Katrine Marie Guldager er født i Nordsjælland i 1966. Hendes far Per var forstkandidat (en der beskæftiger sig med skovbrug) og hendes mor Susanne var landskabsarkitekt.
Da Katrine Marie Guldager var tre år gammel, flyttede familien til Zambia, hvor forældrene arbejdede som ulandsfrivillige for DANIDA. Her boede de, til hun fyldte seks, og familien vendte hjem til Danmark igen. De slog sig ned i et bofællesskab i Hillerød nord for København.
Katrine Marie Guldager gik på Den Alternative Lilleskole i Hillerød og blev student fra Gentofte Statsskole i 1985. I sin ungdom var hun aktiv i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom) og rejste i den forbindelse rundt i verden og deltog i forskellige politiske aktioner.
Da hun var 13, blev hendes forældre skilt og hun flyttede med sin far ind i et kollektiv på Frederiksberg i København. Allerede da vidste hun, at hun ville være forfatter, men inden hun kom ind på Forfatterskolen i 1992, fik hun en bunke afslag, blandt andet fra det betydningsfulde lyriktidsskrift Hvedekorn.
Det var dog ikke afslagene, der i første omgang satte en stopper for hendes spirende forfatterskab, men tabet af faren og en nær veninde fra DKU. Begge døde inden for ganske kort tid og efterlod Katrine Marie Guldager i en dyb personlig krise, som det skulle tage hende mange år at arbejde sig igennem. Da hun genoptog sit skriveri, kom begge disse pludselige tab til at præge hendes videre forfatterskab, der ofte kredser om det at miste. Også tiden i Afrika og opvæksten i de frie 70’erne er tilbagevendende temaer i forfatterskabet.
Katrine Marie Guldager bor i dag med sin mand og sin datter på Amager i København.