Foto: Jensen & Dalggard

Gro Dahle

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, Bureauet, august 2020.
Top image group
Foto: Jensen & Dalggard

Indledning

En bror bliver til en blæksprutte, der misbruger sin søster seksuelt. En stofafhængig mor bliver til en fisk, som barnet skal beskytte og drage omsorg for. Og indeni en far bor en vred mand, der slår med sine næver til de bløder. Norske Gro Dahle insisterer med sit forfatterskab på at give børn, der vokser op i dysfunktionelle familier, en stemme og en følelse af, at de ikke er alene med de ting de oplever og udsættes for.

Det gør hun ved at formidle nogle af de allermest barske og tabuiserede emner i øjenhøjde med børnene blandt andet gennem brug af et metaforisk billedsprog. Resultatet er, hvor sært det end måtte lyde, fortællinger fulde af omsorg, skønhed og håb.

 

47619645

Blå bog

Født: 15. maj 1962, Oslo, Norge.

Uddannelse: Cand.mag. i psykologi fra Oslo Universitet. Studier i kreativ skrivning ved Høgskolen i Telemark, 1986.

Debut: Audiens. Cappelen, 1987.

Litteraturpriser: Aschehougprisen, 1998. Brageprisen, 2002. Kritikerprisen for bedste børne- og ungdomsbog, 2014. Kulturdepartementets specialpris for bidrag til børnebogslitteratur om blandt andet psykisk sygdom (m. Svein Nyhus og Kaia Dahle Nyhus), 2018.

Seneste udgivelse: Dragen. Jensen & Dalgaard, 2020. (Dragen, 2018). Oversætter: Dal Michaelsen.

Inspiration: Tove Janssons Mumi-univers.

 

Gro Dahle interview, Nordiska Författerbesök 2014.

Artikel type
boern

Baggrund

”Moa hører det banke, men hun åbner ikke. Det banker igen. Og endnu en gang. Moas hjerte er som en fisk der flagrer rundt mellem planterne, en guldfisk der gemmer sig i det bagerste hjørne. Vil ikke, kan ikke. Ikke nu. Ikke nogensinde.”
”Akvarium”, s. 33.

Gro Dahle blev født 15. maj 1962 i Oslo. Hendes mor Nina var dommer og hendes far Øystein var i en årrække vicedirektør i et olieselskab. I forbindelse med farens arbejde flyttede familien rundt i verden, og Gro Dahle voksede således både op i Caribien, USA og Norge.

Gro Dahle var et stille barn, der havde svært ved at afkode, hvordan mennesker opfører sig, når de er sammen. Hendes måde at håndtere det på var at iklæde sig et stort smil, så hun udadtil fremstod glad. Om dette siger hun selv: ”Smilet blev min overlevelsesstrategi. Hvis man er mild, får man lov at være i fred for lærere, andre børn, sine egne forældre og andres forældre.” (Kjartan Brügger Bjånesøy: Om Gro og uro. Dagbladet Magasinet, 2009-11-28. Egen oversættelse).

Hendes vanskeligheder med at begå sig blandt andre mennesker påvirkede også hendes skolegang. Om skolen siger Gro Dahle følgende: ”Der var intet, der som sådan var godt ved skolen. Bortset fra den ene lærer, der sagde, at han syntes det virkede som om, at jeg var vokset op i en anden galakse. Ellers var skolen noget, som jeg bare måtte stå igennem.” (Ståle Johnsen: Pim vil ikke gå på skolen lenger. Utdanningsnytt.no, 2019-12-05. Egen oversættelse).

Som voksen har Gro Dahle siden fundet ud af, at hun har Aspergers, der blandt andet er kendetegnet ved, at man kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Diagnosen var en lettelse for Gro Dahle, der endelig fandt en forklaring på, hvorfor hun store dele af sit liv har følt sig forkert og udenfor.

Efter at have færdiggjort sin kandidatgrad ved universitetet i Oslo tog Gro Dahle en uddannelse som formningslærer, men jobbet som skolelærer var ikke for hende. I stedet begyndte hun på et skriveforløb på Høgskolen i Telemark, som hun afsluttede i 1986. Året efter debuterede hun med digtsamlingen ”Audiens”.

Siden er det blevet til mere end 60 udgivelser, hvoraf en del af disse er lavet i samarbejde med hendes mand, illustrator Svein Nyhus og hendes datter, illustrator Kaia Dahle Nyhus. Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Gro Dahle foredrag på skoler.

Gro Dahle er bosiddende på øen Tjøme yderst i Oslofjorden og har udover Kaia Dahle Nyhus datteren Ninni og sønnen Simon.

Silkesød

”Et råb arbejder sig op fra maven. Og råbet vokser sig stort i munden. Og smilet sprænger i titusind stumper. Og Silke rejser sig op og råber. Og Silke galer og skriger og hyler.”
”Silkesød”, s. 15.

I 2002 udgav Gro Dahle billedbogen ”Snill” (”Silkesød”, 2011), der er illustreret af Svein Nyhus. Bogen blev tildelt Brageprisen for bedste børnebog i 2002.

”Silkesød” handler om pigen Silke, der ikke gør noget væsen af sig. Hun er stille, smilende og sød. Og de voksne roser hende, fordi hun er så velopdragen og pæn. De roser og roser, men ingen af dem lægger rigtig mærke til Silke. Hun passer nemlig sig selv. Tegner, laver lektier, er ikke vild og bliver aldrig beskidt. På en måde er hun usynlig. For læreren, for de andre børn og selv for sine egne forældre. Men en dag bliver Silke rigtig væk. Hun går bogstavelig talt i et med væggen. Dér er hun fanget bag tapet og brædder, ude af stand til at sige en lyd.

28760698

Alle leder efter Silke, men ingen kan finde hende. Sådan er det, lige indtil Silke finder sin egen stemme og, som i en eksplosion, råber sig vej ud gennem væggens fængsel. Og med sig har hun alle de andre piger, der før hende har været så stille, søde og smilende, at de er blevet fanget i væggen.

I bogen forstærkes tekstens beskrivelse af Silkes forsvinden ved, at hun i illustrationerne gradvist bliver mindre. Silkes omgivelser tårner sig op over hende og fylder siden ud, så læseren til sidst skal gå på opdagelse efter Silke. I takt med at Silke bryder ud af væggen, vokser hun også fysisk. Det er et meget effektfuldt greb, og Svein Nyhus’ illustrationer bliver således en understregning af tekstens indhold.

”Silkesød” kredser tematisk om, hvordan andre menneskers ord og forventninger kan hæmme og i værste fald fange et barn. Silke bliver hele tiden italesat som sød, pæn og stille af sine omgivelser, men det der egentlig er tænkt som en ros, låser i virkeligheden Silke fast i en bestemt forestilling. Der er nemlig slet ikke plads til, at Silke kan være noget andet for eksempel fræk, vild og vred.

Og netop det at kunne være et helt menneske med alle de følelser, der hører til, spiller en central rolle i fortællingen. Først da Silke lader sin ikke-søde side få plads, kan hun igen træde ud i verden og blive set og hørt.