Ali Smith

Ali Smith er en skotsk forfatter, intellektuel, dramatiker og journalist, der er født i Inverness i Skotland i 1962. Hun har udtalt, at hun skriver, fordi hun kan – og ikke er interesseret i hverken interviews eller berømmelse. Forfatterskabet er kendetegnet ved at nære høje intellektuelle forventninger til en læser, der forudsættes skarp – som Ali Smith selv – på både verden, den menneskelige psykologi og menneskelige relationer. Vi har altså her at gøre med en forfatter fyldt med kulturelt overskud, som kender de klassiske græske myter og Shakespeare til fingerspidserne, og som jonglerer elegant med alt fra renæssancekunstens freskoer til moderne kunst. Charlie Chaplin danser side om side med Rainer Maria Rilkes strofer, og det hele levendegøres i en let og ofte humoristisk tone.
Ali Smith studerede engelsk sprog og litteratur på University of Aberdeen fra 1980-85. På Newham College i Cambridge arbejdede hun på en ph.d. i irsk og amerikansk modernisme, samtidig med at hun underviste. I 1990 flyttede hun til Edinburgh og underviste på University of Strathclyde, men da hun blev ramt af kronisk træthedssyndrom, måtte hun trække sig. Det åbnede mulighed for at prøve sig selv af som fuldtidsforfatter, og i 1995 kom debutværket, novellesamlingen ”Free Love and Other Stories” og i 1997 debutromanen ”Like”. Med ”En fremmed banker på” (2006) debuterede hun på dansk, og ”Begge dele” (2015) indbragte hende adskillige priser og international anerkendelse. 
Mest kendt er årstidskvartetten ”Efterår” (2018), ”Vinter” (2019), ”Forår” (2020) og ”Sommer” (2021), der ofte fremhæves for at skildre tiden i kølvandet på Brexit. Værkernes kompleksitet kan dog ikke reduceres til en politisk replik, da de fungerer overbevisende som værker i sig selv. Om det usædvanlige projekt fortæller Ali Smith: ”Jeg spurgte, om jeg måtte skrive fire bøger på fire år og få dem udgivet så tæt på, at jeg havde skrevet dem, som muligt. (…) Jeg begyndte, før de politiske forhold – lokalt og internationalt – forandrede sig. De forandrede sig, mens jeg skrev. Jeg erkendte endnu en gang, at vi ikke vælger, hvornår vi vil skrive en bog; det er bogen (eller fire bøger), der vælger, hvornår de vil skrives.” (Kathrine Tschemerinsky: Tiden er romanformens bankende hjerte. Weekendavisen, 2021-03-31). 
Sammen med sin partner, filmskaberen Sarah Wood, som hun dedikerer alle sine bøger til, bor hun i dag i Cambridge, England.

Ali Smiths roman ”The Accidental” fra 2005 (”En fremmed banker på”, 2006) sender læseren på en psykologisk og nuancerig tour de force hos familien Smart, der får et uventet og omkalfatrende besøg af den fremmede kvinde Amber i deres sommerferie. De har lejet et sommerhus i Norfolk i håb om en idyllisk landsbyoplevelse, men idyllen lader vente på sig. Alle fire familiemedlemmer, moderen Eve, stedfaderen Michael, lillesøster Astrid på 12 og storebror Magnus på 17 er nemlig gået i stå, og de har det elendigt på hver sin måde.

26378176

Eve er en skriveblokaderamt forfatter, Michael en desillusioneret, utro litteraturprofessor, Astrid er ensom og afhængig af at lægge en kameralinse imellem sig selv og verden, og Magnus lider under en forfærdelig skyld, fordi han indirekte har været skyld i en yngre skolepiges selvmord. Amber får lov at overnatte, og familiemedlemmerne falder hovedkulds for hende trods – eller netop på grund af – hendes direkte, ret grove facon. Opholdet bliver en længere affære og afsluttes først, da Amber får prikket for meget til moderen Eve, som med ét mærker jorden bevæge sig ubehageligt under sig. Væk må Amber, og da familien vender hjem fra sommerhuset, er deres hus tømt for møbler, mens telefonsvareren er fuld af skæbnesvangre beskeder. Familien Smart må bogstaveligt talt starte helt forfra.

Romanen falder i tre dele: ”Begyndelsen”, ”Midten” og ”Slutningen”, og sådan afspejles den proces i personernes identitetsrejse, som foranlediges af den fremmede Amber. Tematisk kredses der om at stå i en stor livskrise og have et akut behov for at blive set for at kunne være til i verden. Amber opfylder det behov hos dem alle, og et underholdende element er, at de i dén grad kun er i stand til at se deres egen næsetip.

Familiekonstitutionens kompleksitet og individets fundamentale ensomhed afspejles ved at lade de fire familiemedlemmer fortælle historien på skift. Sådan oplever læseren kløften imellem deres verdener – samtidig med at grebet fungerer effektfuldt ved at skabe suspense. De formmæssige greb er med til at skabe genuin indlevelse hos læseren, som ved slutningen af bogen er opfyldt af et oprigtigt håb for familiens fremtid.