Herman Bang

Herman Joachim Bang blev født i 1857 i et præstehjem i Asserballe på Als. Hans tidlige barndom var lykkelig, præget af et tæt forhold til sin mor. Hun indviede ham i litteratur og skabte hos ham en livslang forelskelse i teatret.

Familien flyttede i 1863 til Horsens, hvor faderen, pastor Bang, viste sig at blive en succesfuld prædikant, men han led af migræne og depressioner, der kastede en skygge over hjemmet. I 1871 døde Bangs mor af tuberkulose, og de fem børn var nu alene med faderen, der søgte et mindre kald i landsbyen Tersløse.

På selve konfirmationssøndagen det følgende år brød psykisk sygdom ud i lys lue hos pastoren, da han i sin prædiken begyndte at recitere remseeventyret om katten og kællingen, der sloges om vællingen. Sammen med sin bror blev Herman Bang anbragt på Sorø Akademi, hvor han tog studentereksamen og gjorde sine første homoseksuelle erfaringer.

I 1875 døde faderen, og Herman Bang bosatte sig i København hos sin farfar, der var kongelig livlæge. En tid studerede den unge Bang statskundskab, alt imens han forsøgte at læse til skuespiller. Da han blev afvist ved prøverne, skrev han i trods en række proverber, småstykker til teatret, af hvilke de første ”Hverdagskampe” og ”Du og jeg” udkom i 1879 uden større opmærksomhed.

I stedet blev journalistikken Bangs levebrød – hvilket især blev nødvendigt, da han med sine dyre vaner hurtigt formøblede arven fra sin farfar. Han begyndte som freelancekorrespondent for Jyllands-Posten, hvor han skrev klummer under titlen ”Smaabreve fra Hovedstaden”. Det indlysende talent gav ham hurtigt en fast og toneangivende stilling ved Nationaltidende, hvor han var i fem år. Her grundlagde han en ny genre, den scenisk formidlede reportage, hvis egentlige hovedperson ofte var reporteren selv.
Men Bang havde også sans for uopdyrket stof. Han kunne gøre så forskellige emner som damemode, Christiansborgs brand og arbejdernes sociale vilkår nærværende for læseren, så begivenhederne fæstnede sig. Bang var højproduktiv, skrev under flere pseudonymer og blev læst.
Som offentlig person mødte den selviscenesættende Herman Bang modstand, ikke mindst i det moderne gennembruds blandede kreds af forfattere. For det første var han homoseksuel og som sådan forfulgt af myndighederne. For det andet var han en dandy, en selviscenesættende ungkarl med dyre vaner, smukt tøj og et stort forbrug af parfume. Og for det tredje turde han lægge afstand til Georg Brandes og udvikle sin egen skrivestil, den litterære impressionisme, under inspiration af navnlig fransk litteratur. UHan havde uden om brødrene Brandes tilegnet sig den franske naturalisme og forsøgte han at virkeliggøre programmet bag den franske naturalisme. Dels i sin aviskritik, dels i sine tidlige værker.

Herman Bang anmeldte flere af franskmanden Émile Zolas bøger og tilegnede sig her et indblik i tidens modefilosofi, naturalismen. For Zola var litteraturen et laboratorium til at studere menneskearten. Forfatteren skulle skildre mennesket som et stykke natur med henblik på forståelse af dets love, først og fremmest samspillet mellem arv og miljø. Da Herman Bang som 22-årig debuterede som fiktionsforfatter havde han et godt stof at fortolke naturalismens filosofi igennem: sin egen slægts degeneration og fald.

Debutromanen "Haabløse Slægter" fra 1880 følger i det ydre Bangs egen biografi, men i det indre er stoffet kunstnerisk forskudt.

21467049

For det første har Bang spaltet sit alter ego i to personer: hovedpersonen William Høg og bipersonen Bernhard Hoff. Førstnævnte ligner den unge Bang og navigerer efter to principper: sin lidenskab for teatret og sine seksuelle præferencer. Han bukker under for sin drift, styret af kræfter, han ikke er herre over. Sidstnævnte er bygget over stjernereporteren Bang. Bernhard Hoff er en noget ældre dekadent dandy; en livstræt, men energisk journalist, der lever sit liv i offentligheden med det mål at iscenesætte sig selv.

For det andet er Bangs homoseksuelle erfaringer i fiktionen omdannet til heteroseksuelle konstellationer, hvor den kvindelige seksualitet fremtræder truende.

Og for det tredje giver konstruktionen Bang mulighed for at lade personerne forholde sig til deres tid, som også er håbløs. Den opløsning, familien Høg gennemløber, er ikke enestående: Romanen viser i den grad sædernes forfald - og som sådan fremstod den provokerende for offentligheden, der ikke var vant til at se seksuelle relationer fremstillet i skønlitteratur.

"Haabløse Slægter" blev en skandalesucces: nedvurderet i anmeldelserne, karikeret i vittighedstegninger og beslaglagt i byretten som utugtig - dog først da førsteoplaget var solgt. Bang blev fra da af jaget vildt i offentligheden, og han bar selv ved til bålet med sin selviscenesættende stil.