Portræt af Kristian Himmelstrup
Foto: Forlaget Arabesk

Kristian Himmelstrup

cand.mag. Karina Søby Gulmann. Oktober 2022.
Top image group
Portræt af Kristian Himmelstrup
Foto: Forlaget Arabesk

Indledning

62547359

Kristian Himmelstrups værker er skrevet med stor indlevelse og smittende energi, hvad end der er tale om en traditionel biografi om 1800-tals digteren J.P. Jacobsen eller den udsyrede udviklings- og rejseroman ”Dinosaurens sidste tango”. I hans seneste roman ”Pio” matcher den hæsblæsende medrivende tone perfekt den agitatoriske hovedkarakter, som Himmelstrup giver et dybdegående psykologisk portræt af.

I det hele taget er Himmelstrups forfatterskab kendetegnet ved fængende psykologiske portrætter – ofte af karakterer, der som Louis Pio, ikke ser sig selv i et helt klart lys.

Blå bog

Født: 19. april 1971, Dalby, Haslev.

Uddannelse: M.A. i Scandinavian Studies ved University of Washington i Seattle, 1996, cand.mag. i Dansk fra Københavns Universitet, 1997.

Debut: Den udødelige soldat og jeg. Forlaget Arabesk, 2000.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Pio. Forlaget Arabesk, 2022.

Inspiration: Bruce Chatwin, J.P. Jacobsen, Karen Blixen, H.C. Andersen, Haruki Murakami, Jonathan Franzen, Olga Tokarczuk.

 

Kristian Himmelstrup holder tale på Floss bar ved overrækkelsen af Jan Sonnergaards Mindelegat: 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg må have gemt mig. I alle fald er jeg blevet væk. Nu har jeg ledt i snart tre år, og det er ikke lykkedes mig at finde mig. Migselv råber jeg, men svarer ikke. Da jeg endelig finder mig, langt fra alle steder, kan jeg ikke få min glæde til at klæbe. Den ligger på gulvet med fnuller på klistersiden og falder hele tiden af, hvis jeg forsøger at klistre den fast.”
”Dinosaurens sidste tango”, s. 78.

Kristian Himmelstrup voksede med egne ord trygt op på et nedlagt pensionat i landsbyen Dalby ved Haslev, et nedlagt landbrug i Jylland og en nedlagt tankstation i Espergærde med sine to ældre søskende og forældre, der blev sammen hele livet. Han fortæller på sin hjemmeside, at moren tidligt introducerede ham for bøgernes verden og åbnede hans øjne for vigtigheden af at forstå det samfund, han er en del af. Han mener ikke, at han som barn drømte om at blive forfatter. Det fortæller han i et mailinterview med Forfatterweb: ”Jeg kan ikke huske, at jeg havde eksplicitte drømme om at blive forfatter, men den slags tegn ser man nok også først i bakspejlet. Men jeg observerede gerne på afstand, skrev dagbog, små historier og digte, kunne godt lide dansk og sprogfag og læste en del. I teenageårene lavede jeg mit eget dannelsespensum og læste mig igennem en del af klassikerne fra Ovid over Shakespeare til Kafka.” (Karina Søby Gulmann: Mailinterview med Forfatterweb. Oktober 2022).

Efter gymnasiet rejste Himmelstrup jorden rundt med tre gode venner og søgte derefter ind på Dansk på Københavns Universitet. Han fortæller, at der var meget lidt reflekterede grunde til, at valget faldt på danskstudiet, og efter tre års studier trængte han voldsomt til luftforandring. ”Så postede jeg tyve breve til danskinstitutter rundt om i verden og fik svar fra to, og i 1995 tog jeg til University of Washington i Seattle, hvor jeg underviste i dansk og tog en M.A. i skandinavisk litteratur. Det var et vigtigt år. Ud over oplevelserne målrettede opholdet mig og gav mig et andet perspektiv på mange ting.” (Karina Søby Gulmann: Mailinterview med Forfatterweb. Oktober 2022). Tilbage i Danmark afsluttede han sin kandidat i Dansk med et speciale om Ib Michael, som siden blev udgivet på Forlaget Arabesk i 2000. Og dermed var hans forfatterkarriere så småt skudt i gang.

Ved siden af forfattergerningen har Himmelstrup bestridt en række forskellige stillinger som blandt andet kommunikationsmedarbejder på Carlsberg, underviser på Askov Højskole, Københavns Universitet og forskellige sprogskoler, og i 2003 blev han såkaldt sendelektor i Austin, Texas. Siden er han blevet gift og har fået to børn. Rejserne er blevet kortere og færre, men i 2013 sagde han og konen deres job op, solgte alt, hvad de ejede og rejste et halvt år i Sydøstasien med rygsække. Oplevelser fra turen gav siden inspiration til nogle af fortællingerne i ”Små skred” fra 2016.

En sejlbåd for vindstille

“Poul Borum mente, at Jacobsen var naturalist i teorien og symbolist i praksis, og det kan der måske være noget om, men først og fremmest var han sin egen. Han var åben for forskellige inspirationskilder, om de nu kom fra naturen, malerkunsten, samtaler med vennerne, naturvidenskaben, kulørte romaner eller verdenslitteraturen, så lod han det hele passere igennem sit temperament for at forme kunsten.”
“En sejlbåd for vindstille”, s. 246.

I 2014 udkom Kristian Himmelstrups J.P. Jacobsen-biografi ”En sejlbåd for vindstille”. Hen over 335 sider (inklusiv noteapparat) bliver 1800-tals forfatterens liv fremstillet, så man som læser føler, man kommer under huden på ham og bliver klogere på hans samtid. Og skulle man ikke allerede have læst sig ind på forfatterskabets populære titler som ”Fru Marie Grubbe” (1876) og ”Niels Lyhne” (1880), får man i den grad lyst til at kaste sig over dem.

I værket går Himmelstrup ganske traditionelt til værks og følger Jacobsens liv helt tæt fra fødsel og barndom i Thisted over studenterårene i København og til hans død som blot 38-årig i Thisted. Vi kommer tæt på barndomshjemmet, hans boligforhold i København, får bidder af brevveksling med familie og venner, udtræk fra dagbøger, tidlige litterære forsøg og får hans forfatterskab sat ind i en kontekst i forhold til såvel forfatterens eget liv som samtiden, ligesom Himmelstrup indfører læserne i samtidens reception af Jacobsens forfatterskab.

Tilsammen bliver der tale om et grundigt og indfølende portræt af en af dansk litteraturs helt store digtere. J.P. Jacobsen er selvsagt hovedtema i biografien, men den kommer også omkring andre centrale temaer. Ikke mindst samtidens litterære scene præget af Brandes-brødrene og med den prægnante titel Det Moderne Gennembrud, der ønskede en litteratur, der satte problemer under debat.

51340566

Himmelstrup præsenterer, hvordan Jacobsen anså sig selv som en naturlig del af gennembruddet og viser, hvordan Brandes-brødrene fremførte hans litteratur som eksemplarisk, om end de havde deres problemer med at passe den ordentligt ind. Måske var årsagen, at Jacobsen var helt sin egen, som Himmelstrup anfører (se citat).

Et andet vigtigt tema, biografien kommer omkring, er ateisme. Jacobsen startede sit liv som troende, men forkastede sidenhen Gud og blev stor fortaler for Darwins ideer – og var i øvrigt den første til at oversætte Darwins revolutionerende værk om arternes oprindelse. Biografien tematiserer endvidere Jacobsens forhold til kvinder, og ikke mindst forholdet til ungdomskæreste Anna Michelsen, som holdt fast i troen, hvilket formentlig var en medvirkende årsag til, at Jacobsen ikke kunne gengælde hendes følelser. Alt imens hun inspirerede Jacobsen til at skrive dybdegående portrætter af kvinder, endte hun sine dage som psykiatrisk patient.