Foto: Gry Stokkendahl Dalgas

Gry Stokkendahl Dalgas

cand.mag. Nanna Laudrup Lund, Bureauet, november 2020.
Top image group
Foto: Gry Stokkendahl Dalgas

Indledning

Gry Stokkendahl Dalgas lader sig ikke sådan sætte i bås. Født som dreng og nyligt selvdøbt som kvinde beskriver hun sin opvågnen til det nye liv i debutværket ”Det er herfra jeg vil begynde, disse ord kan finde vej”. En bog, der som forfatteren selv, bryder med konventionerne med dens blanding af digte, optegnelser og breve. Samlende kræfter i den svære identitetsrejse er viljen til lykke, en stærk empati med omverdenen og en mission om at skabe plads til og fællesskab for alle, der må opleve sig hensat til nødsporet på majoritetens motorvej.

47878403

Blå bog

Født: 1990.

Uddannelse: Uddannet fra Talentskolens Forfatterlinje, 2019.

Debut: Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej. Organiseret vold begået imod den almindelige tale (Ovbidat), 2019. Digte.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, 2020.

Seneste udgivelse: Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej. Organiseret vold begået imod den almindelige tale (Ovbidat), 2019. Digte.

Inspiration: Bjørn Rasmussen, Olga Ravn, Lea Marie Løppenthin, Johan Jönson, Asta Olivia Nordenhof, Pentii Saarikoski, Herta Müller, Kirsten Thorup og Jenny Tunedal.

 

Gry Stokkendahl Dalgas læser højt af ”Jeg drømmer om et søsterspind til os alle” ved lanceringen af tidsskriftet Kulturo #49: ”Mønstre i modstand”, juli 2020:

Artikel type
voksne

Baggrund

Gry Stokkendahl Dalgas voksede op i en lille landsby lidt uden for Silkeborg, tæt ved Gudenåen – som dreng. Navnet Gry har forfatteren selv valgt. Hun er oprindeligt navngivet Christian, men som voksen opstod erkendelsen af at være født i en forkert krop og altså at være transkønnet. Denne omvæltende livsbegivenhed ses afspejlet i debutværket ”Det er herfra jeg vil begynde, disse ord kan finde vej” i 2019.

Forfatteren begyndte allerede i folkeskolen at skrive digte og noveller og har siden udviklet sin skrift på bl.a. Testrup Højskoles skrivelinje i 2013 og Talentskolens forfatterlinje (2017-19). Særligt tre bøger har inspireret hende: Bjørn Rasmussens “Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet”, Olga Ravns “Jeg æder mig selv som lyng” og Asta Olivia Nordenhofs “Det nemme og det ensomme”: ”Jeg tror at jeg fandt et sted at være i de bøger, et sprog, og jeg fandt ud af at jeg ville skrive og skrive for at give et sted til andre. Det har været min mission længe.” (Nanna Laudrup Lund: Interview med Gry Stokkendahl Dalgas til Forfatterweb, 2020-10-25).

Det første oplag af ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” er håndsyet af forfatteren selv, og bogen er ligeledes præget af en intim, bekendende tone: ”Sommetider kan jeg ikke kende forskel på hvad der er en medmenneskelig handling og hvad der er litteratur, det er de værste tider men også de bedste, at blive så forvirret at man indser at skrift i virkeligheden ikke burde være så forskellig fra de øjeblikke hvor man snakker til et andet menneske. Jeg tror på al litteratur som en måde at tale på til sine næste, både dem man kender og dem man ikke kender. Det påvirker min skrivestil meget.” (Nanna Laudrup Lund: Interview med Gry Stokkendahl Dalgas til Forfatterweb, 2020-10-25).

Gry Stokkendahl Dalgas har siden 2014 boet i Aarhus, hvor hun underviser i kreativ skrivning på Skrivekunstskolen. Hun har en roman på vej, som skal hedde ”Terrapeut” (terra, latinsk: jord) og handle om menneskets forhold til naturen, arbejdsløshed og omsorg.

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej

”Selvom jeg altid har hadet at have været opdraget som en dreng, vil jeg ikke gøre det til en rød tråd i mit liv og en forklaring. Det ville være en underlig trøje at begynde på. Når jeg er hjemme strikker min mor stadig på den orange og gyldne trøje. Lægeværelset skal ikke være den rumklang jeg hører omkring mig når jeg taler om mit liv til mine venner.”
”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej”, s. 36.

I Gry Stokkendahl Dalgas debut Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” fra 2019 skildrer forfatteren sin udfordrende proces med at opbygge en ny identitet i det, for hende, rette køn. Bogen indledes af et opslag på Instagram af Christian Dalgas, snart Gry, der deler med sin omverden, at hun ikke lider af depression som først antaget, men af kønsdysfori. Nu skal det imidlertid være slut med at leve i en krop, hun ikke er tryg i: Transitionen til kvinde er en nødvendighed for hendes overlevelse.

Bogen blander digte, essayistiske dagbogsoptegnelser og fanbreve til transsøstre og -brødre, og på lyrisk vis er det beskrivelsen af jeg’ets følelser og oplevelsen af stemninger, der er bogens hjerteblod. Men bogen rummer også en fremadskridende fortælling, der skildrer overgangen til det nye – og meget sigende er den opbygget efter årets gang: I efteråret lader hun masken falde på de sociale medier, om vinteren venter hun på behandling på Sexologisk Klinik, og med foråret kommer modet til at dele den nye identitet med forældrene.

47878403

Stemningsmæssigt svinges der imellem stærke modsætninger, glæde og sorg, frygt og håb, ofte i løbet af korte sekvenser. En vigtig tråd er Grys svære proces med at stå frem for sine forældre – at gå fra søn til datter. Jeg’et insisterer midt i alt det svære på humor og selvironi, for eksempel da navnet Gry vælges: ”En dag vil min far slå armen rundt om mine skuldre og sige: Det er et sent gry for dig, Gry.” (s. 46). Ude i samfundet mærker hun de dømmende blikke: ”På mine dårlige dage ved jeg at ordet kvinde finder sin betydning i de folk der omgiver mig. At jeg skal passe ind i hvad min lokale pizzamand, mine venner og samfundet tænker er en kvinde.” (s. 31). Men med et brevspor til andre transkønnede, som jeg’et følger via internettet, peges der indad mod en indforstået verden, en subkultur, hvor alt det queerede, der falder uden for de stive samfundskonventioner, frit kan udfoldes, og trangen til fællesskab opfyldes.

Bogen bærer en viljestærk og håbefuld titel: Der tegnes en tydelig streg i sandet. Titlen er i fremtid, og bag stregen er fortidens tabubelagte ubehag ved det biologiske maskuline køn.