Salman Rushdie

Ahmed Salman Rushdie blev født i Bombay i Indien 19. juni 1947, små to måneder inden Indiens uafhængighed fra det britiske koloniherredømme, og han fik således tidligt et følsomt forhold til historien. Rushdie er ældste og eneste søn i en børneflok på fire af en velhavende muslimsk familie. Faderen var forretningsmand, men havde en uddannelse som advokat fra Cambridge, og moderen var lærerinde. Familien var europæisk orienteret og sendte den 13-årige Rushdie på kostskole i England. Det blev dog et hårdt ophold, da han blev udsat for racistiske overfald og verbale overgreb. Et af disse er skildret i “De Sataniske Vers”.

I 1965 var den 18-årige Rushdie rede til at vende hjem, men i mellemtiden var hans forældre flyttet fra barndomshjemmet og til Pakistan. Desuden var der udbrudt krig mellem Indien og Pakistan, så hvor var i virkeligheden hjem? Rushdie endte med at blive i England og studere historie på King’s College i Cambridge, men når man læser hans essays og interviews, bliver det klart, at rodløsheden i denne periode for alvor blev et livsvilkår for den unge mand. En følelse der desuden er tematisk afgørende i Rushdies litterære produktioner.

Historiestudiet tegner sig ligeledes tydeligt i Rushdies romaner, for som han selv udtrykker det i et interview: “Jeg tror, det har at gøre med det faktum, at jeg læste historie og ikke litteratur. Hvad jeg end skriver om, og hvem end jeg skriver om, bliver historien ved med at banke på døren.” (Laura Miller: “A touch of vulgarity”, 1999). Såvel i fiktion som i nonfiktion beskæftiger han sig med sprængfarlige politiske, historiske og mytologiske emner. Et åbenlyst eksempel på, hvordan Rushdies litterære produktioner kobler sig på den politiske maskine, er den såkaldte Rushdie-affære. I 1989, efter udgivelsen af “De sataniske vers”, udstedte Irans åndelige overhoved ayatollah Khomeini en fatwa (en dødsdom) over forfatteren, og den er så sent som i januar 2005 blevet bekræftet af den åndelige efterfølger ayatollah Ali Khamenei.

Ud over, at Rushdie har fået en del opmærksomhed på grund af de politiske lag i hans romaner, så er han kommet i vælten på grund af de mange kønne kvinder, han har været gift med. Senest den 23 årige indiske fotomodel, skuespiller og kogebogsforfatter Padma Lakshmi, som han var gift med fra 2004-2007. 

Hovedpersonen i Salman Rushdies debutroman ”Grimus” fra 1975 (”Grimus”, 2014) hedder Flaksende Ørn og er Axonaindianer. Han har en uheldig start på tilværelsen, da hans mor dør lige inden hans fødsel, og hans far dør kort efter. Eftersom døden klæber til ham, holder de andre indianere sig på afstand af ham. Hans eneste allierede i tilværelsen er søsteren Fugl-Hund, der tager sig af ham, lige til den dag, hun introducerer en udødelighedsdrik.

I første omgang vil Flaksende Ørn nemlig ikke drikke sin del af den livgivende drik, men da søsteren forsvinder sammen med den mystiske skikkelse Sispy, vælger han alligevel det evige liv til, og efter at han i 700 år har levet som 34-årig, tager han ud for at finde sin søster. Rejsen går til et parallelt univers, hvor alle beboerne er udødelige og lever fuldstændig stivnede tilværelser. Flaksende Ørn må gøre op med farlige kræfter og ikke mindst lære sine egne indre dæmoner at kende for at kunne stå op imod disse kræfter.

51224639

Øen fremstilles som en verden ud af mange mulige verdener. Den er uden geografisk lokalitet, og læseren tvinges således til i ægte science-fiction stil at indtræde i et ukendt univers. Ofte bryder fortællingen dog med genren ved at referere til den virkelige verdens litteratur, filosofi og religion. Man kan fremhæve den manglende geografiske lokalitet som en pointe i forhold til romanens hovedtemaer, som er eksilering, anderledeshed, identitet og kærlighed.

Allerede fra fødslen er Flaksende Ørn udenfor fællesskabet, og det er først, da han evner at tage livtag med sin rolle som værende udenfor, at han bliver i stand til at gøre op med de farlige kræfter på øen og samtidig finder svaret på, hvad der definerer et menneskeliv. Det viser sig, at døden – ifølge romanens udsagn – spiller en afgørende rolle. Som det hedder: ”Hvis nu en mand er berøvet døden. Hvis nu han så vandrer gennem al evighed som en begyndelse uden ende. Betyder fraværet af døden i ham så at livet også er fraværende?” (s. 103).

Romanen er i øvrigt skrevet til en konkurrence hos forlaget Victor Gollancz om at være den bedste science-fiction roman. En førstepræmie blev det ikke til, men til gengæld en udgivelse.