novelle

Overalt hvor du vender dig, er der tekster. Fra mælkekartonen til busstoppestedet til TikTok, bombarderes vi med ord og billeder fra vi åbner øjenene om morgenen til vi lukker dem igen om aftenen.

Følelserne sidder uden på tøjet og lige i øjet, når Katrine Marie Guldager skriver for børn og unge. For hun kan noget med sproget. Noget der rammer helt rigtigt.

Da Jan Sonnergaards debut “Radiator” udkom i 1997, blev han hurtigt udnævnt til talsperson for en ny, rå halvfemserrealisme.

Christina Hagen udfordrer i sine konceptuelle værker nogle af de menneskelige og samfundsmæssige strukturer, som ikke er alt for kønne: racisme, sexisme og den hvide middelklasses dårlige smag.

Genvordigheder nedskrevet med let hånd. Sådan har Pia Juul selv beskrevet sin litteratur, hvor det humoristiske og det foruroligende går hånd i hånd. Vores måde at bruge sproget på er en anden vigtig tematik i forfatterskabet.

Eksistentielle spørgsmål, hverdagshændelser, metafysik og sproglig entusiasme kendetegner Adda Djørups forfatterskab. I romanen ”Den mindste modstand” skaber Djørup en helt ny kvindekarakter, Emma – en letlevende og begavet dame i 30’erne, der både interesserer sig for filosofi og boller udenom.

Anders Bodelsen skrev krimier, romaner, noveller og skuespil om hverdagsmennesker i ekstreme situationer i det moderne danske velfærdssamfund. Stilen er koncentreret og klar, i slægt med den journalistik, Bodelsen hele tiden dyrkede parallelt med sit skønlitterære forfatterskab.

Præsten, vandringsmanden og forfatteren Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en af de betydeligste skikkelser i den danske litteraturhistorie.

Herman Bangs forfatterskab har en særlig sensibilitet og et skarpt blik for melankolske og begivenhedsløse kvindeliv, hvor udslukte drømme om kærlighed og lykke krydret med uindfriede ambitioner tegner dybe spor i både psyke og krop - som for eksempel i romanen ”Tine” og novellerne ”Ved vejen” og