katrien marie guldager
Foto: Politikens forlag

Katrine Marie Guldager (børn og unge)

stud.theol. Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.
Top image group
katrien marie guldager
Foto: Politikens forlag
Main image
Guldager, Katrine Marie
Foto: Morten Holtum

Indledning

Følelserne sidder uden på tøjet og lige i øjet, når Katrine Marie Guldager skriver for børn og unge. For hun kan noget med sproget. Noget der rammer helt rigtigt. Hun behandler store og tunge emner som tab, ensomhed, hævn og ondskab med en tone, der på en gang er let, filosofisk og til tider melankolsk. Guldager viser på smukkeste vis læsere i alle aldre, hvorfor man nødvendigvis må rumme både det gode og dårlige for at blive et helt menneske.

 

47625041

Blå bog

Født: Den 29. december 1966 i Ordrup.

Uddannelse: Forfatterskolen 1992-94. Cand.phil. i dansk 1994.

Debut: Dagene Skifter Hænder. Gyldendal, 1994 (digte for voksne), Frøken Ignora i vandtårnet 1-5. Alinea, 2002 (for børn).

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, 1995. Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik, 1996. Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1996. Peder Jensen Kjærgaards og Hustrus Legat, 2001. Holger Drachmann-legatet, 2003. Statens Kunstfonds Arbejdslegat, 2000 og 2002-05. Kritikerprisen, 2004.

Seneste udgivelse: Mister Georg - Georg besøger Sulaima. Gyldendal, 2020. Illustreret af Charlotte Pardi.

Inspiration: Fjodor M. Dostojevskij, Franz Kafka, Gabriel Garcia Marquez.

Artikel type
boern

Baggrund

”Problemet er, at man får ridser i sit hjerte, når man eksploderer. Og fiskehandleren ved, hvad han taler om, for hans hjerte er meget, meget ridset.”
”Frk. Ignora eksploderer”, s. 18.

Katrine Marie Guldager er født i Nordsjælland i 1966. Hendes far Per var forstkandidat (en der beskæftiger sig med skovbrug) og hendes mor Susanne var landskabsarkitekt.

Da Katrine Marie Guldager var tre år gammel, flyttede familien til Zambia, hvor forældrene arbejdede som ulandsfrivillige for DANIDA. Her boede de, til hun fyldte seks, og familien vendte hjem til Danmark igen. De slog sig ned i et bofællesskab i Hillerød nord for København.

Katrine Marie Guldager gik på Den Alternative Lilleskole i Hillerød og blev student fra Gentofte Statsskole i 1985. I sin ungdom var hun aktiv i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom) og rejste i den forbindelse rundt i verden og deltog i forskellige politiske aktioner.

Da hun var 13, blev hendes forældre skilt og hun flyttede med sin far ind i et kollektiv på Frederiksberg i København. Allerede da vidste hun, at hun ville være forfatter, men inden hun kom ind på Forfatterskolen i 1992, fik hun en bunke afslag, blandt andet fra det betydningsfulde lyriktidsskrift Hvedekorn.

Det var dog ikke afslagene, der i første omgang satte en stopper for hendes spirende forfatterskab, men tabet af faren og en nær veninde fra DKU. Begge døde inden for ganske kort tid og efterlod Katrine Marie Guldager i en dyb personlig krise, som det skulle tage hende mange år at arbejde sig igennem. Da hun genoptog sit skriveri, kom begge disse pludselige tab til at præge hendes videre forfatterskab, der ofte kredser om det at miste. Også tiden i Afrika og opvæksten i de frie 70’erne er tilbagevendende temaer i forfatterskabet.

Katrine Marie Guldager bor i dag med sin mand og sin datter på Amager i København.

Frøken Ignora i vandtårnet

”Ignora har engang set et spøgelse. Det var dengang hendes far lige var død, og hendes mor var rejst sin vej. Spøgelset sagde: - Det er da klart, at du er alene, Ignora! – Dig er der ingen, der gider være sammen med!”
”Frøken Ignora og spøgelserne”, s. 16-17.

Katrine Marie Guldager har over en periode på otte år mellem 2002 og 2010 skrevet ikke mindre end 20 bøger om pigen frøken Ignora. Alle bind er illustreret af Charlotte Pardi.

Frøken Ignora er en lille pige, der bor i et vandtårn i byen Stridstrup. Hun bor der alene, fordi hendes far er død og hendes mor er rejst bort. Ignora er på den ene side et meget selvstændigt barn, der er vant til at klare det meste selv, men hun på den anden side også bare et barn, der let føler sig tilsidesat eller uretfærdigt behandlet. 

28501021

Hun har en masse katte og hunde, der holder hende med selskab, og hun har også en kæreste, der hedder George. Han kan være irriterende, og de kan skændes, så det brager, men han er også sød og omsorgsfuld. Han udfordrer Ignora og rokker ved hendes verdensbillede, f.eks. når han foreslår, at han får sit eget værelse i vandtårnet (”Frøken Ignora og spøgelserne”, 2010). Dette kan være frustrerende og utrolig skræmmende, hvis man som Ignora foretrækker, at alt helt skal være, som det plejer.

Den eneste voksne omkring Ignora er fiskehandleren. Han er en livserfaren herre, der kan hjælpe, når frøken Ignora af og til føler sig i vildrede (f.eks. i ”Frøken Ignora eksploderer”, 2002).

Bøgerne om frøken Ignora i vandtårnet kredser om følelser og om relationer. Gode som dårlige. Her er raserianfald, hævntørst og ensomhed, men der er også fantasi, venskaber og glæden ved de små ting i livet, som f.eks. en smuk blomst (”Frøken Ignora og blomsterne”, 2006). Emnerne – og de til tider meget åbne slutninger – indbyder læserne til selv at forholde sig til det, der er skildret i teksten.

Alle bøgerne er på 24 sider og er let læselige. På hvert opslag er der et mindre tekststykke på den ene side og en illustration på den anden. Dette medvirker til at gøre læsningen mere overskuelig, især hvis man lige er begyndt at læse.

Pigen der var bange for at være ond

”Hun stirrede på slangen, og slangen blev helt lammet af skræk. Det må jeg nok sige, tænkte slangen. Det var ellers en ond, ond pige, der sidder der! Den ondeste lille pige i hele verden!”
”Pigen der var bange for at være ond”, s. 15.

I 2005 udgav Katrine Marie Guldager ”Pigen der var bange for at være ond”, der er en billedbog for de større børn illustreret af Cato Thau-Jensen.

Historien udspiller sig hos en farmerfamilie i Afrika, der består af far, mor og familiens øjesten, pigen. Pigen plages af tanken om, at hun er ond, men når hun spørger sine forældre, svarer de, at hun er den sødeste pige i hele Afrika. Hun tror dog ikke på deres svar og tænker så meget på, om hun er ond, at hun ikke kan sove om natten, fordi hun har mareridt.

25756819

Til sidst begiver pigen sig ud i den vi(l)de verden for at søge svar. Hun spørger det ene dyr på savannen efter det andet, men uden held. Alle siger, at hun virker som om hun er en god lille pige. Lige indtil hun møder slangen. De to har en intens stirrekonkurrence, der vækker ondskaben i pigen. Det er en kamp på liv eller død, som pigen ender med at vinde. Hun vinder ikke kun over slangen, men også over sine mareridt, for nu ved hun, at hun har andet end kun godhed i sig.

Fortællingen er bygget op omkring en hjemme–ude–hjem–model, som man kender fra eventyrerne. Det vil sige, at historiens hovedperson, pigen, i starten befinder sig i trygge rammer (hjemme), for dernæst at drage afsted for at løse en problematik, i dette tilfælde spørgsmålet om, hvorvidt hun er ond (ude). Til sidst hun tilbage til udgangspunktet, klogere, lykkeligere eller mere afklaret (hjemme igen).

Katrine Marie Guldagers historie kredser om temaerne ondskab og godhed, om det at kende sig selv, at blive et helt menneske og om at frygte det ukendte. Den beskriver, hvordan det er at være i konflikt med sig selv og med den opfattelse, andre mennesker har af en. Men den handler også om at acceptere sig selv, på godt og på ondt.

Per Prik

”Per Prik bliver sur. Det er ikke sjovt at være den, ingen vil lege med. Per Prik hopper igen. Højere og højere. Gennem hele skolegården. - Av! råber børnene, når han rammer dem. Pludselig er der en, der griber Per Prik. Det er Liva. – Tag det nu roligt, siger hun.”
”Per Prik vil være med”, s. 12-14.

Fra 2009 til 2011 har Katrine Marie Guldager skrevet seks letlæsningsbøger om drengen Per Prik, der alle er illustreret af Dorte Karrebæk.

Bøgernes hovedperson, Per Prik, kan noget helt specielt, for han kan forvandle sig til hvad som helst. Det sker tit i forbindelse med, at Per bliver opslugt af en følelse f.eks. flovhed over ikke at kunne læse (”Per Prik skal lære at læse”, 2009), når han bliver vred (”Per Prik forvandler sig til en nål”, 2009) eller når han bliver rigtig fjollet og glad (”Per Prik forvandler sig til en abe”, 2011).

Handlingen udspiller sig i et skolemiljø, og hver bog er centreret omkring et problem enten af indlæringsmæssig eller social art. F.eks. skal Per Prik i seriens første bog lære at læse, noget han har meget vanskeligt ved. For ikke at skulle læse op for klassen, gemmer Per sig inde i teksten, men her bliver han til sin store frustration ved med at ramle ind i det ene bogstav efter det andet. Langt om længe får han kæmpet sig forbi bogstaverne og knækket læsekoden. Endelig kan Per læse.

28675070

Den voksne karakter i bøgerne, læreren Ole, er ikke til megen hjælp, men fremstår tværtimod streng og er endda medvirkende til at mobbe Per (”Per Prik lærer at regne, 2009”).

Den eneste positive relation Per har er til sin sidekammerat Liva. Liva er en rigtig flittig-lise, der altid kan det hele og altid har orden i sine ting. Men det er også hende, der samler Per op, når han i mødet med sine følelser, skolens krav og de andre børn er blevet den lille, og ikke selv kan komme ud af sine følelsers vold igen.

Fordi det er en letlæsningsbog, er sproget enkelt og bygget op om små korte sætninger. Bøgerne har et omfang af 15 sider og på hver af disse sider findes små tekstbidder. Dorte Karrebæks illustrationer og Katrine Marie Guldagers tekst følger hinanden nært, hvilket betyder, at man selv uden at kunne læse kan afkode og følge historiens udvikling.

Genrer og tematikker

Genremæssigt spænder Katrine Marie Guldager børnebøger bredt. Hun har ud over letlæsningsbøgerne om Per Prik og Frøken Ignora også skrevet en mængde billedbøger for de lidt yngre børn og sågar en gyser i billedromanserien fra Gyldendal (”Kevins hus”, 2004). Tematisk tegner der sig til gengæld et mere samlet billede af forfatterskabet.

Katrine Marie Guldager kredser i sit forfatterskab om følelser og relationer. Hun beskæftiger sig med, hvordan det indre liv, følelserne, kommer til udtryk i samspillet med andre mennesker, og hvordan følelser kan være svære at håndtere, både for den der har dem, og den de er rettet imod.

Rammerne om fortællingerne er, i tilfældet Ignora, absurde, for hvem ville lade en lille pige bo alene i et vandtårn? Men netop det befriende ved ikke at skulle tage hensyn til noget så praktisk som logik, holder Katrine Marie Guldager meget af, når hun skriver børnebøger“– Når man skriver til børn, har man en helt anden frihed, end når man skriver til voksne. Man kan lege og sætte ulogiske ting ind i historien, uden børnene står af.” (Johanne Duus Hornemann: ”Børn skal vide, at verden ikke braser sammen”. Kristeligt Dagblad, 2007-09-25.)

Men hvor rammerne kan være ulogiske og finurlige, forholder det sig anderledes med skildringen af det indre liv, som Katrine Marie Guldager ønsker at skildre så tro som muligt. ”Noget andet, der var vigtigt for mig, var, at universet ikke var alt for slebet og sødt. Ignora måtte gerne have masser af problemer, bare hun også havde kræfter til at overvinde dem. Sådan er det jo at være barn. Der er så meget, man skal overvinde, så meget man skal lære. Selv den sværeste universitetsuddannelse kan ikke måle sig med alt det, man skal igennem som barn. Stærke følelser, og ting man ikke forstår. Man kan ikke bare gå hjem og lukke døren efter sig, som når man er voksen. Derfor ville jeg gerne have et univers, der afspejlede det drama, det er at være barn.” (Katrine Marie Guldager: “Da frøken Ignora blev til”. Det digitale bibliotek om børnelitteratur, 2007).

Ofte står hendes hovedpersoner alene i verden, som det er tilfældet med Ignora, hvis forældre er fraværende, eller som med Per Prik, der på grund af sine udbrud (eller forvandlinger) er isoleret i forhold til sine klassekammerater. Men Katrine Marie Guldager lader dog aldrig sine hovedpersoner helt i stikken, hun sørger for, at der er nogen eller noget, der kan indgyde karaktererne og læserne håb. ”Børn skal vide, at verden ikke braser sammen. Man skal ikke lyve verden let, men de skal have beviser for, at man kan overkomme det onde. Der skal være et vist mål af tro, håb og kærlighed.” (Johanne Duus Hornemann: ”Børn skal vide, at verden ikke braser sammen”. Kristeligt Dagblad, 2007-09-25.)

Beslægtede forfatterskaber

Af beslægtede forfatterskaber kan nævnes Kim Fupz Aakesons bøger om drengen Vitello, der indtil videre tæller denne serie 12 bøger. Vitello er en impulsiv størrelse, der tit kommer til at handle, før han tænker og lader sig rive med af en leg. Det er f.eks. tilfældet i ”Vitello ridser en bil” (2010). Her kommer Vitello, trods sin mors advarsler, til at ridse hendes elskede bil, fordi han leger en leg med en rive og en bold. Det er et uheld, men inden i Vitellos hoved vokser tankerne om den ventende straf sig større og større, indtil det næsten ikke er til at holde ud. Vitello minder på mange måder om Per Prik, der bliver misforstået af omgivelserne, når han f.eks. er opslugt af en leg.

En anden forfatter, der forstår at dvæle ved en enkelt følelse, er svenske Gunilla Bergström. Hendes bøger om drengen Alfons skildrer, hvordan en følelse af f.eks. ensomhed, skam og jalousi kan komme til at såre og påvirke andre mennesker, både nogen man kender og nogen man ikke kender så godt. I ”Der går tyve-Alfons” (1996) beskrives, hvordan Alfons, da alle hans venner tror, han har stjålet nøglen til deres hemmelige hule, får følelsen af ikke at eksistere længere, fordi der ikke er nogen, der tror på ham. Han oplever, hvad man kan kalde en eksistentiel krise, fordi hans relation til vennerne trues, og fordi han for en kortvarig periode oplever, hvordan det er at befinde sig udenfor fællesskabet.

Endelig er der Astrid Lindgrens Pippi: En pige uden forældre og med et problematisk forhold til skolen og systemet i al almindelighed. Pippi er trods sin munterhed også en pige, der er i sine følelsers vold og som et resultat heraf ofte havner i situationer, der udstiller hendes manglende evne til at indgå i fællesskabet på fællesskabets præmisser. Men Pippi er som mennesker er flest også andet end dette. Hun er omsorgsfuld, iderig, impulsiv og har gode sociale kompetencer, så længe det drejer sig om forholdet til andre børn.

Bibliografi

Serien om Frøken Ignora

Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora eksploderer. L&R Uddannelse, 2002.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora i skolegården. L&R Uddannelse, 2002.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora og stjernehimlen. L&R Uddannelse, 2002.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora bliver forelsket. L&R Uddannelse, 2002.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora og Georg sætter deres præg på verden. L&R Uddannelse, 2002.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora bliver milliardær. Alinea, 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora får besøg af sin mor. Alinea, 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora og blomsterne. Alinea, 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora og frøken Gisela. Alinea, 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora tager til Paris. Alinea, 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora i vandtårnet, 11-15. Alinea, 2008.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora i vandtårnet, 15-20. Alinea, 2010.
Guldager, Katrine Marie:
Store drømme. Alinea, 2013. (Frøken Ignora mini-roman).
Guldager, Katrine Marie:
Et hus til alle. Alinea, 2013. Illustrator: Charlotte Pardi. (Frøken Ignora mini-roman).
Guldager, Katrine Marie:
Damen i skoven. Alinea, 2014. Illustrator: Charlotte Pardi. (Frøken Ignora mini-roman).
Guldager, Katrine Marie: Frøken Ignora - de fire næste historier. Gyldendal, 2019

Serien om Per Prik

Guldager, Katrine Marie:
Per Prik 1-3. Alinea, 2009.
Guldager, Kathrine Marie: Per Prik skal lære at læse. Alinea, 2009. Illustreret af Dorte Karrebæk. (1).
Guldager, Kathrine Marie: Per Prik forvandler sig til en nål. Alinea, 2009. Illustreret af Dorte Karrebæk. (2).
Guldager, Kathrine Marie: Per Prik lærer at regne. Alinea, 2009. Illustreret af Dorte Karrebæk. (3).
Guldager, Katrine Marie:
Per Prik, 4-6. Alinea, 2011.

Serien om Frantz

Guldager, Katrine Marie:
Frantz kommer op at slås. Carlsen, 2010. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Guldager, Katrine Marie:
Frantz får besøg. Carlsen, 2010. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Guldager, Katrine Marie:
Frantz bliver pilot. Carlsen, 2011. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Guldager, Katrine Marie:
Frantz og Kitte. Carlsen, 2012. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Guldager, Katrine Marie:
Frantz bliver helt stille. Carlsen, 2013. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Guldager, Katrine Marie:
Frantz og den hemmelige klub. Carlsen, 2014. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Guldager, Katrine Marie:
Frantz får en ny cykel. Carlsen, 2014. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Guldager, Katrine Marie:
Frantz skal til klassefest. Carlsen, 2015. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.
Guldager, Katrine Marie: Frantz tager på kanotur. Carlsen, 2019. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

Serien om Frøken Fine

Guldager, Katrine Marie:
Frøken Fine skal til fødselsdag. Carlsen, 2013. Illustrator: Mette-Kirstine Bak.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Fine har været på ferie. Carlsen, 2013. Illustrator: Mette-Kirstine Bak.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Fine ødelægger verden. Carlsen, 2014. Illustrator: Mette-Kirstine Bak.

Serien om Ærmelina

Guldager, Katrine Marie:
Ærmelina vil ikke sige noget. Carlsen, 2013. 1. del.
Guldager, Katrine Marie:
Ærmelina er i ondt lune. Carlsen, 2013. 2. del.

Andre børnebøger af Katrine Marie Guldager

Guldager, Katrine Marie:
Bassemand og Miranda på koloni. Gyldendal, 2003.
Guldager, Katrine Marie:
Bassemand og Miranda får en have. Gyldendal, 2004.
Guldager, Katrine Marie:
Miranda går amok. Gyldendal, 2004.
Guldager, Katrine Marie:
Drengen, der ville lave verden om. L&R Uddannelse, 2004.
Guldager, Katrine Marie:
Kevins hus. Dansklærerforeningen, 2004.
Guldager, Katrine Marie:
Petrine Petruskas ABC. 2004.
Guldager, Katrine Marie:
Peter Prik har en Traktor. 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Pigen der var bange for at være ond. Branner og Korch, 2005.
Guldager, Katrine Marie:
Sofie Amalie skal i skole. Branner og Korch, 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Peter Prik får en gæst. 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Lise Lus og Luse-Lars. Branner og Korch, 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Lydia svarer igen. Carlsen, 2007.
Guldager, Katrine Marie:
Nynne og Karin og nye venskaber. Carlsen, 2007.
Guldager, Katrine Marie:
Anton og sorgens pil
Guldager, Katrine Marie:
Line og Sif og den store verden. Carlsen, 2009.
Guldager, Katrine Marie:
Lydia og kunsten at dele. Carlsen, 2010.
Guldager, Katrine Marie:
Anton og tingenes sjæl. ABC, 2010.
Guldager, Katrine Marie:
Lone bliver syg. Carlsen, 2011.
Guldager, Katrine Marie:
Ulven & Lille hjerte. Lindhardt og Ringhof, 2012.
Guldager, Katrine Marie:
Anton og kunsten at sige nej. ABC, 2013. Illustrationer: Kirsten Raagaard. Billedbog.
Anton og den tungeste byrde. ABC, 2017. Kunstner: Kirsten Raagaard. Billedbog.
Guldager, Katrine Marie: Hele vejen hen til børnehaven. Carlsen, 2015. Billedbog.
Guldager, Katrine Marie: Anton føler skyld. ABC, 2019. Billedbog.

Mister Georg - serie

Guldager, Kathrine Marie: Mister Georg - Momse. Gyldendal, 2017.
Guldager, Kathrine Marie: Mister Georg - den nye dreng. Gyldendal, 2017.
Guldager, Kathrine Marie: Mister Georg - Georg kommer galt afsted. Gyldendal, 2017.
Guldager, Kathrine Marie: Mister Georg - Georg bliver flov. Gyldendal, 2018.
Guldager, Kathrine Marie: Mister Georg - Georg vil selv bestemme. Gyldendal, 2019. Illustreret af Charlotte Pardi.
Guldager, Kathrine Marie: Mister Georg - Georg besøger Sulaima. Gyldendal, 2020. Illustreret af Charlotte Pardi.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Katrine Marie Guldager

Om forfatterskabet

Links

Her kan man læse korte gennemgange af Katrine Marie Guldagers børnebøger.
Her kan man læse om Katrine Marie Guldagers forfatterdrømme.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Guldager, Katrine Marie:
”Da frøken Ignora blev til.” Det digitale bibliotek om børnelitteratur, 2007.