christina hessselholdt
Foto: Robin Skjoldborg

Christina Hesselholdt (børn og unge)

cand.mag. Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information, 2011.
Top image group
christina hessselholdt
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Hesselholdt, Christina
Foto: Christian Als/Scanpix

Indledning

Christina Hesselholdt skildrer i de fleste af sine børnebøger handlekraftige piger, der ikke stikker op for bollemælk. Power-piger, der udfordrer de voksnes tåbeligheder, hvad enten det handler om at dræbe uskyldige snegle eller soltørre kælesøheste. Resultatet er historier båret af et sprudlende, legende sprog, fantastiske elementer og ikke mindst en befriende humoristisk og snusfornuftig tilgang til verden.

 

28890761

Blå bog

Født: 19. december 1962, København.

Uddannelse: Cand. phil. i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet (1993) og uddannet fra Forfatterskolen (1990).

Debut: For voksne: Køkkenet, gravkammeret & landskabet. Rosinante, 1991. For børn: Prinsessen på sandslottet. Høst&Søn, 1998.

Litteraturpriser: Beatrice-prisen, 2007. Kritikerprisen, 2010.

Seneste udgivelse: Sniffer. Høst&Søn, 2011.

Inspiration: Virginia Woolf og Sylvia Plath.

 

 

Læs også voksenportrættet

Artikel type
boern

Baggrund

”Jeg laver håndlavet fyrværkeri med hænderne. En af mine kollegaer mangler begge hænder. Han bruger fødderne. Han laver især raketter. (Det er det letteste). Uden på raketpakken står ’fodlavet fyrværkeri fra beskyttet specialværksted’.”
”Hr. Andrés vanvidsnat”, s. 38.

Christina Hesselholdt blev født i København i 1962 og voksede op i Jægersborg nord for København. I 1981 blev hun student fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte. Som 20-årig drømte hun om at blive forfatter, og drømmen holdt hun fast i, selvom det at skrive faldt hende svært. ”Det gik så langsomt, at det nærmest var en vittighed. Jeg måtte trække ordene ud af mig selv. Jeg skrev måske tyve sider om året.” (Carsten Andersen: “Forfattere i forhør: I starten skrev hun 20 sider om året”. Politiken, 2006-07-16).

I stedet begyndte hun at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og blev i 1988, midt i sin uddannelse, optaget på Forfatterskolen. Om hvorfor hun søgte ind på Forfatterskolen siger Hesselholdt selv: ”Jeg ville forfærdelig gerne diskutere det, jeg lavede, og jeg ville have et miljø. Jeg følte mig meget alene, meget langsom og meget gået i stå. På Forfatterskolen fik jeg nogle gode spark fremad. Det var nærmest berusende.” (Carsten Andersen: “Forfattere i forhør: I starten skrev hun 20 sider om året”. Politiken, 2006-07-16).

I 1991, et år efter hun var blevet færdig på Forfatterskolen, debuterede hun med romanen ”Køkkenet, gravkammeret & landskabet”. To år senere, i 1993, færdiggjorde hun sine studier på Københavns Universitet og kunne således både kalde sig forfatter og cand. phil. i litteraturvidenskab.

I 1997 blev Christina Hesselholdt opfordret til at skrive en børnebog om en prinsesse. Resultatet blev billedbogen ”Prinsessen på sandslottet”, der udkom i 1998. I sit arbejde med bogen oplevede Hesselholdt, at hun, i modsætning til hvad hun var vant til fra sit voksenforfatterskab, fandt det anderledes let at skrive for børn: ”Børnebøgerne er for sjov. Ikke fordi jeg ikke synes, børnelitteratur er meget vigtig, men fordi de kommer meget nemmere til mig.” (Lotte Folke Kaarsholm: Ned til børnene? Information, 2001-02-02). Siden er det blevet til yderligere 13 titler for børn, langt de fleste billedbøger.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed har Hesselholdt været medredaktør på litteraturtidsskrifterne Banana Split og Den Blå Port, samt undervist på Forfatterskolen.

Christina Hesselholdt er bosiddende på Østerbro med sin samlever, forfatter og tidligere rektor på Forfatterskolen, Hans Otto Jørgensen.

Fra et tidligere ægteskab med kunstneren, forfatteren og skuespilleren Claus Beck-Nielsen har hun en datter.

 

Prinsessen på sandslottet

”Prinsessens båd er en muslingeskal. Vinden puster på hendes meget lange, meget gule hår og skubber muslingeskallen af sted. Jeg er mit eget sejl, tænker prinsessen.”
”Prinsessen på sandslottet”, s.12.

I 1998 debuterede Christina Hesselholdt med billedbogen ”Prinsessen på sandslottet”, illustreret af Tine Modeweg-Hansen.

Læseren møder bogens hovedperson, prinsessen, umiddelbart inden hun begiver sig ud på en længere ferierejse. Hun leder efter proviant til turen, og da hun ikke kan finde beskøjter, slår hun sig til tåls med kiks. Med forsyningerne i orden sætter hun til søs i en muslingeskal, helt alene og kun i selskab med sin røde tryllekuffert. Sin bitte størrelse til trods lader hun ikke til at være bange for den store verden, hun begiver sig ud i.

På en strand, et helt andet sted, er drengen, som vi aldrig får et navn på, i gang med at bygge et sandslot. Da slottet er fint og færdigt tager drengen hjem til sine forældre i sommerhuset. Samme nat går prinsessen i land på stranden og flytter prompte ind i det skønne sandslot, som hun straks udnævner til at være sit sommerslot.

27272002

Næste morgen opdager drengen, at hans slot i løbet af natten er blevet en andens, og ikke en hvem som helst, men en rigtig prinsesses. Nu følger dage med krabbeangreb, krympende sokker og overraskede søheste. Det umage par bliver venner, uvenner og endelig venner igen, da drengen en uvejrsnat redder prinsessen fra havets frembrusen.

”Prinsessen på sandslottet” rummer mange klassiske eventyrelementer. Der er en prinsesse, et slot, ondskab der truer idyllen, halve kongeriger og så videre. Men så hører ligheden med de traditionelle eventyr også op, for i stedet for at være hjælpeløs og passiv, så er prinsessen yderst handlekraftig. Hun har f.eks. ikke brug for at blive reddet fra den farlige drage (der egentlig er en krabbe), men dræber og fortærer den selv. Læserens traditionelle opfattelse af, hvad det at være prinsesse vil sige, udfordres hermed.

Særligt for ”Prinsessen på sandslottet” er det også, at historien rummer en mængde fantastiske elementer, som tilsyneladende ikke berører de involverede. Drengen studser ikke over, at en prinsesse kan bo i et sandslot, at søheste kan være tamdyr som rigtige heste, eller at prinsessen har en tryllekuffert, der krymper og vasker sokker.

Bogen er tekstmættet, hvilket vil sige, at der står meget på hver enkelt side. Derudover benytter forfatteren sig af en masse selvopfundne ord som f.eks. sandslotsmorgen, kikserulle-kugle og prinsesse-morgen. De mange sammensatte ord føjer en poetisk tone til sproget og danner, som supplement til illustrationerne, yderligere billeder hos læserne. Begge ovennævnte elementer signalerer, at bogen, billedbogsformatet til trods, henvender sig til større børn.

I serien er siden udkommet følgende to titler: ”Prinsessen i sommerhuset” (2001) og ”Prinsessen og de halve slotte” (2006).

 

Hr. Andrés vanvidsnat

”Viola har rødt hår og grønne øjne. Hun er høj og tynd. Hun er stærk som en smed og en smule døv. Hun arbejder med asfalt. Og er der noget dejligere end lugten af asfalt?”
”Hr. Andrés vanvidsnat”, s. 72.

I 2009 udkom Christina Hesselholdts ”Hr. Andrés vanvidsnat”, illustreret af Cato Thau-Jensen. Hr. André arbejder på en fyrværkerifabrik, elsker bearnaise (endog i en sådan grad at han har opkaldt sin hund efter sovsen) og er hemmeligt forelsket i den næsten døve overbo, Viola. Og så lider han gevaldigt af fodsved.

Første gang, læseren møder hr. André, er netop den vanvidsnat, som indgår i titlen. I søvne får en nøgen Hr. André smækket sig ude og må, kun iført en paraply, banke på hos den skønne Viola og bede om sin ekstranøgle. Siden da, oplyser Hr. André, har han aldrig sovet nøgen igen.

Denne oplevelse er, finder læseren ud af, langt fra enestående. Hr. André tiltrækker ganske enkelt uheldssvangre og pinlige hændelser, gerne overværet af Viola og hendes datter Jam.

27670458

Jam har et godt øje til Hr. Andrés hund, Bearnaise, og bliver en uventet allieret i jagten på Violas hjerte. Efter en skrækkelig fyrværkeriulykke ender Hr. André i gips fra top til tå, og han erfarer overraskende, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jam og Viola kommer nemlig på besøg, og førend Hr. André får set sig om, har den handlekraftige Jam friet på hans vegne. Viola takker efter en del betænkningstid ja, og Hr. André er lykkeligere end nogensinde før.

Atypisk, i forhold til Christina Hesselholdts andre børnebøger, har ”Hr. Andrés vanvidsnat” en voksen fortællestemme. Det er altså voksnes følelser, situationer og problemer der skildres, men fordi de er oplevet og fortalt af den naive og socialt udfordrede Hr. André, får de et vist barnligt skær. For på mange måder er Hr. André et barn i en voksens krop, hvilket f.eks. tydeliggøres, da det konstateres, at han aldrig er blevet kysset, eller gennem hans venskab med den 7-årige pige Jam.

Ensomheden og jagten på selskab er helt centralt i denne fortælling. Hr. André lever et på mange måder isoleret liv, uden den store kontakt til andre. Det er et trygt, omend noget stillestående liv. Påvirket af hændelser, han ikke selv bevidst er herre over – f.eks. hans søvngængeri – bringes han i bevægelse, og læseren følger hans forunderlige udvikling fra akavet enspænder til lykkelig gift mand med kone, hund og gipsbarn.

 

Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort

”Hvis man går på bare tæer i Solas værelse, kan man godt risikere at få en kaninlort mellem tæerne. Heldigvis er kaninlorte små og tørre – i hvert fald hvis kaninerne ikke har fået for mange æbler og gulerødder og havregryn og rønnebær, for så kan de godt blive våde og smattede.”
”Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort”, s. 8.

Christina Hesselholdts ”Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort” udkom i 2011 og er illustreret af Kirsten Raagaard. Bogen, der hovedsaligt henvender sig til aldersgruppen 4-7 år, handler om pigen Sola og hendes mor og ikke mindst deres to kaniner, Plet og Langøre.

Plet og Langøre er to egenrådige kaniner, der desværre ikke kan døje synet af hinanden. Derfor skiftes de til at blive luftet i lejligheden. Een ting har de dog til fælles, og det er et evindeligt skideri. Hele lejligheden er således dækket af kaninlorte, og lige meget hvad Sola og mor prøver at gøre for at forhindre kaninerne i at møge sig over det hele, slår det fejl. Guidet af Den store kaninbog forsøger de sig med forskellige kneb, men kaninerne lader til at være fuldstændig uberørte af alle bogens gode råd.

Sola og mor kæmper en ulige kamp mod kaninernes efterladenskaber, og tanken om et dyr, der ikke har toilet indenfor, virker tillokkende. Bogen ender da også med, at Sola får sporet sin mor ind på ideen om at anskaffe en hund, selvom de er lidt uenige om, hvorvidt det betyder, at Plet og Langøre skal finde et andet sted at bo.

28712375

Kærligheden til dyrene er fortællingens omdrejningspunkt. Historien skildrer, hvordan det at have kaniner er benhårdt arbejde og indebærer en masse rengøring, hvordan kaniner kan være ens bedste venner, men samtidig hinandens fjender. Og endelig berøres døden, illustreret ved Solas tegning af en tredje kanin, Lilleøre, der nu er en engel med glorie i himlen.

Sproget er enkelt, og svære begreber som ”desinficerende” og ”anarkist” bliver gennem Sola og mors indbyrdes dialog forklaret for læseren. Men sproget anvendes også til at skabe humoristiske billeder, som det er tilfældet med Langøres romance med køkkenkosten, eller når kaninlorte vælter ud af tapetet.

I 2011 udkom ”Sniffer”, det andet bind i serien om Sola og mor.

 

Genrer og tematikker

Det gennemgående tema i Christina Hesselholdts forfatterskab for børn er forholdet mellem børn og voksne og ikke mindst den afgrund, der skiller de to ad. De voksne er ofte skildret som onde og i bedste fald uforstående over for børnenes ønsker, meninger og erfaringer. Børnene bringes derfor i en situation, hvor de må handle for f.eks. at redde søheste eller snegle fra grumme skæbner.

Heldigvis er børnene i Hesselholdts bøger meget handlekraftige, og de er ikke blege for at bide skeer med voksne, der er meget større end dem selv. Netop størrelsesforholdet karikeres ofte for at understrege uligheden mellem de to parter. Dette er f.eks. tilfældet i ”Prinsessen på sandslottet”, hvor prinsessen er lillebitte i forhold til drengens forældre og i ”Onde onkel snegleæder”, hvor den sneglesultne onkel er flommefed.

Børnene tøver heller ikke med at fremhæve egne fortræffeligheder og godte sig over, hvor gode de egentlig er. Dette gælder f.eks. pigen Laura i ”Onde onkel snegleæder” der ”...prøver at komme i tanke om noget, hun ikke skulle være god til, men der er faktisk ikke noget.” (”Onde onkel snegleæder”, s. 28).

Udover forholdet mellem børn og voksne spiller dyr også en central rolle i Hesselholdts bøger. De kan være skildret overvejende realistisk, som det er tilfældet i ”Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort”, men også fantastisk som det er tilfældet i ”Prinsessen på sandslottet”, hvor søhestene slapper af på luftmadrasser.

Inspirationen til historierne om dyrene finder Hesselholdt ofte i sit eget liv, og i et enkelt tilfælde kom den endog dumpende ned fra himlen: “For eksempel tager min bog 'Den grådige skarv' udgangspunkt i en virkelig hændelse: En dag faldt en skarv ned uden for vores dør på Østerbro og kastede en mægtig ål op. Den havde slugt en ål, som var så tung, at den ikke kunne holde sig i luften med den i maven. Skarven kom til skade og blev bardus ved faldet, den rejste sig og tumlede ind på et værtshus ved siden af, hvor døren stod åben. Det føltes som en fantastisk foræring, at noget så ejendommeligt kunne finde sted uden for min hoveddør!” (Nina Azoulay: ”Der er ikke noget dejligere end at høre børn grine.” 24.dk, 2011-04-25).

Fælles for dyrene er, at Christina Hesselholdt ikke kan dy sig for at give dem en stemme. Således beskrives Langøres forelskelse i kosten fra Langøres synspunkt og i ”Hr. Andrés vanvidsnat” ytrer hunden Bearnaise sig mod slutningen i et kluntet udført og noget selvrosende brev.

Endelig er der de fantastiske elementer, der løber som en rød tråd gennem de fleste af Christina Hesselholdts historier. De kan optræde i større eller mindre grad og være begrænset til en kommunikation mellem menneske og dyr som f.eks. i ”Onde onkel snegleæder” eller være mere dominerende som i f.eks. ”Hjørnet der gik sin vej” (2000), hvor et hjørne forlader sin plads i et hus og først vender hjem ved løftet om rengøring.

Sprogligt benytter Hesselholdt sig af selvopfundne ord, der formår at skabe umiddelbare billeder i hovedet på læseren. De kan betegne en følelse, en situation eller en ting/person, f.eks. sommerhusforældre og sandslot-morgen. Læseren bliver gennem sproget udfordret i mødet med de ofte humoristiske, men stadig meningsgivende nye ord. Med blandt andet dette sproglige virkemiddel formår Hesselholdt at gøre selv en ordknap billedbog til en kompleks og udfordrende læseoplevelse.

 

Beslægtede forfatterskaber

Da Christina Hesselholdt var barn, læste hun blandt andet ”Lånerne” af Mary Norton. Historien handler om et lilleputfolk, der ønsker at leve i fred og fordragelighed, men må se sig jagtet af onde mennesker, der ønsker at tjene en hurtig skilling. Muligvis er det hos lånerne, at Hesselholdts forkærlighed for små mennesker skal findes. Det er i alt fald vanskeligt at komme uden om, at der adskillige steder i Christina Hesselholdts forfatterskab optræder små mennesker, og at hun ofte skildrer problemfyldte forhold mellem stor og lille, tydeligst i bøgerne om Prinsessen.

Hr. André deler mange fællestræk med Hr. Lykke fra bogen ”Hr. Lykke – Kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning” (2004) af Hanne Kvist. Begge de herrer lider af et generelt sortsyn og begge finder selskab og opmuntring hos dyr. Hr. Lykke hos grisen Perle og hr. André hos hunden Bearnaise. De står i stampe og gør ikke meget væsen af sig, og kun fordi udefrakommende hændelser påvirker deres stillestående verdener, sker der langt om længe en forandring med dem til det bedre.

Endelig er der pigerne, som hos Hesselholdt har ben i næsen og er yderst selvhjulpne og handlekraftige. De deler karaktertræk med Astrid Lindgrens piger, Pippi og Ronja, der lige som f.eks. prinsessen i ”Prinsessen på sandslottet” er vant til at klare sig uden forældre og ofte handler, før de tænker. Både prinsessen, Ronja og Pippi er impulsstyrede og besidder en barnlig egoisme, der både er charmerende og konfliktskabende, fordi verden forventes at indrette sig efter dem og ikke omvendt.

 

Bibliografi

Bøger til børn

Hesselholdt, Christina:
Prinsessen på sandslottet. Høst, 1998.
Hesselholdt, Christina:
Brandmanden fra før. Høst, 1999.
Hesselholdt, Christina:
Hjørnet der gik sin vej. Rosinante, 2000.
Hesselholdt, Christina:
Prinsessen i sommerhuset. Høst, 2001.
Hesselholdt, Christina:
Onde onkel snegleæder. Høst, 2003.
Hesselholdt, Christina:
Prinsesse og de halve slotte. Høst, 2006.
Hesselholdt, Christina:
Den grådige skarv. Høst, 2007.
Hesselholdt, Christina:
Det gale kattehus. Høst, 2007.
Hesselholdt, Christina:
Værelse uden nøgle. Dansklærerforeningen, 2008.
Hesselholdt, Christina:
Prinsessen på sandslottet og andre historier. Høst, 2008.
Hesselholdt, Christina:
Hr. Andrés vanvidsnat. Høst, 2009.
Hesselholdt, Christina:
Grotten. Dansklærerforeningen, 2010.
Hesselholdt, Christina:
Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort. Høst, 2011.
Hesselholdt, Christina:
Sniffer. Høst, 2011.
Hesselholdt, Christina:
Den lange bamsefærd. Trygfonden, 2013. Illustreret af Birde Poulsen. Billedbog.

Om forfatterskabet

Artikler

Artikel om forfatteren.
Artikel på forfatterweb om Christina Hesselholdts voksenforfatterskab.
Weinreich, Torben:
Forfattere i nyere dansk børnelitteratur. Høst&Søn. 2011.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Christina Hesselholdt

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Kaarsholm, Lotte Folke:
Ned til børnene? Information, 2001-02-02.
Andersen, Carsten:
Forfattere i forhør: I starten skrev hun 20 sider om året. Politiken, 2006-07-16.
Azoulay, Nina:
Der er ikke noget dejligere end at høre børn grine. 24.dk, 2011-04-25.