Jane Austen

For 200 år siden var det sydlige England et frodigt landbrugsland, mens den industrielle revolution bredte sig i Nordengland, stærkt fremskyndet af opfindelsen af dampmaskinen (1782). Det engelske samfund var præget af social ulighed: minearbejdere, fabriksarbejdere, landarbejdere, børnearbejdere, tjenestefolk færdedes på samfundets bund. Nøden var stor, især i byerne, der voksede og voksede i takt med minedriften, fabrikkerne og bomuldsspinderierne. Det var urolige tider, både indenrigs og udenrigs. Englænderne frygtede, at de revolutionære tanker på den anden side af Kanalen skulle sprede sig, og at franskmændene helt bogstaveligt skulle finde fodfæste på engelsk jord under Napoleonskrigene (1796-1815).

29577331

Afspejles alt dette i de romaner, Jane Austen skrev? Hun omtaler militsens bevægelser i romanen Stolthed og Fordom, men ellers kendte hun sin begrænsning. Selv siger hun: "Tre eller fire familier i en landsby er materiale nok". Med disse ord har hun afstukket sit forfatterskab. På et så spinkelt erfaringsgrundlag er hun blevet berømt. Kun få af datidens mange kvindelige forfattere har overlevet og ingen i så fin form som Jane Austen. Hun har overhalet mange af datidens store forfattere, og hendes berømmelse er steget og steget, godt hjulpet på vej af de mange filmatiseringer af hendes romaner.

"Kort og let vil det være for den, der vil beskrive Jane Austens liv" skrev hendes bror Henry. Hun var vokset op i en stor, harmonisk familie, som hun aldrig forlod. I en anden betydning: hendes liv blev - desværre - kort, hun døde som 41-årig, og det blev ikke let. Der var ikke mange "lette liv" i England for 200 år siden. Måske har brødre en tendens til at forskønne deres søstres liv, måske kunne Henry ikke se bag den facade, Jane Austen altid opretholdt.

Hun blev født i 1775 i en lille by, Steventon i Hampshire. Her var hendes far præst. Hendes praktiske og fornuftige mor skulle holde styr på en større børneflok, seks drenge og to piger. Bortset fra søn nr.2, George, der var mentalt handicappet, var det en velfungerende, begavet familie.

Den ældste bror James skrev essays og digte. Søsteren Cassandra tegnede og malede. Henry var en foretagsom natur, måske lidt for foretagsom, han gik senere fallit som bankmand. Broderen Edward blev adopteret af en velhavende familie og arvede to store herregårde. De to yngste brødre Francis (Frank) og Charles blev begge admiraler og gjorde tjeneste i den engelske flåde - ikke alene under Napoleonskrigene - men til de var højt oppe i årene. Jane Austen var en god søster, glad for sine brødre og legetante for deres mange børn, men hendes hjerte tilhørte søsteren Cassandra. De forblev begge ugifte, hele deres liv delte de værelse, og de skrev til hinanden, når de var adskilt.

Sådan var Jane Austens familiemæssige baggrund: født ind i den engelske middelstand, opvokset i trygge rammer, kun afbrudt af en uheldig skolegang og af familiens bratte opbrud, da faderen George Austen besluttede at flytte til Bath. Her gik hendes litterære produktion næsten i stå, hun brød sig ikke om det hektiske liv i kurbyen og længtes tilbage til Hampshire. I 1802 fik hun et ægteskabstilbud, som hun først accepterede og dernæst afslog. Det var en tung beslutning, for selv om hun tjente penge på sine bøger, forblev hun resten af livet økonomisk afhængig af sine brødre, især af den velhavende Edward.

Hun ville uden tvivl gerne have været en “selvstændig” kvinde. Hun nød at tjene sine egne penge. Og overalt i hendes romaner spiller formue og ejendom en stor rolle. Først i 1809, da hun med sin mor, sin søster og en veninde kom tilbage til Hampshire og til en “cottage” i den lille by Chawton, fik hun igen lyst til at skrive. Og nu gik det stærkt. I årene 1811-1818 (de to sidste romaner blev udgivet posthumt) udkom de kendte romaner.