dickens
Foto: The Print / Ritzau

Charles Dickens

Jørgen Erik Nielsen. 1985.
Top image group
dickens
Foto: The Print / Ritzau
Main image
Dickens, Charles
Foto: POLFOTO

Indledning

Charles Dickens (1812-70) er et af de store navne i engelsk litteratur, hans bøger læses stadig og lever både på teatret og filmlærredet. Foruden romaner har han forfattet mange kortere prosatekster (noveller, "skitser", journalistik) samt skuespil, rejsebøger og børnebøger. Dickens' første bog var Sketches by Boz (1836), en samling fortællinger og skitser, der havde været trykt i forskellige blade. Det er en fornøjelig bog, men den alene havde ikke holdt hans navn i live.

 

135035793

Blå bog

Født: 7. februar 1812 i Landport ved Portsmouth.

Død: 9. juni 1870 i London.

Uddannelse: Lidt skolegang og læring på Londons gader. Var ansat på en avis i London med ønske om at blive journalist.

Debut: Pickwick klubben. 1836-37.

Litteraturpriser: Ingen.

Seneste udgivelse: Den hjemsøgte mand og åndens tilbud. Klim, 2022. (The Haunted Man and the Ghost's Bargain, 1848). Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.

Artikel type
voksne

1836-1839

Dickens´ første bog var Sketches by Boz (1836), en samling fortællinger og skitser, der havde været trykt i forskellige blade. Det er en fornøjelig bog, men den alene havde ikke holdt hans navn i live.

Imidlertid henvendte en forlægger sig til ham for at få ham til at skrive teksten til en serie af månedlige billedhæfter om nogle herrers genvordigheder under en rundtur i England. Dickens accepterede, men fik sat igennem, at teksten blev det overordnede, som tegneren så skulle illustrere.

Resultatet blev Pickwick klubben (1836-37), fuld af hygge og humør. Dickens´ humoristiske personskildringer fejrer triumfer her, ikke mindst for hovedpersonens vedkommende: Mr. Pickwick er retsindigheden selv, men hans ukendskab til mennesker bringer ham i vanskeligheder; vi ler, men holder ikke mindre af ham af den grund. Med lige så stor sympati er hans livskraftige og langtfra naive tjener Sam Weller skildret; han stammer fra samfundets lavere klasser og taler London-engelsk med fynd og klem. Sam Weller bidrog i høj grad til, at oplaget af de månedlige hæfter steg fra 400 til 40.000. I øvrigt blev publikationsmåden i hæfter Dickens´ foretrukne.

I Oliver Twist (1837-38) skifter scenen til et England, der er både uhyggeligt og farligt. Oliver er en velhavende mands illegitime søn, men vokser forældreløs op i et fattighus og flygter til London, hvor han kommer i kløerne på Fagin, der har en gruppe hjemløse drenge til at arbejde for sig som lommetyve. Oliver ender dog blandt sine afdøde forældres familie og venner. Bogen rummer et skarpt angreb på fattigloven af 1934, dens skildringer af den kriminelle underverden er realistiske og rædselsvækkende, men historien om den lille dreng med det rene hjerte midt i elendigheden er ret melodramatisk.

I Nicholas Nickleby (1838-39) gik Dickens til angreb på en type kostskole, der levede af at opbevare uønskede børn. Nicholas bliver hjælpelærer på en sådan skole, et forfærdeligt sted, der dog skildres med en god portion humor. Romanen handler imidlertid også om meget andet: Da Nicholas forlader skolen, er der over fire femtedel af bogen tilbage, og hans vej frem mod prinsessen og det halve kongerige går videre gennem deltagelse i en omrejsende teatertrup og kontorarbejde for brødrene Cheeryble, to forretningsmænd med hjertet på det rette sted. De repræsenterer godheden modsat Nicholas´ onkel Ralph.
I øvrigt rummer bogen et kolossalt galleri af bipersoner, børn af Dickens´ frodige fantasi.

1840-1844

Nelly og hendes bedstefar (The Old Curiosity Shop) og Barnaby Rudge udkom oprindelig 1840-41 i en ugentlig publikation Master Humphrey´s Clock, men nu til dags udsendes de to romaner hver for sig.

Fortælleren Humphrey træffer vi dog stadig først i den første roman, der handler om den lille pige Nell, hvis bedstefar er besat af spillelidenskab og kommer i kløerne på pengelåneren Daniel Quilp, en uhyggelig deform dværg. Nell og bedstefaderen forlader London og rejser nordpå; begge dør, men det gør også den onde Quilp. Skildringen af Nells død fremkaldte strømme af tårer i samtiden.

Barnaby Rudge , en historisk roman henlagt til 1775 og 1780, regnes normalt for en af Dickens´ ringere romaner, men skildringen af de antikatolske optøjer i London i 1780, af de opfanatiserede folkemasser og de uhyggelige personer, der optræder som deres ledere, kan man dårligt læse uden at tænke på hændelser og personer også i vort eget århundrede.

I 1842 besøgte Dickens USA, og kendskabet til den nye verden benyttede han foruden i en rejsebog i romanen Martin Chuzzlewitt (1843-44); det gik nemlig trægt med salget af hæfterne, så han fandt på at sende titelpersonen til Amerika. Denne manøvre hjalp ikke synderligt på oplagstallet, men amerikanerne blev vrede over hans uelskeværdige, og uhyre morsomme, skildring af deres land. I de fleste af kapitlerne er scenen dog henlagt til England, og her træffer vi to af Dickens´ berømteste humoristisk tegnede figurer, den hykleriske arkitekt Pecksniff og den snakkesagelige vågekone Mrs. Gamp.

Sidste på året i 1843 udsendte Dickens julebogen Et juleeventyr (A Christmas Carol) om den velhavende gnier Scrooge, der julenat får besøg af fortidens, nutidens og fremtidens juls ånder, der viser ham, hvordan hans menneskefjendske livsform vil føre ham til død og begravelse i glemsel.
Glad over, at det kun var en drøm, holder Scrooge nu jul med og for andre mennesker, og efter julen giver han sin fattige kontorist lønforhøjelse. Man kan sige, at den slags omvendelser var Dickens´ bud på en løsning af tidens sociale problemer, men bogen kan naturligvis også læses som det eviggyldige bud om medmenneskelighed.

I de følgende år skrev han flere julebøger, af hvilke Nytårsklokkerne (The Chimes) bør fremhæves for den indledende beskrivelse af klokkerne i et tårn højt over byens tage, en verden, som de færreste har besøgt, men som alle kender set nede fra gaden. Senere skrev han, til dels sammen med andre, kortere julehistorier, af hvilke flere findes oversat til dansk, således nogle uddrag af Dr. Marigold .

1845-1850

Om Scrooge hedder det, at han udstråler kulde, og det samme gælder Mr. Dombey, storkøbmand og hovedpersonen i Dombey og søn (1846-48)

David Copperfield (1849-50), der altid har været en af Dickens´ mest yndede bøger, rummer en mængde selvbiografiske træk, ja heltens initialer er D.C, medens forfatterens er C.D. Den forældreløse David går gruelig meget ondt igennem, som kostskoleelev og fabriksarbejder, og søger tilflugt hos sin grandtante Betsey Trotwood; han bliver journalist og en berømt forfatter, der her fortæller som sit liv indtil omkring trediveeårsalderen, hvor hans første kone er død, og han nu er gift med Agnes, der er blid og god, men næppe særlig spændende at være gift med.

1850-1854

I Bleak House (1852-53) rettede Dickens skytset mod det engelske retssystem; en arvesag løber i årevis, indtil omkostningerne har slugt hele den omstridte arv; juraen spreder tåge over sagen, som novembertågen indsvøber London. Bogen giver et vældigt billede af England midt i det 19. århundrede; der kan synes langt mellem aristokratiet og samfundets usleste lag, alligevel er det gadefejerdrengen Jo, der viser Lady Dedlock vej til hendes ungdomselskedes grav på en fattigkirkegård. Blandt de mange bipersoner træffer vi inspektør Bucket, vist nok den første engelske romandetektiv.

I Strenge tider (1854) fører Dickens læseren til en industriby Coketown. En af dens matadorer, Gradgrind, søger at få dens børn opdraget til interesse udelukkende for "kendsgerninger" med udelukkelse af fantasi og følelser; for sent opdager han, at en sådan opdragelse har ødelagt hans egne børns lykke. Bygningerne i Coketown udviser den samme mangel på fantasi, og byen er præget af røg og stank.
Arbejderne får vi et tiltalende billede af, men de vildføres af en tilrejsende fagforeningsleder, fremstillet helt uden sympati.

1855-1859

Et hyppigt opdukkende motiv hos Dickens er fængsler, mest gennemført i Lille Dorrit (1855-57), hvor gamle fatter Dorrit har siddet i gældsfængsel i over 20 år, dahan uventet arver en formue; men også i klostret på Store St. Bernhard og i huse og kvarterer i London føler eller opfører folk sig, som var de i fængsel. London er i denne bog en grå og trist by, særlig forfærdelig om søndagen. Den store finansmand Merdle behersker økonomien, hans krak ruinerer en række af bogens personer, og i statens ledelse dominerer Omsvøbsdepartementet ved at begrave alle forslag og klager i snak og forklaringer.

En fortælling om to byer (1859) er en spændende historisk roman, der foregår i Paris og London på den franske revolutions tid. Revolutionens årsag ses i det gamle styres uforstand og ligegyldighed, og dens komme varsles af flere symboler såsom beskrivelse af rødt, blodets farve, og ilende fodtrin. Ekstremisterne tager magten, og bogens hovedpersoners liv er i fare.
Ind i det historiske er vævet et personligt drama om den begavede, men forsumpede advokat Carton, der ofrer sit liv og samtidig giver det mening ved at indtage sin heldigere rivals plads på dødskærren og guillotinen.

1860-1865

I Store forventninger (1860-61) vendte Dickens tilbage til samtiden med en fortælling om Pip, der vokser op i små kår, men som så modtager støtte fra en hemmelgi velgører og har ´store forventninger´ om en dag at komme i besiddelse af en formue. I virkeligheden kommer pengene fra en tidligere straffefange, der er blevet velhavende i Australien, en grum satire over succesdyrkelse. Værdigheden som gentleman går Pip til hovedet, men han fortryder sin opførsel, da han til sidst kender sammenhængen. (1860-61) vendte Dickens tilbage til samtiden med en fortælling om Pip, der vokser op i små kår, men som så modtager støtte fra en hemmelgi velgører og har ´store forventninger´ om en dag at komme i besiddelse af en formue. I virkeligheden kommer pe

I Store forventninger (1860-61) vendte Dickens tilbage til samtiden med en fortælling om Pip, der vokser op i små kår, men som så modtager støtte fra en hemmelgi velgører og har ´store forventninger´ om en dag at komme i besiddelse af en formue. I virkeligheden kommer pengene fra en tidligere straffefange, der er blevet velhavende i Australien, en grum satire over succesdyrkelse. Værdigheden som gentleman går Pip til hovedet, men han fortryder sin opførsel, da han til sidst kender sammenhængen.

Satiren mod pengenes magt og gentleman-idealet fortsatte Dickens i Vor fælles ven (1864-65), hvor den unge John Harmon vender tilbage til London for at overtage sin arv, bliver overfaldet og meldes død, men er undsluppet og benytter lejligheden til under et påtaget navn at se menneskene an.
Den spændende handling fører os gennem en række miljøer fra ligfiskerne på Themsen til familien Veneering, der er kommet til penge og en glitrende ydre værdighed, ligesom en finérplade ("veneer") kan dække det underliggende billige materiale.

ngene fra en tidligere straffefange, der er blevet velhavende i Australien, en grum satire over succesdyrkelse. Værdigheden som gentleman går Pip til hovedet, men han fortryder sin opførsel, da han til sidst kender sammenhængen.

Satiren mod pengenes magt og gentleman-idealet fortsatte Dickens i Vor fælles ven (1864-65), hvor den unge John Harmon vender tilbage til London for at overtage sin arv, bliver overfaldet og meldes død, men er undsluppet og benytter lejligheden til under et påtaget navn at se menneskene an. (1864-65), hvor den unge John Harmon vender tilbage til London for at overtage sin arv, bliver overfaldet og meldes død, men er undsluppet og benytter lejligheden til under et påtaget navn at se menneskene an.
Den spændende handling fører os gennem en række miljøer fra ligfiskerne på Themsen til familien Veneering, der er kommet til penge og en glitrende ydre værdighed, ligesom en finérplade ("veneer") kan dække det underliggende billige materiale.Den spændende handling fører os gennem en række miljøer fra ligfiskerne på Themsen til familien Veneering, der er kommet til penge og en glitrende ydre værdighed, ligesom en finérplade ("veneer") kan dække det underliggende billige materiale.

1870

Dickens døde 58 år gammel, tidligt ældet af sit rastløse virke, men ikke udskrevet, derom vidner Edwin Droods hemmelighed (1870), en uafsluttet kriminalroman, hvis løsning han tog med sig i graven. Mange har siden søgt at løse mysteriet om Edwin Drood, der forsvinder sporløst julenat; blev han myrdet, eller holder han sig skjult?

Dickens kan være hård i kritikken af sin tid, men han skrev også for den, og den victorianske sentimentalitet, de indviklede handlinger etc.kan virke trættende; alligevel lever hans bøger i bedste velgående. "Noget vil vise sig", er Micawbers valgsprog, og nye læsere kan roligt tro ham: Meget uventet vil vise sig under læsningen.

Læsning af og om Charles Dickens på dansk

Antallet af danske Dickensoversættelser er meget stort, som særlig vellykkede kan fremhæves Et Juleæventyr (1917) ved Paul Læssøe Müller samt Pickwick Klubben (1942) og Oliver Twist (1943) ved Poul Boisen.

De hyppigst genoptrykte er L. Moltkes oversættelser (1949-70), senere revideret af andre, mod dem er blevet rettet megen mere og mindre retfærdig kritik. Eva Hemmer Hansens nyoversættelser af næsten hele forfatterskabet er oftest glimrende, men i et par af dem er de vist undertiden gået for stærkt, og flere er præget af en højst diskutabel trang til at ville gøre Dickens moderne ved at bruge ord som "datanomer", der intet har med hans verden at gøre.

Af den righoldige litteratur om Dickens kan C.A. Bodelsens Dickens og hans bøger (1957) anbefales. Elias Bredsdorffs H.C. Andersen og Charles Dickens . Et venskab og dets opløsning (1951) vil interesserer enhver med interesse for det biografiske. Vil man sysle med Drood-mysteriet, kan man passende begynde med Henry Lauritzens Sherlock Holmes løser Edwin Drood Gaaden (1964).

Bibliografi

Romaner

Dickens, Charles:
Pickwick klubben. 1836-37
Dickens, Charles:
Oliver Twist. 1837-38
Dickens, Charles:
Nicholas Nickleby. 1838-39
Dickens, Charles:
Nelly og hendes bedstefar. 1840-41
Dickens, Charles:
Barnaby Rudge. 1840-41
Dickens, Charles:
Martin Chuzzlewitt. 1843-44
Dickens, Charles:
Et juleeventyr. 1843
Dickens, Charles:
Dombey og søn. 1846-48
Dickens, Charles:
David Copperfield. 1849-50
Dickens, Charles:
Bleak House. 1852-53
Dickens, Charles:
Strenge tider. 1854
Dickens, Charles:
Lille Dorrit. 1855-57
Dickens, Charles:
En fortælling om to byer. 1859
Dickens, Charles:
Store forventninger. 1860-61
Dickens, Charles:
Vor fælles ven. 1864-65
Dickens, Charles:
Edwin Droods hemmelighed. 1870
Dickens, Charles:
Vor Frelsers liv. 1891
Dickens, Charles: Oliver Twist (Ved Jackie Andrews). Legind, 2019. Oversætter: Henrik Ægidius.
Dickens, Charles: Spøgelseshistorier. Klim, 2020. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.
Dickens, Charles:
Den hjemsøgte mand og åndens tilbud. Klim, 2022. (The haunted man and the ghost's bargain, 1848). Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.

Noveller

Dickens, Charles:
Historier og stemmer. Klim, 2022. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.

Faglitteratur

Dickens, Charles: Fortællingen om Jesus. Gyldendal, 2018. (The life of our Lord). Oversætter Claes Johansen. (22.6).

BBC-filmatiseringer

A tale of two cities. Distribueret af IBC i 1998, med engelsk tale.
A christmas carol. Distribueret af IBC i 1998, med engelsk tale.
David Copperfield. Distribueret af IBC i 1998, med engelsk tale.
Oliver Twist. Distribueret af IBC i 1998, med engelsk tale.
Martin Chuzzlewit. Distribueret af IBC i 1998, med engelsk tale.
The Pickwick papers. Distribueret af IBC i 1998, med engelsk tale.
Great expectations. Distribueret af IBC i 1998, med engelsk tale.

Film

Filmstriben

Om forfatterskabet

Bøger og andet

Bredsdorff, Elias:
H.C. Andersen og Charles Dickens. Et venskab og dets opløsning. Rosenkilde og Bagger, 1951.
Bodelsen, C.A.:
Dickens og hans bøger. Hagerup, 1957.
Lauritzen, Henry:
Sherlock Holmes løser Edwin Drood Gaaden. L.C. Lauritzens Boghandel, 1964.
Riber Christensen, Søren:
Charles Dickens. Systime, 2000. 1 cd-rom.
Smiley, Jane:
Charles Dickens. Weidenfeld & Nicolson, 2002. (99.4)
Schrøder, Vibeke:
Den rejsende. Charles Dickens’ liv og værk. Spring, 2019.
Mullan, John:
The artful Dickens : the tricks and ploys of the great novelist. Bloomsbury, 2020.

Links

George P. Landow, litteraturprofessor ved Brown University, står bag denne yderst omfattende side om Charles Dickens. Siden indeholder bl.a. flere biografier, bibliografier samt mange artikler om hans bøger og temaer i hans forfatterskab, samt artikler om hans placering i forskellige samfundsmæssige kontekster. En meget indholdsrig og yderst brugbar side for Dickens interesserede.
En komplet uoverskuelig side grafisk set, men indholdet er meget omfattende. Siden indeholder og har links til biografier og bibliografier, online fuldtekst dokumenter over mange titler, artikler, fortolkninger m.m. Et meget brugbart sted for Dickens-interesserede.
En yderst omfattende privat side.
University of California står bag denne ambitiøse og omfattende side dedikeret til Dickens liv og værk.
Artikler om forfatterens bøger

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Charles Dickens