: ”At skrive har altid fyldt meget for mig, men ofte sideløbede med andre udfoldelser, det har fungeret symbiotisk med min optagethed af visualitet, billeder, lyd, andre sanselige flader”, fortæller hun til Forfatterweb. Det var Forfatterskolen, der gav hende skubbet. Hun dimitterede i 2008, og i januar 2010 udkom ”Seancer”.

Før Hede begyndte på Forfatterskolen, havde hun taget en master i Aural and Visual Culture ved Goldsmiths College i London. Det var studiet i London og mødet med kunstteorien her, der gav hende lysten og modet til at eksperimentere og finde sin egen stil.

I 2010 blev Ida Marie Hede mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Den kunstteoretiske baggrund og hendes arbejde på tværs af kunstarter er let at få øje på, når man studerer listen over projekter, hun har medvirket i. Hun har været en del af lydnetværket AUX og den litterære gruppe KUP. Desuden har hun arbejdet som kunstformidler og deltaget i flere tværæstetiske og performancebaserede samarbejder, for – med hendes egne ord – at gøre litteraturen til et mindre ensomt sted at være.

Hede har bidraget til flere magasiner og tidsskrifter, blandt andet i ”Grønland. Forfatterskolens Tidsskriftsserie Legenda 9” og i ”Oplæsningsrække på LYNfabrikken”.

Ida Marie Hedes debutbog ”Seancer” udkom på det nu hedengangne forlag Anblik i 2010.

I 14 prosatekster, der falder i to dele, skriver Ida Marie Hede associativt, især om elektricitet, huller og mødet mellem mennesker. Der er ingen kronologi og heller intet fremadrettet handlingsforløb, hverken i eller mellem teksterne. Teksten ”Flugt” kommer før teksten ”Fødsel”, skønt de begge handler om ’byen’. Der springes frem og tilbage i tid. Et jeg indtræder, for kort tid efter at forsvinde ud af teksten igen, og scenen for begivenhederne flyttes flere gange undervejs inden for samme tekst.

Dermed ikke sagt, at der ikke er sammenhæng i ”Seancer”. De forbindelser, der optræder i teksterne er blot sproglige associationsrækker. Beskrivelsen af nymalede, tandpastahvide stakitter glider over i beskrivelsen af fliser, der ligger som en perlerække af tænder og af havemaskiner, der lyder som hvinende tandsæt.

28088043

Der er præcise angivelser af både tid og sted i teksterne: Nebraska sidst i 1940’erne, Californien anno 1959 og Hydesville, New York anno 1848, men stederne bruges mest som afsæt for sproglige billeder, der udfordrer læseren, fordi brugsgenstande og sanseindtryk forbindes. Ting, der ellers er uforenelige i den lineære, umiddelbart begribelige, virkelighed, mødes.

Flere af karaktererne, vi møder undervejs, er virkelige personer: Marilyn Monroe, forfatteren til Frankenstein, Mary Shelley, og Kate Fox, som sammen med sine to søstre var med til at grundlægge spiritismen i USA, er blandt de navngivne karakterer i ”Seancer”, men beskrivelsen af dem er langt fra genkendelig.

Ida Marie Hede bruger sine karakterer på samme måde, som hun bruger steder eller rekvisitter i teksten. Ofte er det tingene, så som strygejernet, telefonledningerne eller de førnævnte havemaskiner, der virker allermest levende i teksterne. Hun zoomer ind og leverer sansemættede beskrivelser af mekaniske processer og liv inden i såvel mennesker som ting. Blod der pumper i årene, blade der blafrer i vinden, telefonledninger, der slår gnister; hvor der er bevægelse, er der liv.