Norske Niels Fredrik Dahl knytter sine værker tæt sammen med en vedholdende interesse for ensomhed og alt det, vi arver fra vores forældre. I 2024 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for den knugende smukke ”Fars ryg” om en fars liv, før han blev far.
Den svenske forfatter Andrev Waldens debutroman ”Satans mænd” om de syv stedfædre, han fik ind i sit liv i løbet af syv barndomsår, har gjort ham til bestsellerforfatter i hjemlandet. Opvæksthistorien er forankret i virkeligheden, men skrevet med en voksen mands forsonende humor og varme.
Med sin debutroman ”I det hvileløse” fra 2021 slår Sidsel Ana Welden Gajardo en personlig tone an i sit forfatterskab. Et andet spor, debuten sætter i gang, er opgøret med stigmatisering, især når det gælder psykisk sygdom, men også i relation til etniske minoriteter og andre udsatte.
Mohamed Mbougar Sarr er en senegalesisk forfatter, der skriver på fransk. Han er født i 1990 i Dakar, Senegal, og har studeret litteratur og filosofi i Frankrig.
Gry Stokkendahl Dalgas’ prisvindende debutværk ”Det er herfra jeg vil begynde, disse ord kan finde vej” er en bog, der bryder med konventionerne med dens blanding af digte, optegnelser og breve.
En bror bliver til en blæksprutte, der misbruger sin søster seksuelt. En stofafhængig mor bliver til en fisk, som barnet skal beskytte og drage omsorg for. Og indeni en far bor en vred mand, der slår med sine næver til de bløder.
Den norske novelleforfatter Ingvild H. Rishøi er som den første nogensinde blevet nomineret i to kategorier i den prestigetunge norske litteraturpris Brageprisen. Hun vandt prisen for ”Vinternoveller”, der med sympatisk præcision portrætterer nogle af samfundets skævere eksistenser.
Eva Tind undersøger i sine skønlitterære værker identitetsdannelse og tilfældighedsprincipper i et forsøg på at nedbryde tabuer om race, køn og oprindelse.
Olga Ravn skriver uprætentiøst om at have fået tildelt en krop, som man skal (lære at) leve i. I poesi og prosa går hun i kødet på kærligheden, sproget, naturen og komplicerede relationer og undersøger såvel roser og brystkirtler som spøgelseshistorier og skilsmissebørn.
Samtidsskildringer bygget op omkring en kvindelig hovedperson. Det er en af de ting, der går igen i mange af Kirsten Thorups bøger, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker.
Er du biblioteksbruger eller elev?
