margaret atwood
Foto: Lucy Nicholson / Scanpix

Margaret Atwood

Artikel type
voksne
Fran Hopenwasser, iBureauet/Dagbladet Information. 1995. Opdateret af cand.mag. Maria Høher-Larsen. 2017.
Top image group
margaret atwood
Foto: Lucy Nicholson / Scanpix
Main image
Atwood, Margaret
Foto: Lehtikuva / Heikki Saukkomaa

Indledning

Ideen om fortællingens eksistensberettigelse betegner hele Margaret Atwoods forfatterskab. Margaret Atwood vil først og fremmest fortælle historier om, hvad det vil sige at være menneske. I hendes kønsbevidste univers er ironi et våben, der bruges mod alt og alle. Hun er økologi-kritikeren, der får individet til at anerkende sin egen andel i naturødelæggelsen. Hun er satirikeren, der iagttager og vrænger ad totalitære kræfter i samfundet. Og hun appellerer til den intelligente feminist af ethvert køn, som ikke mener, at kvinder har nøglen til moralsk overlegenhed.

Margaret Atwood er en af Canadas bedst kendte nulevende forfattere, og efter filmatiseringen af hendes dystopiske roman ”The Handmaid’s Tale” (”Tjenerindens fortælling”) i 2017 har hendes forfatterskab fået fornyet opmærksomhed.

53233872

Blå bog

Født: 18. november 1939 i Ottawa, Canada.

Uddannelse: Filosofi og litteratur fra University of Toronto.

Debut: The Circle Game, 1964. Digte.

Litteraturpriser: Los Angeles Times Fiction Award, 1986. Arthur C. Clarke Award for best Science Fiction, 1987. Trillium Book Award, 1991, 1993, 1995. Helmerich Award, 1999. Bookerprisen, 2000. Prince of Asturias Awards for Literature, 2008. Nelly Sachs Prize, Germany, 2010. Dan David Prize, Israel, 2010, Queen Elizabeth II Diamond Jubilee Medal, Canada, 2012. Los Angeles Times Book Prize, 2012.

Seneste udgivelse: Tjenerindens fortælling. Lindhardt og Ringhof, 2017. Oversat af Lisbeth Møller-Madsen. Roman.

Inspiration: George Orwell, Edgar Allan Poe, Brødrene Grimm.

 

 

 

Baggrund

”Ved at fortælle dig noget som helst tror jeg i det mindste på dig, jeg tror på, at du er der, jeg tror dig til eksistens. Fordi jeg fortæller dig denne historie, fremtvinger jeg din eksistens. Jeg fortæller, derfor er du.”

”Tjenerindens fortælling”, s. 316.

Margaret Atwood blev født i 1939 i Ottawa, Canada, og størstedelen af sin tidlige barndom tilbragte hun ude i vildmarken med sine forældre og sin ældre bror Haroldsin familie. Hendes far, Carl Atwood, var biologentomolog og studerede insekter på øde beliggende forskningsstationer i den canadiske vildmark. Moren hjemmeskolede de to børn, og Margaret Atwood læste alt lige fra videnskabelige lærebøger over science fiction og romaner til håndbøger om skovens planterg familien rekvirerede læsestof med posten. S, men fordrevf tørstedelen af tidenellers tiden brugte hun dog med at lege ude i skoven sammen med sin bror. I 1948 flyttede familien til Toronto, da hendes far fik en stilling ved universitetet, og Margaret Atwood måtte vænne sig til et nyt socialt kodeks, hvor det var ilde set for små piger at gå i lange bukser, som hun havde været vant til i skoven. Oplevelsen af det nye liv beskriver hun blandt andet i et interview med Louisiana Channel: “Det første jeg husker fra livet i byen var, at jeg i stedet for at være bange for bjørne og ulve var bange for støvsugere og skyl-ud toiletter… De har noget til fælles. Ting forsvinder.” (Margaret Atwood: The Woods Inside Me. Louisiana Channel, 2015. Egen oversættelse).

Efter gymnasiet fortsatte Margaret Atwood videre på universitetet. Først læste hun filosofi, men syntes, at faget ikke fokuserede nok på etik og æstetik, og hun skiftede derfor til litteratur. Atwood fortsatte sin karriere inden for universitetets rammer, og hun slog i første omgang sit navn fast, da hun udgav sin forskning i canadisk litteratur. Her lød hovedkonklusionen, at mens det dominerende motiv i engelsk litteratur er ’øen’ og i amerikansk litteratur ’grænselandet mellem civilisation og vildnis’ er den dominerende idé i canadisk litteratur ’overlevelse’.

Margaret Atwood debuterede i 1964 med digtsamlingen ”The Circle Game” og var sideløbende med sin spæde karriere som forfatter desuden tilknyttet en række universiteter som underviser.

Atwoods forfatterskab tæller i dag over 40 udgivelser, og hun er stadig en yderst produktiv forfatter. Mens hun i Europa er mest kendt for sine romaner, er hun i sit hjemland lige så kendt som digter, novelleforfatter og essayist. I 2016 udgav hun i samarbejde med en illustrator en graphic novel, ”Angel Catbird”.

Op til overfladen

”Men så blev jeg klar over at det ikke var mænd jeg hadede, det var amerikanerne, menneskene, både mænd og kvinder. De havde haft deres chance, men de havde vendt sig mod guderne, og det var på tide at jeg tog parti. Jeg ønskede der var en maskine som kunne få dem til at forsvinde, en knap jeg kunne trykke på som ville få dem til at fordampe uden at genere andre ting, på den måde ville der blive mere plads til dyrene, de ville blive reddet.”


”Op til overfladen”, s. 163.

Surfacing” fra 1972 (”Op til overfladen”, 1983) er Margaret Atwoods gennembrudsroman i Nordamerika. Den er banebrydende og langt foran den bølge af kvindelitteratur, der prægede 1970’erne, og så foregriber den vigtige motiver og tematikker i forfatterskabet: menneskets forhold til naturen, bioetik, kvindefrigørelse og en optagethed af spiritualitet og den bibelske skabelsesberetning.

Rent geografisk afspejler handlingen forfatterens egen baggrund og opvækstvilkår: hovedpersonen, en yngre kvinde fra Toronto, tager sammen med tre venner tilbage til barndomslandskabet i det nordlige Ontario for at søge efter sin forsvundne far. De fire venner tilbringer en uge ude på den øde ø, hvor hovedpersonen i sin tid voksede op sammen med sine forældre og sin bror, afskåret fra civilisationen. Denne rejse mellem by og land, nutid og fortid, voksenår og barndom fører hende ud i en indre selverkendelsesrejse, som bringer dybe fortrængninger op til overfladen, bl.a. en abort, som hun ikke har villet tage ansvar for.

Det er en symbolladet roman med mange bibelske referencer, og den gør op med samtidens tendens til alene at se kvinder som ofre. Hovedpersonen må bruge lige dele intellekt og intuition på sin forvandlingsrejse, der fører til erkendelsen af ”at nægte at være offer” og accepten af eget ansvar for udformningen af sit liv.

Men det er også et økokritisk indlæg, der stiller skarpt på menneskets naturødelæggelse og på menneskelig ondskab. Hovedpersonens hjemkomst til hendes barndoms ø, en slags uskyldsren Edens Have, vækker en længsel i hende efter det før-menneskelige, at blive ét med naturen og en afsky for det moderne og for mennesket som betvinger af naturen. Særligt ”amerikaneren” løber igennem romanen som billedet på det moderne og naturdestruktive menneske, der dræber dyrene for sjov eller putter dem på dåse.