christina hessselholdt
Foto: Robin Skjoldborg

Christina Hesselholdt (børn og unge)

cand.mag. Charlotte Hitzner, 2011.
Top image group
christina hessselholdt
Foto: Robin Skjoldborg

Christina Hesselholdt skildrer i de fleste af sine børnebøger handlekraftige piger, der ikke stikker op for bollemælk. Power-piger, der udfordrer de voksnes tåbeligheder, hvad enten det handler om at dræbe uskyldige snegle eller soltørre kælesøheste. Resultatet er historier båret af et sprudlende, legende sprog, fantastiske elementer og ikke mindst en befriende humoristisk og snusfornuftig tilgang til verden.

 

 

 

28890761

Blå bog

Født: 19. december 1962, København.

Uddannelse: Cand. phil. i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet (1993) og uddannet fra Forfatterskolen (1990).

Debut: For voksne: Køkkenet, gravkammeret & landskabet. Rosinante, 1991. For børn: Prinsessen på sandslottet. Høst&Søn, 1998.

Litteraturpriser: Beatrice-prisen, 2007. Kritikerprisen, 2010.

Seneste udgivelse: Sniffer. Høst&Søn, 2011.

Inspiration: Virginia Woolf og Sylvia Plath.

 

 

Læs også voksenportrættet

Artikel type
boern

Baggrund

”Jeg laver håndlavet fyrværkeri med hænderne. En af mine kollegaer mangler begge hænder. Han bruger fødderne. Han laver især raketter. (Det er det letteste). Uden på raketpakken står ’fodlavet fyrværkeri fra beskyttet specialværksted’.”
”Hr. Andrés vanvidsnat”, s. 38.

Christina Hesselholdt blev født i København i 1962 og voksede op i Jægersborg nord for København. I 1981 blev hun student fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte. Som 20-årig drømte hun om at blive forfatter, og drømmen holdt hun fast i, selvom det at skrive faldt hende svært. ”Det gik så langsomt, at det nærmest var en vittighed. Jeg måtte trække ordene ud af mig selv. Jeg skrev måske tyve sider om året.” (Carsten Andersen: “Forfattere i forhør: I starten skrev hun 20 sider om året”. Politiken, 2006-07-16).

I stedet begyndte hun at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og blev i 1988, midt i sin uddannelse, optaget på Forfatterskolen. Om hvorfor hun søgte ind på Forfatterskolen siger Hesselholdt selv: ”Jeg ville forfærdelig gerne diskutere det, jeg lavede, og jeg ville have et miljø. Jeg følte mig meget alene, meget langsom og meget gået i stå. På Forfatterskolen fik jeg nogle gode spark fremad. Det var nærmest berusende.” (Carsten Andersen: “Forfattere i forhør: I starten skrev hun 20 sider om året”. Politiken, 2006-07-16).

I 1991, et år efter hun var blevet færdig på Forfatterskolen, debuterede hun med romanen ”Køkkenet, gravkammeret & landskabet”. To år senere, i 1993, færdiggjorde hun sine studier på Københavns Universitet og kunne således både kalde sig forfatter og cand. phil. i litteraturvidenskab.

I 1997 blev Christina Hesselholdt opfordret til at skrive en børnebog om en prinsesse. Resultatet blev billedbogen ”Prinsessen på sandslottet”, der udkom i 1998. I sit arbejde med bogen oplevede Hesselholdt, at hun, i modsætning til hvad hun var vant til fra sit voksenforfatterskab, fandt det anderledes let at skrive for børn: ”Børnebøgerne er for sjov. Ikke fordi jeg ikke synes, børnelitteratur er meget vigtig, men fordi de kommer meget nemmere til mig.” (Lotte Folke Kaarsholm: Ned til børnene? Information, 2001-02-02). Siden er det blevet til yderligere 13 titler for børn, langt de fleste billedbøger.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed har Hesselholdt været medredaktør på litteraturtidsskrifterne Banana Split og Den Blå Port, samt undervist på Forfatterskolen.

Christina Hesselholdt er bosiddende på Østerbro med sin samlever, forfatter og tidligere rektor på Forfatterskolen, Hans Otto Jørgensen.

Fra et tidligere ægteskab med kunstneren, forfatteren og skuespilleren Claus Beck-Nielsen har hun en datter.

Prinsessen på sandslottet

”Prinsessens båd er en muslingeskal. Vinden puster på hendes meget lange, meget gule hår og skubber muslingeskallen af sted. Jeg er mit eget sejl, tænker prinsessen.”
”Prinsessen på sandslottet”, s.12.

I 1998 debuterede Christina Hesselholdt med billedbogen ”Prinsessen på sandslottet”, illustreret af Tine Modeweg-Hansen.

Læseren møder bogens hovedperson, prinsessen, umiddelbart inden hun begiver sig ud på en længere ferierejse. Hun leder efter proviant til turen, og da hun ikke kan finde beskøjter, slår hun sig til tåls med kiks. Med forsyningerne i orden sætter hun til søs i en muslingeskal, helt alene og kun i selskab med sin røde tryllekuffert. Sin bitte størrelse til trods lader hun ikke til at være bange for den store verden, hun begiver sig ud i.

På en strand, et helt andet sted, er drengen, som vi aldrig får et navn på, i gang med at bygge et sandslot. Da slottet er fint og færdigt tager drengen hjem til sine forældre i sommerhuset. Samme nat går prinsessen i land på stranden og flytter prompte ind i det skønne sandslot, som hun straks udnævner til at være sit sommerslot.

27272002

Næste morgen opdager drengen, at hans slot i løbet af natten er blevet en andens, og ikke en hvem som helst, men en rigtig prinsesses. Nu følger dage med krabbeangreb, krympende sokker og overraskede søheste. Det umage par bliver venner, uvenner og endelig venner igen, da drengen en uvejrsnat redder prinsessen fra havets frembrusen.

”Prinsessen på sandslottet” rummer mange klassiske eventyrelementer. Der er en prinsesse, et slot, ondskab der truer idyllen, halve kongeriger og så videre. Men så hører ligheden med de traditionelle eventyr også op, for i stedet for at være hjælpeløs og passiv, så er prinsessen yderst handlekraftig. Hun har f.eks. ikke brug for at blive reddet fra den farlige drage (der egentlig er en krabbe), men dræber og fortærer den selv. Læserens traditionelle opfattelse af, hvad det at være prinsesse vil sige, udfordres hermed.

Særligt for ”Prinsessen på sandslottet” er det også, at historien rummer en mængde fantastiske elementer, som tilsyneladende ikke berører de involverede. Drengen studser ikke over, at en prinsesse kan bo i et sandslot, at søheste kan være tamdyr som rigtige heste, eller at prinsessen har en tryllekuffert, der krymper og vasker sokker.

Bogen er tekstmættet, hvilket vil sige, at der står meget på hver enkelt side. Derudover benytter forfatteren sig af en masse selvopfundne ord som f.eks. sandslotsmorgen, kikserulle-kugle og prinsesse-morgen. De mange sammensatte ord føjer en poetisk tone til sproget og danner, som supplement til illustrationerne, yderligere billeder hos læserne. Begge ovennævnte elementer signalerer, at bogen, billedbogsformatet til trods, henvender sig til større børn.

I serien er siden udkommet følgende to titler: ”Prinsessen i sommerhuset” (2001) og ”Prinsessen og de halve slotte” (2006).