Kristian Himmelstrups forfatterskab spænder over mange genrer fra fagbøger over biografier og til skønlitteratur. For at starte med førstnævnte har Himmelstrup skrevet en grundbog rettet mod kulturformidlingsfagene med titlen ”Kulturens former og institutioner”. Her gennemgår Himmelstrup centrale kulturteorier, diskuterer kulturbegrebet og sætter kulturpolitikken i relief såvel historisk som aktuelt.
Biografisk har han skrevet om Ib Michaels forfatterskab i ”Den udødelige soldat og jeg” samt J.P. Jacobsens forfatterskab i ”En sejlbåd for vindstille”. Også værket ”Pio” er en art biografi, men her går forfatteren ganske anderledes til værks. Hvor biografien om Jacobsen er ret traditionel med noter, lang kildeliste og mange henvisninger, og hvor Himmelstrup sad i månedsvis i håndskriftsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek og læste sig igennem forfatterens breve, notesbøger og dagbøger og havde lyst til at citere det meste, fandt Himmelstrup hurtigt ud af, at han måtte gå anderledes til værks i fortællingen om Pio.
Han forklarer: ”Jeg troede først, at jeg skulle skrive en biografi, men fandt hurtigt ud af, at jeg havde brug for romanens frihed til at fortælle hans historie. Det gjorde det ikke lettere. Jeg brugte seks år på at skrive den og var vidt omkring i min research. Jeg lærte undervejs, at romanen har sine egne love, som for eksempel gjorde det svært at gå for tæt på kilderne, uden det ødelagde tonen og fremdriften.” (Karina Søby Gulmann: Mailinterview med Forfatterweb, oktober 2022). Med sin dokumentariske tilgang indskriver ”Pio” sig i en af tidens markante litterære tendenser, nemlig den såkaldte exofiktion.
I sit skønlitterære forfatterskab i øvrigt spænder værkerne også vidt, men alle har de det tilfælles, at de er skrevet med et stort drive og en inciterende nerve, der nærmest hører krimigenren til, men det er kun ”Angelinas røv” og ”Putto”, der decideret benytter træk fra krimigenren med mord og intriger.
Debuten “Dinosaurens sidste tango” er en lidt udsyret, fragmenteret rejse- og dannelsesroman, hvor fortælleren rejser rundt i Sydamerika – på opdagelse i områdets kulturhistorie, historie og ikke mindst i sit eget sind.
Novellesamlingen “Små skred” tager læseren med på en hæsblæsende tour de force i livets små og store kiks og skred. Begge værker tematiserer identitet, meningen med livet, døden og den hvide mands byrde.