1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Atwood, Margaret
portræt af Margaret Atwood
Foto: Jean Malek

Margaret Atwood

 
Fran Hopenwasser, 1995. Cand.mag. Maria Høher-Larsen, december 2019. Senest opdateret af journalist Birgitte Bartholdy, oktober 2023.
Emneord
digte
canadisk litteratur
science fiction
fremtidsfortællinger
dystopier
Top image group
portræt af Margaret Atwood
Foto: Jean Malek

Ideen om fortællingens eksistensberettigelse betegner hele Margaret Atwoods forfatterskab. Margaret Atwood er først og fremmest optaget af, hvad det vil sige at være menneske. I hendes kønsbevidste univers er ironi et våben, der bruges mod alt og alle. Hun er økologi-kritikeren, der får individet til at anerkende sin egen andel i naturødelæggelsen. Hun er satirikeren, der iagttager og vrænger ad totalitære kræfter i samfundet. Og hun appellerer til den intelligente feminist af ethvert køn, som ikke mener, at kvinder har nøglen til moralsk overlegenhed.

Margaret Atwood er en af Canadas bedst kendte nulevende forfattere, og efter filmatiseringen af hendes dystopiske roman ”The Handmaid’s Tale” (”Tjenerindens fortælling”) har hendes forfatterskab fået fornyet opmærksomhed. 

136708139

 

Blå bog

Født: 18. november 1939 i Ottawa, Canada.

Uddannelse: Filosofi og litteratur fra University of Toronto.

Debut: The Circle Game, 1964. Digte.

Litteraturpriser: Los Angeles Times Fiction Award, 1986. Arthur C. Clarke Award for best Science Fiction, 1987. Trillium Book Award, 1991, 1993, 1995. Helmerich Award, 1999. Bookerprisen, 2000. Prince of Asturias Awards for Literature, 2008. Nelly Sachs Prize, Germany, 2010. Dan David Prize, Israel, 2010, Queen Elizabeth II Diamond Jubilee Medal, Canada, 2012. Los Angeles Times Book Prize, 2012. Booker Prize 2019. H.C. Andersen Litteraturpris, 2024. 

Seneste udgivelse: Min onde mor. Lindhardt & Ringhof, 2023. (Old Babes in the Wood, 2023). Oversat af Anne Matthiesen. Noveller.

Inspiration: George Orwell, Edgar Allan Poe, Brødrene Grimm.

 

Videoklip

Margaret Atwood om køn, kvinderettigheder, og revisioner af Roald Dahl. BBC News, 2023. (Engelsk, 8:23)

Artikel type
voksne

Baggrund

”Ved at fortælle dig noget som helst tror jeg i det mindste på dig, jeg tror på, at du er der, jeg tror dig til eksistens. Fordi jeg fortæller dig denne historie, fremtvinger jeg din eksistens. Jeg fortæller, derfor er du.”

”Tjenerindens fortælling”, s. 316.

Margaret Atwood blev født i 1939 i Ottawa, Canada, og størstedelen af sin tidlige barndom tilbragte hun ude i vildmarken med sine forældre og sin ældre bror Harold. Hendes far, Carl Atwood, var entomolog og studerede insekter på øde beliggende forskningsstationer i den canadiske vildmark. Moren hjemmeskolede de to børn, og Margaret Atwood læste alt lige fra videnskabelige lærebøger over science fiction og romaner til håndbøger om skovens planter og familien rekvirerede læsestof med posten. Men størstedelen af tiden brugte hun dog med at lege ude i skoven sammen med sin bror. I 1948 flyttede familien til Toronto, da hendes far fik en stilling ved universitetet, og Margaret Atwood måtte vænne sig til et nyt socialt kodeks, hvor det var ilde set for små piger at gå i lange bukser, som hun havde været vant til i skoven. Oplevelsen af det nye liv beskriver hun blandt andet i et interview med Louisiana Channel: “Det første jeg husker fra livet i byen var, at jeg i stedet for at være bange for bjørne og ulve var bange for støvsugere og skyl-ud toiletter… De har noget til fælles. Ting forsvinder.” (Margaret Atwood: The Woods Inside Me. Louisiana Channel, 2015. Egen oversættelse).

Efter gymnasiet fortsatte Margaret Atwood videre på universitetet. Først læste hun filosofi, men syntes, at faget ikke fokuserede nok på etik og æstetik, og hun skiftede derfor til litteratur. Atwood fortsatte sin karriere inden for universitetets rammer, og hun slog i første omgang sit navn fast, da hun udgav sin forskning i canadisk litteratur. Her lød hovedkonklusionen, at mens det dominerende motiv i engelsk litteratur er ’øen’ og i amerikansk litteratur ’grænselandet mellem civilisation og vildnis’ er den dominerende idé i canadisk litteratur ’overlevelse’.

Margaret Atwood debuterede i 1964 med digtsamlingen ”The Circle Game” og var sideløbende med sin spæde karriere som forfatter desuden tilknyttet en række universiteter som underviser.

Atwoods forfatterskab tæller i dag over 40 udgivelser, og hun er stadig en yderst produktiv forfatter. Mens hun i Europa er mest kendt for sine romaner, er hun i sit hjemland lige så kendt som digter, novelleforfatter og essayist. I 2016 udgav hun i samarbejde med en illustrator en graphic novel, ”Angel Catbird”.

Aktuelt værk: Min onde mor

”Tiden er holdt op med at være lineær med begivenheder og minder i kronologisk rækkefølge som perler på en snor. Det er en besynderlig følelse eller oplevelse eller forandring. Jeg ved ikke, om jeg kan forklare dig det. Og jeg ville gøre dig unødigt forskrækket, hvis jeg sagde: ”Tig er faktisk ikke død.” Du ville straks tro, jeg talte om spøgelser eller havde vrangforestillinger eller demens, men intet af det ville være rigtigt.”
”Min onde mor”, novellen ”Enker” s. 187-188.

”Min onde mor – Fortællinger”, 2023 (”Old Babes in the Wood”, 2023) er en kalejdoskopisk samling af femten fortællinger. Aldring, minder og savn spiller en stor rolle, men ellers er både stemning og fortællestil meget varieret. Novellesamlingen falder i tre dele. I første og sidste del relaterer historierne sig til det aldrende ægtepar Nell og Tig, mens midterdelen sprudler i alle retninger.

Allermest sigende for samlingen er titelnovellen ”Min onde mor”, hvor en datter fortæller om sin opvækst med en fantasifuld mor, der påstod, at hun med sine overnaturlige hekseevner kunne slå svigersønnen ihjel. På dødslejet mange år senere indrømmer hun, at hun med sine vilde historier bare ville have datteren til at føle, at universet passede på hende. På samme måde synes denne samling at være en fejring af historiefortællingens muligheder for i alle mulige stilarter at se det bedste og værste i øjnene og videregive sine erfaringer.

136708139

”Afdødesamtalen”, en forfatters samtale med den afdøde forfatter George Orwell, er således fyldt med taknemlighed over den inspiration, Orwell har været, men samtidig pakket ind i en let komisk, spiritistisk seance. I en mere episk stil skitserer ”Selvbetjening” på få sider et fremtidssamfund, hvor en seksuelt overført sygdom har gjort, at matriarker – modsat i ”Tjenerindens Fortælling” – må arrangere ægteskaber blandt ubesmittede unge mennesker for at sikre mikrobefri nyfødte.

Med alderen kommer en overbærende forståelse tættere på, som det fremgår af to noveller om møder mellem gamle veninder. I ”Dårlige tænder” konstaterer en af veninderne, at man i deres alder er til grin, bare fordi man er gammel. Nu kan man derfor slippe afsted med næsten alt. Men ikke med at leve evigt, som novellerne om ægteparret Nell og Tig viser.

I åbningsnovellen ”Førstehjælp” deltager parret med fornøjelse i et førstehjælpskursus med Mr. Foote, der ved alt om at redde liv. Men som Tig spøgefuldt konstaterer, kommer vi ikke levende ud herfra lige meget hvad. I bogens sidste noveller er Tig død, og Nell beskriver i ”Enker” sin stærke følelse af, at Tig alligevel ofte er lige så levende til stede som før, selv om andre nok vil betragte hende som kuk-kuk, hvis hun sagde det. Det er historier om sorgens mange ansigter og om at bruge de kryptiske beskeder fra de døde til at komme videre.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Min onde mor"