Margaret Atwood

Artikel type
voksne
Fran Hopenwasser. 1995.
Main image
Atwood, Margaret
Foto: Lehtikuva / Heikki Saukkomaa

Ideen om fortællingens eksistensberettigelse betegner hele Margaret Atwoods forfatterskab. Hun vil først og fremmest fortælle historier om hvad det vil sige at være menneske. I Atwoods kønsbevidste univers er ironi et våben der bruges mod alt og alle. Hun er økologi-kritikeren, der får individet til at anerkende sin egen andel i naturødelæggelsen. Og hun appellerer til den intelligente feminist af ethvert køn, som ikke mener, at kvinder har nøglen til moralsk overlegenhed.

52635993

Blå bog

Født: 18. november 1939 i OttaWa, Canada.

Uddannelse: Leaside High School in Leaside, Toronto. Læst på flere universiteter.

Litteraturpriser: Los Angeles Times Fiction Award, 1986. Arthur C. Clarke Award for best Science Fiction, 1987. Trillium Book Award, 1991, 1993, 1995. Helmerich Award, 1999. Bookerprisen, 2000. Prince of Asturias Awards for Literature, 2008. Nelly Sachs Prize, Germany, 2010. Dan David Prize, Israel, 2010, Queen Elizabeth II Diamond Jubilee Medal, Canada, 2012. Los Angeles Times Book Prize, 2012.

Seneste udgivelse: Hekseyngel : et genbesøg i William Shakespeares Stormen. Modtryk, 2016. (Hag-seed, 2016). Oversat af Allan Hilton Andersen. Roman.

 

Introduktion

"Fordi jeg fortæller dig denne historie fremtvinger jeg din eksistens. Jeg fortæller, derfor er du," siger hovedpersonen i desperation i Tjenerindens fortælling, en dystopisk fremtidsroman. Fortælleren har mistet sin elskede, men ved hjælp af fortællingen om sig selv og sin verden holder hun håbet om overlevelse og genforening levende. Romanen er så aktuel som nogensinde.

Ideen om fortællingens eksistensberettigelse betegner hele Margaret Atwoods forfatterskab. Hun vil først og fremmest fortælle historier om hvad det vil sige at være menneske, altså etiske og eksistentielle spørgsmål om menneskeheden. Men man skal ikke forvente små opbyggelige historier - i Atwoods kønsbevidste univers er ironi et våben er bruges mod alt og alle. Hun er økologi-kritikeren, der får individet til at anerkende sin egen andel i naturødelæggelsen. Og hun appellerer til den intelligente feminist af ethvert køn, som ikke mener, at kvinder har nøglen til moralsk overlegenhed.

Atwood, som er forfatter til 14 romaner, er lige kendt i sit hjemland Canada som digter, novelleforfatter og essayist. For første gang er et lille udvalg af hendes digte udkommet på dansk i en samling som Thorkild Bjørnvig har redigeret, Tigersalme - digte om vilde dyr (1995).

 

 

Op til overfladen

Op til overfladen (1973) er Atwoods gennembrudsroman i Nordamerika. Den er banebrydende og langt foran den bølge af kvindelitteratur, der prægede 70´erne.

Rent geografisk afspejler den forfatterens egen baggrund og opvækstvilkår: hovedpersonen, en yngre kvinde fra Toronto, tager tilbage til barndomslandskabet i det nordlige Ontario for at søge efter sin forsvundne far. Denne rejse mellem by og land, nutid og fortid, voksenår og barndom fører hende ud i en indre selv-erkendelsesrejse, som bringer dybe fortrængninger op til overfladen, bl.a. en abort, som hun ikke har villet tage ansvar for.

Det er en symbolladet roman, som gør op med tidens tendens til alene at se kvinder som ofre. Hovedpersonen må bruge lige dele intellekt og intuition på sin forvandlingsrejse, der fører til erkendelsen af "at nægte at være offer" og accepten af eget ansvar for udformningen af sit liv.