Portræt af Ian McEwan
Foto: Cannalena McAfee

Ian McEwan

cand.mag. Daniel Robert Andersen, 2013/2020 og journalist Martine Stock, august 2023.
Top image group
Portræt af Ian McEwan
Foto: Cannalena McAfee

På trods af en stor alsidighed i stil og genre er der noget sært genkendeligt i engelske Ian McEwans værker. Lige meget om bogen handler om forældreløse børn, misforstået kærlighed, klimaforandringer eller koldkrigsspionage, fornemmer man McEwans tilstedeværelse i sætningernes velovervejede konstruktion, i blikket for den rammende detalje og i den præcise registrering af sindets små bevægelser. Med en blanding af nysgerrighed og nuancer udforsker han tilfældighedernes magt og deres evne til at forme os som individer, alt sammen i harmoni med den konkrete samtid, han beskriver. 

 

135976091

Blå bog

Født: 21. juni 1948 i Aldershot, England.

Uddannelse: MA i engelsk litteratur fra University of East Anglia.

Debut: First Love, Last Rites. 1975.

Litteraturpriser: Somerset Maugham Award, 1976. Whitbread Novel Award, 1987. Bookerprisen, 1998. WH Smith Literary Award, 2002. National Book Critics' Circle Fiction Award, 2003. Los Angeles Times Prize for Fiction, 2003.

Seneste udgivelse: Maskiner som mig. Gyldendal, 2019. (Machines Like Me, 2019). Oversætter: Claus Bech. Roman.Lektioner. Gyldendal, 2023. (Lessons, 2022). Oversætter: Rasmus Hastrup.

Inspiration: John Updike, James Joyce, Virginia Woolf, Malcolm Bradbury og John le Carré.

Videoklip
Interview med Ian McEwan, CBS Sunday Morning. Oktober 2022 (på engelsk, 7:16)

Artikel type
voksne

Baggrund

”Han nægtede at tro på skæbnen eller forsynet eller på, at fremtiden blev afgjort af en eller anden oppe i himlen. I stedet var der for hvert eneste skridt trillioner og trillioner af mulige udfald; den rene tilfældigheds kræsenhed og fysikkens love syntes at rumme den nødvendige sikkerhed mod en dyster gammel guds sære planer.”
”Lørdag”, s. 155.

Ian McEwan er søn af Rose (født Moore) og David McEwan. Hans mor havde to børn fra et tidligere ægteskab, men ellers er McEwan vokset op uden søskende. I 2002 kom det imidlertid frem, at McEwan har en helbror, som David og Rose fik, mens Roses tidligere mand stadig var i live, og derfor bortadopterede. David var officer, og han var i løbet af McEwans barndom udstationeret mange forskellige steder i bl.a. Asien og Afrika. McEwan har derfor i høj grad haft sin opvækst rundt omkring i verden på britiske militærbaser. Da han var 12 år, bosatte familien sig atter i England, og McEwan kom på kostskole i Suffolk. I skolen var han middelmådig uden noget behov for at gøre det store væsen ud af sig, men det ændrede sig i de sene teenageår, ikke mindst da en engelsklærer fik åbnet hans øjne for litteraturen, da McEwan var 16 år. Han tog efterfølgende en bacheloruddannelse i engelsk litteratur fra University of Essex, og selvom han fandt universitetet temmelig uinspirerende, var det her, drømmen om at blive forfatter opstod, uden han dog endnu rigtig havde prøvet kræfter med at skrive: ”Ønsket om at blive forfatter gik i den grad forud for materialet,” har McEwan forklaret i et interview (Hamilton, 1978). McEwan fortsatte herefter med en master på det nye University of East Anglia, hvor han var en af de første elever på Malcolm Bradburys forfatterskole.

I begyndelsen af 1970’erne fik McEwan flere noveller publiceret, men hans officielle debut var i 1975 med novellesamlingen ”First Love, Last Rites”. Han har levet af at skrive lige siden. Han er mest kendt for sine romaner, men har også skrevet bl.a. teaterstykker, filmmanuskripter, noveller og børnebøger. Gennem årene har han etableret sig som en af Englands toneangivende forfattere og debattører. Han fik den prestigefyldte Bookerpris i 1998 for ”Amsterdam” og var i 2008 på The Times’ liste over de 50 største britiske forfattere siden 1945.

Aktuelt værk: Lektioner

”En smule mere fokus – eller var det kærlighed, han manglede? – og han kunne have fået det ud af hende, og hun ville have været lettet for den byrde, hun havde slæbt rundt på alene i toogtres år (…) Han så det rullet ud foran sig, forsvinde og dukke op igen i det fjerne, som en smal sti i bakket terræn. Og så var der fortiden, endnu mere uklar end før, med utydelige omrids af skikkelser i tågen.”
”Lektioner”, s. 400-401.

I Ian McEwans roman ”Lessons” fra 2022 (”Lektioner”, 2023) følger vi Roland Baines kort efter hans hustru Alissa er forsvundet fra deres hjem i London. Udover deres syv måneder gamle søn har hun efterladt en besked på hovedpuden, hvor hun lidt kryptisk udtrykker, at hun ikke kan klare mere. I de følgende uger modtager Roland postkort fra forskellige europæiske storbyer, altid med samme ordlyd, men aldrig med nogen forklaring på, hvorfor Alissa følte sig nødsaget til at tage afsked med sin lille familie.

Handlingen fortælles gennem flere spor; et nutidigt spor, som begynder i 1986, hvor Roland er 37 år gammel og skal til at finde vej i tilværelsen som enlig far. Dette sker, imens Tjernobyl-katastrofen kaster sin skygge, ledsaget af bekymringer for radioaktivitet og strålesyge. Her følger vi Roland, indtil hans aldring i 70’erne.

135976091

Dette spor væves sammen med Rolands erindringer fra hans barndom, hvor han som 11-årig blev sendt på kostskole i England. Han flyttes fra sin mors kærlige beskyttelse i Tripoli, Libyen, til det nye engelske kostskolemiljø med hierarkier og privilegier, og han går fra at være en middelmådig studerende til at udvikle sig til en dygtig pianist. Men disse år præges også af hans forhold til en klaverlærerinde, der forgriber sig på ham og ’omstiller’ hans hjerne for altid, som hans ekskone senere beskriver det. Forholdet efterlader ham rastløs og rodløs og hæmmer hans evne til at forfølge de drømme og ambitioner, han har for sin fremtid.

”Lektioner” strækker sig over generationer og er en familiehistorie, som udforsker de glæder og sorger, som alle bærer med sig. Den dykker ned i arrene, der følger med livet, og berører emner som tilgivelse og tilfældighedernes magt. Romanen er fortalt i tredjeperson og fokuserer primært på Roland, men den udfolder også hans families historier og nuancerer Rolands narrativ. Samtidig afspejler romanen den aktuelle tidsånd med begivenheder som Tjernobyl-katastrofe, terrorangreb i London, Brexit og corona-pandemi. Samtidig er det en kærlighedshistorie, der berører temaer som forældreskab, håb, moderskab og forliste drømme.