I 2014 udkom Kristian Himmelstrups J.P. Jacobsen-biografi ”En sejlbåd for vindstille”. Hen over 335 sider (inklusiv noteapparat) bliver 1800-tals forfatterens liv fremstillet, så man som læser føler, man kommer under huden på ham og bliver klogere på hans samtid. Og skulle man ikke allerede have læst sig ind på forfatterskabets populære titler som ”Fru Marie Grubbe” (1876) og ”Niels Lyhne” (1880), får man i den grad lyst til at kaste sig over dem.
I værket går Himmelstrup ganske traditionelt til værks og følger Jacobsens liv helt tæt fra fødsel og barndom i Thisted over studenterårene i København og til hans død som blot 38-årig i Thisted. Vi kommer tæt på barndomshjemmet, hans boligforhold i København, får bidder af brevveksling med familie og venner, udtræk fra dagbøger, tidlige litterære forsøg og får hans forfatterskab sat ind i en kontekst i forhold til såvel forfatterens eget liv som samtiden, ligesom Himmelstrup indfører læserne i samtidens reception af Jacobsens forfatterskab.
Tilsammen bliver der tale om et grundigt og indfølende portræt af en af dansk litteraturs helt store digtere. J.P. Jacobsen er selvsagt hovedtema i biografien, men den kommer også omkring andre centrale temaer. Ikke mindst samtidens litterære scene præget af Brandes-brødrene og med den prægnante titel Det Moderne Gennembrud, der ønskede en litteratur, der satte problemer under debat.
51340566
Himmelstrup præsenterer, hvordan Jacobsen anså sig selv som en naturlig del af gennembruddet og viser, hvordan Brandes-brødrene fremførte hans litteratur som eksemplarisk, om end de havde deres problemer med at passe den ordentligt ind. Måske var årsagen, at Jacobsen var helt sin egen, som Himmelstrup anfører (se citat).
Et andet vigtigt tema, biografien kommer omkring, er ateisme. Jacobsen startede sit liv som troende, men forkastede sidenhen Gud og blev stor fortaler for Darwins ideer – og var i øvrigt den første til at oversætte Darwins revolutionerende værk om arternes oprindelse. Biografien tematiserer endvidere Jacobsens forhold til kvinder, og ikke mindst forholdet til ungdomskæreste Anna Michelsen, som holdt fast i troen, hvilket formentlig var en medvirkende årsag til, at Jacobsen ikke kunne gengælde hendes følelser. Alt imens hun inspirerede Jacobsen til at skrive dybdegående portrætter af kvinder, endte hun sine dage som psykiatrisk patient.