ian mcewan
Foto: Cannalena McAfee

Ian McEwan

Artikel type
voksne
cand.mag. Daniel Robert Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
ian mcewan
Foto: Cannalena McAfee
Main image
McEwan, Ian
Foto: Cannalena McAfee

Indledning

På trods af en stor alsidighed i stil og genre er der noget sært genkendeligt i engelske Ian McEwans værker. De er ganske enkelt noget McEwanesk over værkerne, som forfatterkollegaen Zadie Smith har påpeget. Lige meget om bogen handler om forældreløse børn, misforstået kærlighed, klimaforandringer eller koldkrigsspionage, fornemmer man McEwans tilstedeværelse i sætningernes velovervejede konstruktion, i blikket for den rammende detalje og i den præcise registrering af sindets små bevægelser.

 

51896858

Blå bog

Født: 21. juni 1948 i Aldershot, England.

Uddannelse: MA i engelsk litteratur fra University of East Anglia.

Debut: First Love, Last Rites. 1975.

Litteraturpriser: Somerset Maugham Award, 1976. Whitbread Novel Award, 1987. Bookerprisen, 1998. WH Smith Literary Award, 2002. National Book Critics' Circle Fiction Award, 2003. Los Angeles Times Prize for Fiction, 2003.

Seneste udgivelse: Barnets tarv. Gyldendal, 2015. (The children act, 2014). Oversætter: Claus Bech. Roman.

Inspiration: John Updike, James Joyce, Virginia Woolf, Malcolm Bradbury og John le Carré.

 

 

 

 

Baggrund

”Han nægtede at tro på skæbnen eller forsynet eller på, at fremtiden blev afgjort af en eller anden oppe i himlen. I stedet var der for hvert eneste skridt trillioner og trillioner af mulige udfald; den rene tilfældigheds kræsenhed og fysikkens love syntes at rumme den nødvendige sikkerhed mod en dyster gammel guds sære planer.”
”Lørdag”, s. 155.

Ian McEwan er søn af Rose (født Moore) og David McEwan. Hans mor havde to børn fra et tidligere ægteskab, men ellers er McEwan vokset op uden søskende. I 2002 kom det imidlertid frem, at McEwan har en helbror, som David og Rose fik, mens Roses tidligere mand stadig var i live, og derfor bortadopterede. David var officer, og han var i løbet af McEwans barndom udstationeret mange forskellige steder i bl.a. Asien og Afrika. McEwan har derfor i høj grad haft sin opvækst rundt omkring i verden på britiske militærbaser.

Da han var 12 år, bosatte familien sig atter i England, og McEwan kom på kostskole i Suffolk. I skolen var han middelmådig uden noget behov for at gøre det store væsen ud af sig, men det ændrede sig i de sene teenageår, ikke mindst da en engelsklærer fik åbnet hans øjne for litteraturen, da McEwan var 16 år. Han tog efterfølgende en bacheloruddannelse i engelsk litteratur fra University of Essex, og selvom han fandt universitetet temmelig uinspirerende, var det her, drømmen om at blive forfatter opstod, uden han dog endnu rigtig havde prøvet kræfter med at skrive: ”Ønsket om at blive forfatter gik i den grad forud for materialet,” har McEwan forklaret i et interview (Hamilton, 1978). McEwan fortsatte herefter med en master på det nye University of East Anglia, hvor han var en af de første elever på Malcolm Bradburys forfatterskole.

I begyndelsen af 1970’erne fik McEwan flere noveller publiceret, men hans officielle debut var i 1975 med novellesamlingen ”First Love, Last Rites”. Han har levet af at skrive lige siden. Han er mest kendt for sine romaner, men har også skrevet bl.a. teaterstykker, filmmanuskripter, noveller og børnebøger. Gennem årene har han etableret sig som en af Englands toneangivende forfattere og debattører. Han fik den prestigefyldte Bookerpris i 1998 for ”Amsterdam” og var i 2008 på The Times’ liste over de 50 største britiske forfattere siden 1945.

Cementhaven

”Da hun tømte den første skovlfuld våd cement ud over Mors fødder gav Sue et lille skrig. Og så, da Julie var ved at fylde skovlen igen, skyndte Sue sig hen til bunken, tog så meget cement som hun kunne have i hænderne og kastede det i kassen.”
”Cementhaven”, s. 63.

Ian McEwans ”The Cement Garden” fra 1978 (”Cementhaven”, 1979, filmatiseret i 1993) er historien om teenageren Jack, hans storesøster Julie og hans to mindre søskende, Sue og Tom. Efter at have mistet deres fader kort forinden, må de fire søskende lære at klare sig selv, da også deres mor bliver ramt af sygdom og dør. For at undgå indblanding fra de sociale myndigheder beslutter Jack og Julie at begrave deres mor i en cementkiste i kælderen og overtage styringen af familien. I deres nye roller som familiens surrogatforældre opstår også en fysisk tiltrækning, som dog holdes i spænd, da Julie er begyndt at se en del til den velhavende forretningsmand Derek, som er dobbelt så gammel som hende.

Jack er jaloux og opfører sig fjendtligt over for Derek, der begynder at få mistanke om, at der er noget, der er helt forkert i familien. Husets yngste, Tom på 6 år, er begyndt at gå i dametøj, og Jack har ikke været i bad siden morens død. Men det er ikke kun Jack, der afgiver en ubehagelig lugt. Fra kælderen begynder der også at lugte fælt, og Derek bemærker visse uoverensstemmelser i familiens fortælling om deres mors død.

Der er en klar incestuøs undertone i denne første roman af McEwan, og et tema om den ’rigtige’ kærligheds grænser er bestemt til stede. Først og fremmest handler romanen dog om børn og unges håndtering af tab og konsekvenserne af en for tidlig overgang til voksenlivet. Jack og Julie tvinges af omstændighederne – og af de valg, de selv træffer – ud i at skulle tage et ansvar for dem selv og deres søskende, som de slet ikke er klar til at magte. Oven i købet på et tidspunkt, hvor en spirende bevidsthed om deres egen seksualitet skaber en kaotisk undtagelsestilstand i deres sind.

Romanen er skrevet med et fokus på det sensuelle og med et blik for de strømme af nye fornemmelser og følelser, der buldrer frem i teenageårene. Samtidig har den i kraft af sin særprægede handling et grotesk tilsnit, som er kendetegnende for denne tidlige del af McEwans forfatterskab.