etik

Inger Smærup Sørensens debutroman ”Dødsbo” fra 2024 spænder sin lavmælt poetiske fortælling ud mellem stille observation af dugvåde edderkoppespind og kras kritik af de statslige institutioner, der ikke formår at handle på klimakrisen, fordi hensynet til magt og ego vejer højere end vores fælles

Læsningen af Yasunari Kawabatas forfatterskab er en raffineret og lavmælt sanseoplevelse, hvor skønhed, begær og natur er i fokus. Med subtil brug af symbolske elementer og med sanselige beskrivelser skildres komplekse følelser, kontroversielle relationer, kærlighed, begær og erindring.

Med psykologisk nysgerrighed og indsigt skriver Anne Cathrine Bomann om de bevægelser, der sker inden i og mellem mennesker.

Kristian Himmelstrups værker er skrevet med stor indlevelse og smittende energi, hvad end der er tale om en traditionel biografi om 1800-tals digteren J.P. Jacobsen eller den udsyrede udviklings- og rejseroman ”Dinosaurens sidste tango”.

Bag Janne Tellers virke som forfatter ligger en fortid som rådgiver for FN og EU. Det kan mærkes i teksterne. Krig, landegrænser og flygtningestrømme smeltes sammen med store spørgsmål om livets mening og moralens grænser i et moderne vesten.

På trods af en stor alsidighed i stil og genre er der noget sært genkendeligt i engelske Ian McEwans værker.

Den filosofiuddannede Mathilde Walter Clark går på opdagelse i eksistensens maskinrum. I hendes fortællinger byttes der rundt på tilværelsens byggesten, der drejes på subjektivitetens, fiktionens og absurditetens knapper med en legende, filosofisk nysgerrighed.

Albert Camus var legebarnet og livsnyderen fra Nordafrika, som endte med at blive folkehelt. Hans forfatterskab sætter eksistentialismen og humanismen op mod absurditeten, ondskaben og angsten i klassikere som “Den fremmede”, “Pesten” og “Faldet”.