Prinsessen på sandslottet

Citat
”Prinsessens båd er en muslingeskal. Vinden puster på hendes meget lange, meget gule hår og skubber muslingeskallen af sted. Jeg er mit eget sejl, tænker prinsessen.”
”Prinsessen på sandslottet”, s.12.

I 1998 debuterede Christina Hesselholdt med billedbogen ”Prinsessen på sandslottet”, illustreret af Tine Modeweg-Hansen.

Læseren møder bogens hovedperson, prinsessen, umiddelbart inden hun begiver sig ud på en længere ferierejse. Hun leder efter proviant til turen, og da hun ikke kan finde beskøjter, slår hun sig til tåls med kiks. Med forsyningerne i orden sætter hun til søs i en muslingeskal, helt alene og kun i selskab med sin røde tryllekuffert. Sin bitte størrelse til trods lader hun ikke til at være bange for den store verden, hun begiver sig ud i.

På en strand, et helt andet sted, er drengen, som vi aldrig får et navn på, i gang med at bygge et sandslot. Da slottet er fint og færdigt tager drengen hjem til sine forældre i sommerhuset. Samme nat går prinsessen i land på stranden og flytter prompte ind i det skønne sandslot, som hun straks udnævner til at være sit sommerslot.

27272002

Næste morgen opdager drengen, at hans slot i løbet af natten er blevet en andens, og ikke en hvem som helst, men en rigtig prinsesses. Nu følger dage med krabbeangreb, krympende sokker og overraskede søheste. Det umage par bliver venner, uvenner og endelig venner igen, da drengen en uvejrsnat redder prinsessen fra havets frembrusen.

”Prinsessen på sandslottet” rummer mange klassiske eventyrelementer. Der er en prinsesse, et slot, ondskab der truer idyllen, halve kongeriger og så videre. Men så hører ligheden med de traditionelle eventyr også op, for i stedet for at være hjælpeløs og passiv, så er prinsessen yderst handlekraftig. Hun har f.eks. ikke brug for at blive reddet fra den farlige drage (der egentlig er en krabbe), men dræber og fortærer den selv. Læserens traditionelle opfattelse af, hvad det at være prinsesse vil sige, udfordres hermed.

Særligt for ”Prinsessen på sandslottet” er det også, at historien rummer en mængde fantastiske elementer, som tilsyneladende ikke berører de involverede. Drengen studser ikke over, at en prinsesse kan bo i et sandslot, at søheste kan være tamdyr som rigtige heste, eller at prinsessen har en tryllekuffert, der krymper og vasker sokker.

Bogen er tekstmættet, hvilket vil sige, at der står meget på hver enkelt side. Derudover benytter forfatteren sig af en masse selvopfundne ord som f.eks. sandslotsmorgen, kikserulle-kugle og prinsesse-morgen. De mange sammensatte ord føjer en poetisk tone til sproget og danner, som supplement til illustrationerne, yderligere billeder hos læserne. Begge ovennævnte elementer signalerer, at bogen, billedbogsformatet til trods, henvender sig til større børn.

I serien er siden udkommet følgende to titler: ”Prinsessen i sommerhuset” (2001) og ”Prinsessen og de halve slotte” (2006).