Malte Tellerup

Malte Tellerup er født i 1989 i Elmelund sydvest for Odense og har trådt sine barnesko forskellige steder på Fyn – blandt andet i Elmelund og Svendborg. Håndboldhallen var familiens samlingspunkt. Både moren og faren var aktive håndboldspillere, og ikke mindst faren lagde utroligt mange timers frivilligt arbejde i Bolbro boldklub. Da forældrene blev skilt, fortsatte håndboldhallen med at være familiens konstant. I en artikel i Weekendavisen skriver Malte Tellerup: ”Jeg brugte det meste af min barndom og ungdom i en håndboldhal. Som barn i en skilsmissefamilie med skiftende bopæle var hallen noget af det mest konstante i min opvækst. Jeg har haft flere hjem, men jeg har kun haft to haller. Bolbrohallen og Gudmehallen. Vi lærte at se mor og far på skift, undtagen når vi var i hallen. Der samledes familien stadig, når jeg eller bror skulle spille kamp. I mange år var far min træner, bror spillede på holdene under mig, og mor sad på sidelinjen. Far var fortsat aktiv, og tit så bror og jeg også ham spille. Som familie har vi tilbragt søndag efter søndag i hallen, og hallen har været min families andet, hvis ikke ligefrem min families rigtige hjem.” (Malte Tellerup: Følelsen af harpiks og svedende kroppe. Weekendavisen, 2022-07-14).

Malte Tellerup blev student fra Svendborg Gymnasium og lagde pludseligt håndbolden på køl, netop som han stod på tærsklen til en decideret professionel håndboldkarriere. Efter en værnepligt ved Beredskabsstyrelsen på Bornholm flyttede han til København for at læse litteraturvidenskab, og i en periode studerede han i New York. I 2016 blev han cand.mag. fra Københavns Universitet. Allerede tre år tidligere debuterede han med to digte i det litterære tidsskrift Hvedekorn.

Han var sikker på, at han skulle skabe sig en akademikerkarriere, men en gåtur tværs over Fyn ændrede alt. Dels blev den inspiration til debutromanen ”Markløs” fra 2017, dels til beslutningen om at flytte på landet igen. Denne gang til den vestjyske flække Vemb, hvor han sammen med sin kæreste – forfatteren Liv Sejrbo Lidegaard – boede tre år på et nedlagt landbrug. Da parret fik deres første barn, flyttede de tilbage til København.

I Malte Tellerups ”Mestrene” fra 2023 bærer fortælleren samme navn som forfatteren, men selvom Malte er både fortæller og primær karakter, er håndbold den egentlige hovedperson. Med afsæt i forfatterens egne erfaringer på håndboldbanerne og i miljøet omkring dem sætter han fokus på spillets udvikling, og ikke mindst den måde, talentudvikling foregik i 1990’erne og 00’erne. En talentudvikling, der handlede om at skabe vindermentalitet – om det så skulle bankes ind i børnene.

Fortællerstemmen er den voksne jeg-fortæller, der ser tilbage på sin barn- og ungdom og tematiserer: Forældrenes skilsmisse og de mange forskellige boliger, det førte med.

137305666

Håndboldlivet der stillede stadig hårdere krav til præstation og dedikation. Identitetsproblemer, hvor de gængse teenageudfordringer fik et ekstra tvist i form af Maltes biseksualitet, der fik ham til at føle, at det var svært ved at leve op til kravene til det maskuline. Et helt centralt tema er netop maskulinitet. Malte snubler gang på gang i kravene til, hvordan man er en ’rigtig’ dreng/mand og beskriver, hvordan det sætter sig som en angst i ham, men også som en trang til at bevise, at han kan vinde.

Det centrale motiv i værket er fremvæksten af konkurrencestaten. Forfatteren viser, hvordan konkurrencestats-tænkningen vinder ind i håndboldens verden, og hvad det får af konsekvenser både i fællesskabet og på individniveau. For Malte kommer det til at skabe en dyb splittelse mellem ham og hans far. Mens faren er søn af foreningsdanmark, hvor sport primært handlede om fællesskab, er Malte søn af vinderdanmark, hvor sport først og fremmest handler om at vinde.

På titelbladet hedder det, at der er tale om en autobiografisk roman. Det autobiografiske står tydeligt frem, mens det er sværere se, hvad der skal give værket romankarakter. Der er ikke meget plot i værket, som mere fremstår som et langt essay. Skriften bæger også mere præg af essayistik. Sproget er nøgternt, beskrivende og lige-ud-af-posen, og man skal lede længe efter poetiske vendinger. Der, hvor sproget skiller sig mest ud, er i beskrivelserne af håndboldkampene, hvor ordene er nær ved at snuble over hinanden og er lige så inciterende ivrige som håndboldspillernes bevægelser på banen og publikums jubel.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Mestrene"