Foto: Jensen & Dalggard

Gro Dahle

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, Bureauet, august 2020.
Top image group
Foto: Jensen & Dalggard

Indledning

En bror bliver til en blæksprutte, der misbruger sin søster seksuelt. En stofafhængig mor bliver til en fisk, som barnet skal beskytte og drage omsorg for. Og indeni en far bor en vred mand, der slår med sine næver til de bløder. Norske Gro Dahle insisterer med sit forfatterskab på at give børn, der vokser op i dysfunktionelle familier, en stemme og en følelse af, at de ikke er alene med de ting de oplever og udsættes for.

Det gør hun ved at formidle nogle af de allermest barske og tabuiserede emner i øjenhøjde med børnene blandt andet gennem brug af et metaforisk billedsprog. Resultatet er, hvor sært det end måtte lyde, fortællinger fulde af omsorg, skønhed og håb.

 

39254905

Blå bog

Født: 15. maj 1962, Oslo, Norge.

Uddannelse: Cand.mag. i psykologi fra Oslo Universitet. Studier i kreativ skrivning ved Høgskolen i Telemark, 1986.

Debut: Audiens. Cappelen, 1987.

Litteraturpriser: Aschehougprisen, 1998. Brageprisen, 2002. Kritikerprisen for bedste børne- og ungdomsbog, 2014. Kulturdepartementets specialpris for bidrag til børnebogslitteratur om blandt andet psykisk sygdom (m. Svein Nyhus og Kaia Dahle Nyhus), 2018.

Seneste udgivelse: Grævlingedage. Jensen & Dalgaard, 2021. (Grevlingdager, 2019). Oversætter: Kaia Dahle Nyhus.

Inspiration: Tove Janssons Mumi-univers.

 

Gro Dahle interview, Nordiska Författerbesök 2014.

Artikel type
boern

Baggrund

”Moa hører det banke, men hun åbner ikke. Det banker igen. Og endnu en gang. Moas hjerte er som en fisk der flagrer rundt mellem planterne, en guldfisk der gemmer sig i det bagerste hjørne. Vil ikke, kan ikke. Ikke nu. Ikke nogensinde.”
”Akvarium”, s. 33.

Gro Dahle blev født 15. maj 1962 i Oslo. Hendes mor Nina var dommer og hendes far Øystein var i en årrække vicedirektør i et olieselskab. I forbindelse med farens arbejde flyttede familien rundt i verden, og Gro Dahle voksede således både op i Caribien, USA og Norge.

Gro Dahle var et stille barn, der havde svært ved at afkode, hvordan mennesker opfører sig, når de er sammen. Hendes måde at håndtere det på var at iklæde sig et stort smil, så hun udadtil fremstod glad. Om dette siger hun selv: ”Smilet blev min overlevelsesstrategi. Hvis man er mild, får man lov at være i fred for lærere, andre børn, sine egne forældre og andres forældre.” (Kjartan Brügger Bjånesøy: Om Gro og uro. Dagbladet Magasinet, 2009-11-28. Egen oversættelse).

Hendes vanskeligheder med at begå sig blandt andre mennesker påvirkede også hendes skolegang. Om skolen siger Gro Dahle følgende: ”Der var intet, der som sådan var godt ved skolen. Bortset fra den ene lærer, der sagde, at han syntes det virkede som om, at jeg var vokset op i en anden galakse. Ellers var skolen noget, som jeg bare måtte stå igennem.” (Ståle Johnsen: Pim vil ikke gå på skolen lenger. Utdanningsnytt.no, 2019-12-05. Egen oversættelse).

Som voksen har Gro Dahle siden fundet ud af, at hun har Aspergers, der blandt andet er kendetegnet ved, at man kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Diagnosen var en lettelse for Gro Dahle, der endelig fandt en forklaring på, hvorfor hun store dele af sit liv har følt sig forkert og udenfor.

Efter at have færdiggjort sin kandidatgrad ved universitetet i Oslo tog Gro Dahle en uddannelse som formningslærer, men jobbet som skolelærer var ikke for hende. I stedet begyndte hun på et skriveforløb på Høgskolen i Telemark, som hun afsluttede i 1986. Året efter debuterede hun med digtsamlingen ”Audiens”.

Siden er det blevet til mere end 60 udgivelser, hvoraf en del af disse er lavet i samarbejde med hendes mand, illustrator Svein Nyhus og hendes datter, illustrator Kaia Dahle Nyhus. Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Gro Dahle foredrag på skoler.

Gro Dahle er bosiddende på øen Tjøme yderst i Oslofjorden og har udover Kaia Dahle Nyhus datteren Ninni og sønnen Simon.

Silkesød

”Et råb arbejder sig op fra maven. Og råbet vokser sig stort i munden. Og smilet sprænger i titusind stumper. Og Silke rejser sig op og råber. Og Silke galer og skriger og hyler.”
”Silkesød”, s. 15.

I 2002 udgav Gro Dahle billedbogen ”Snill” (”Silkesød”, 2011), der er illustreret af Svein Nyhus. Bogen blev tildelt Brageprisen for bedste børnebog i 2002.

”Silkesød” handler om pigen Silke, der ikke gør noget væsen af sig. Hun er stille, smilende og sød. Og de voksne roser hende, fordi hun er så velopdragen og pæn. De roser og roser, men ingen af dem lægger rigtig mærke til Silke. Hun passer nemlig sig selv. Tegner, laver lektier, er ikke vild og bliver aldrig beskidt. På en måde er hun usynlig. For læreren, for de andre børn og selv for sine egne forældre. Men en dag bliver Silke rigtig væk. Hun går bogstavelig talt i et med væggen. Dér er hun fanget bag tapet og brædder, ude af stand til at sige en lyd.

28760698

Alle leder efter Silke, men ingen kan finde hende. Sådan er det, lige indtil Silke finder sin egen stemme og, som i en eksplosion, råber sig vej ud gennem væggens fængsel. Og med sig har hun alle de andre piger, der før hende har været så stille, søde og smilende, at de er blevet fanget i væggen.

I bogen forstærkes tekstens beskrivelse af Silkes forsvinden ved, at hun i illustrationerne gradvist bliver mindre. Silkes omgivelser tårner sig op over hende og fylder siden ud, så læseren til sidst skal gå på opdagelse efter Silke. I takt med at Silke bryder ud af væggen, vokser hun også fysisk. Det er et meget effektfuldt greb, og Svein Nyhus’ illustrationer bliver således en understregning af tekstens indhold.

”Silkesød” kredser tematisk om, hvordan andre menneskers ord og forventninger kan hæmme og i værste fald fange et barn. Silke bliver hele tiden italesat som sød, pæn og stille af sine omgivelser, men det der egentlig er tænkt som en ros, låser i virkeligheden Silke fast i en bestemt forestilling. Der er nemlig slet ikke plads til, at Silke kan være noget andet for eksempel fræk, vild og vred.

Og netop det at kunne være et helt menneske med alle de følelser, der hører til, spiller en central rolle i fortællingen. Først da Silke lader sin ikke-søde side få plads, kan hun igen træde ud i verden og blive set og hørt.

Vrede mand

”Hold om mig, græder Lillefar, mens vandet siver fra alle sprækker. Og Mikkel må trøste far og smage Lillefars salte tårer. Skal nok være sød, siger Far. Lover det, siger Far og sprækker i tusind millioner tårer. Og alle må holde om Far, for ellers løber Far ud.”
”Vrede mand”, s. 19.

I 2003 udkom billedbogen ”Sinna mann” (”Vrede mand”, 2011) med tekst af Gro Dahle og illustrationer af Svein Nyhus. ”Vrede mand” blev tildelt Bildebokprisen i 2003. Bogen er desuden både bearbejdet til en animationsfilm og en opera for børn.

Mikkel bor sammen med Far og Mor. Når alt er godt smiler Mor, og Far er i godt humør. Men Mikkel, Mor og Far er ikke alene, for dybt indeni Far bor Vrede mand. Mikkel og Mor må hele tiden passe på, at de ikke kommer til at gøre noget, der kan få Vrede mand til at komme op fra dybet i Far. Mor sørger for, at alt er ordentligt, at intet larmer og at Mikkel er stille. Mikkel holder nøje øje med Far. Med hans bevægelser, hans krop og hans stemme. Han kigger efter tegn på, om Vrede mand er på vej.

28930178

Når Vrede mand kommer, smadrer han alt med sine hænder. Vægge, vaser og Mor. Men når han kravler tilbage ind i Far, er det som om han også har slået Far i stykker. Far græder og skal trøstes, mens Mor forbinder hans hænder.

Mikkel er bange og har lyst til at fortælle om Vrede mand til nogen, men han ved ikke hvordan. Lige indtil den dag han møder en hund, der tålmodigt venter på at Mikkel er klar til at fortælle om Far, Mor, Vrede mand og om at være bange.

”Vrede mand” kredser tematisk om vold i hjemmet og om hvordan det påvirker et barn at vokse op i en atmosfære af frygt og usikkerhed.

Fortællingen ledsages af Svein Nyhus’ illustrationer, der blandt andet benytter sig af et markant farveskifte fra gullige og blå, bløde nuancer til flammende røde og orange farver på de opslag, hvor Vrede mand kommer op i Far. Ligesom Nyhus også ved at tegne Vrede mands hænder, arme og krop overdimensioneret, giver ham et markant andet udseende. Læseren får på denne måde mulighed for at se Far og Vrede mand med Mikkels øjne, som ikke én, men to forskellige personer.

Krigen

”Alle siger, at Julie er dygtig, og det er hun, for hun græder ikke. I hvert fald ikke når nogen ser det. Julie smiler, for Julie er dygtig, Julie klarer det hele, skole og brødre og tasker og transport.”
”Krigen”, s. 21.

I 2013 udkom Gro Dahles billedbog ”Krigen” (”Krigen”, 2014) med illustrationer af Kaia Dahle Nyhus. Bogen blev indstillet til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2014.

Julie bor sammen med sin mor, far og to brødre, Emil og Frederik. De er en helt almindelig familie, der spiller spil, tager på stranden og fjoller. Men en dag bryder krigen ud. Ikke en krig mellem to lande, men en krig mellem mor og far. En krig med smadrede tallerkner og buldrende stemmer. Julies far har fået en anden kæreste, og han vil ikke længere være sammen med Julies mor. Først tror Julie, at det er, som det plejer, når mor og far skændes. At far kommer tilbage og at de bliver gode venner igen. Det tror mor måske også lidt. Men far kommer ikke tilbage.

51224507

I stedet begynder mor og far at slås om, hvem der skal have Julie og hendes brødre. Julie, Frederik og Emil bliver krigens flygtninge, der pakker deres liv i poser og rejser fra det ene sted til det andet. På flugt fra krigen, uden fred nogen steder. Men de bliver også spioner. For når Julie er hos mor, vil mor vide hvad far siger og omvendt. Julie er heldigvis dygtig, hun passer på sine brødre og husker det, mor og far glemmer. Hun er en stor pige, der kan passe på dem alle sammen. Og hun græder kun, når ingen ser det.

Men til sidst kan Julie ikke være dygtig mere. Krigen er nemlig rykket helt ind i hendes krop. Hun sulter den og skærer i den med sakse og knive. Hun låser sig inde på sit værelse og vil ikke åbne for nogen. Julie er udmattet af krigen, af at den er i hendes krop. Og endelig forstår mor og far, at Julie ikke er en tapper soldat i deres krig, men et barn, som de skal passe på og elske.

Tematisk handler ”Krigen” om, hvordan børn oplever en skilsmisse, og hvordan forældre i deres egen sorg og vrede kan glemme børnene med vidtrækkende konsekvenser til følge.

Kaia Dahle Nyhus’ illustrationer benytter primært farverne gul, blå, orange og sort. Det er meget effektfuldt i forhold til at understrege en stemning i teksten, f.eks. når illustrationen af Julies selvskade med en saks er holdt i dystre sorte og blå farver.

Sesam, sesam

”– Hvad skal vi have at spise? råber han og kommer ud i køkkenet. Han sætter sig ned, ser på mor, ser på Felix. – Hvad er der? spørger Milan. – Åh, vi snakker bare lidt om porno, siger mor og rækker Milan tomatsovsen.”
”Sesam sesam”, s. 29.

I 2017 udkom billedbogen ”Sesam sesam” (”Sesam sesam”, 2018), der er illustreret af Kaia Dahle Nyhus og har tekst af Gro Dahle.

Felix deler værelse med sin bror Milan. Han deler også computeren med Milan. Eller det vil sige, Milan bruger hele tiden computeren sammen med sine venner, og Felix må ikke være med. Men en dag, da Milan og alle vennerne er gået deres vej, er det endelig Felix’ tur. Computeren er fri. Felix tænder for den, men i stedet for et spil, så er der billeder af bryster, tissemænd og voksne, der boller.

53910211

Felix bliver bange og synes, det er klamt. Men det er også noget mere end klamt. Det er spændende og føles en smule rart. Felix’ nysgerrighed får ham til at klikke videre. Dybere og dybere ind i internettets hemmelige hule. Pludselig står mor i døren. Og selvom Felix prøver at skjule det, der er på skærmen, har mor set nok til at forstå, hvad der egentlig foregår.

Felix bliver så flov, at han kunne krybe i et musehul, men mor skælder ikke ud. I stedet serverer hun spaghetti med tomatsovs og fortæller Felix om porno. Hvordan det er en slags leg for voksne, men også at sex i virkeligheden slet ikke er som på film. Samtalen fortsætter, da Milan kommer hjem, først over en skål is sammen med mor og senere, da de to brødre ligger alene i deres køjesenge og skal sove.

Fortællingens omdrejningspunkt er dels, hvordan børn og unge møder og bruger porno, dels hvordan voksne gennem samtale kan takle situationen uden at skamme børnene og de unge ud.

Historien om Felix’ første møde med porno ledsages af Kaia Dahle Nyhus farverige illustrationer, der hverken skjuler eller antyder noget. De springer tværtimod ud af siden, ud i ansigtet på læseren. Bryster, munde og samlejer. På den måde oplever læseren at blive overvældet på samme voldsomme måde som Felix.

Genrer og tematikker

Gro Dahle er ikke genremæssigt let at sætte i en bås. Hun har gennem sit forfatterskab skrevet fantasy, faglitteratur, eventyr, digte og romaner for både børn og voksne.

Tematisk bevæger Gro Dahle sig til gengæld ofte inden for den samme ramme. Tit kredser hun i sine bøger om sårbare børn og dysfunktionelle familier. Dette er for eksempel tilfældet i bogen ”Akvarium”, 2014 (”Akvarium”, 2015), der skildrer omsorgssvigt. Moas mor er en guldfisk, som Moa må passe godt på ikke kommer noget til. Spørgsmålet er så, hvem der passer på Moa?

Det ses også i bogen ”Blekkspruten”, 2016 (”Blæksprutten”, 2017), hvor pigen Guldmaj bliver udsat for seksuelle overgreb af sin bror, når han låser døren og forvandler sig til en blæksprutte med fangearme.

Om hvorfor Gro Dahle i sit forfatterskab bliver ved at vende tilbage til det udsatte barn, siger hun: ”Jeg er optaget af børns udsatte situation. De har ingen rettigheder og er fuldkommen overladt til de voksne, og hvis de voksne ikke formår at tage vare på dem, hvordan skal det så gå dem?” (Anita Brask Rasmussen: Et sted, hvor ingen er trygge. Information, 2015-05-08).

Fælles for Gro Dahles bøger er ikke alene, at hun giver barnet en stemme og som fortæller tager dets parti, hun peger også på en løsning. Uanset om det emne hun behandler er skilsmisse, incest eller vold i familien, så har det at turde betro sig til et andet menneske og vide at det ikke er alene afgørende betydning for det udsatte barn og den situation det befinder sig i. Gro Dahle siger: ”Børn bor her, i de her rum, i de her hjem, med de her forældre, med de her hemmeligheder. De er tit overladt til sig selv og tror måske, at de er alene, tror måske, at de er de eneste, der har det på den her måde. Og jeg vil gerne række ud efter de her børn med mine ord. Åbne døren på klem og hviske, at jeg godt ved, at de er der. Sige at de ikke er alene, for der er mange som dem, og i at vide det, findes der et fællesskab. Ved at fortælle om det, findes der en slags befrielse.” (Red.: Samtalebok om uforutsigbare mødre. Boktips. no, 2018-10-22. Egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

Gro Dahle har gennem sit forfatterskab sammen med sin mand Svein Nyhus og sin datter Kaia Dahle Nyhus udfordret billedbogsformatet og konventionen om, at en billedbog især er til yngre børn. Det samme har forfatteren Oscar K og illustrator Dorte Karrebæk, der i deres bøger ”Idiot” (2009) og ”Lejren” (2011) dels behandler emnet medlidenhedsdrab, dels skildrer overgangen mellem barndom og voksenliv som en kz-lejr.

Mette Vedsøs ”Tordenhuset” (2019) handler ligesom ”Vrede mand” om vold i hjemmet. Elmers far hedder for det meste Torben, men nogle gange bliver han til Torden. Når det sker, flygter Elmer i sikkerhed langt ude i verdensrummet. Elmer kommer først tilbage, når far slår søm i. Det betyder nemlig, at far er Torben igen. En dag er der så meget torden i huset, at det ikke kun er Elmer, der stikker af. Det gør mor også. Elmer er ikke alene længere. Han er sammen med mor i et nyt hus. Uden torden.

Anna Jacobina Jacobsens ”Spurv” (2020) skildrer ligesom ”Akvarium” omsorgssvigt set fra barnets perspektiv. En pige og en far, der ligner Elvis, bor sammen og har det godt. Faren er buschauffør og synger af og til for sine passagerer i bussen. Men en dag falder faren ”ud af takt”, som han udtrykker det. Han mister sit arbejde og begynder at drikke. Når far drikker, lytter han til spurven Edith. Hun synger sørgelige sange og knapper øl op med sine klør, mens hun vokser sig stor og skræmmende. Edith har faren i et jerngreb, og mens hun vokser, bliver faren mindre og mindre. Den eneste, der kan redde ham fra Ediths kløer, er pigen. Bevæbnet med et elvis-syngende juletræ og en stor portion mod tager hun kampen op. Edith må dø, hvis faren skal blive sig selv igen.

Bibliografi

Billedbøger

Dahle, Gro: Emilie og den umulige mamman. Cappelen, 1992.
Dahle, Gro: Bare Blåbær, Bjarne. Gyldendal Tiden, 1993.
Dahle, Gro: Simon og Kaia bader. Cappelen, 1993.
Dahle, Gro: Simon og Kaia tisser. Cappelen, 1994.
Dahle, Gro: Simon og Kaia kler på seg. Cappelen, 1995.
Dahle, Gro: Simon og Kaia ser på video. Cappelen, 1996.
Dahle, Gro: Den grådige ungen. Cappelen, 1997.
Dahle, Gro: Den helt vidunderlige grisen Nøffi. Cappelen, 1998.
Dahle, Gro: Hemmeligheten til fru Plomme. Cappelen, 1999.
Dahle, Gro: Bag Mumme bor Moni. P. Haase & søns Forlag, 2000. (Bak Mumme bor Moni. Cappelen, 2000).
Dahle, Gro: Djeveltanna. Cappelen, 2004.
Dahle, Gro: Tikk Takk sier tiden. Cappelen, 2005.
Dahle, Gro: Håret til mamma. Cappelen Damm, 2007.
Dahle, Gro: Roy. Cappelen Damm, 2008.
Dahle, Gro: Havet i hovedet. Socialt Udviklingscenter, 2008.
Dahle, Gro: Håpe, sa gåsa. Cappelen Damm, 2011.
Dahle, Gro: Silkesød. Alfa, 2011. (Snill. Cappelen, 2002). Oversættere: Jeanne Dalgaard og Bjarne Michael Jensen.
Dahle, Gro: Vrede mand. Alfa, 2011. (Sinna mann. Cappelen, 2003). Oversættere: Jeanne Dalgaard og Bjarne Michael Jensen.
Dahle, Gro: Jeg kunne spise en ku. Cappelen Damm, 2012.
Dahle, Gro: Megzilla. Cappelen Damm, 2015.
Dahle, Gro: Akvarium. Jensen & Dalgaard, 2015. (Akvarium. Cappelen Damm, 2014). Oversætter: Dal Michaelsen.
Dahle, Gro: Krigen. Alfa, 2016. (Krigen. Cappelen Damm, 2013). Oversætter: Charlotte Ekstrand.
Dahle, Gro: Blæksprutten. Jensen & Dalgaard, 2017. (Blekkspruten. Cappelen Damm, 2016). Oversætter: Dal Michaelsen.
Dahle, Gro: Sesam sesam. Jensen & Dalgaard, 2018. (Sesam sesam. Cappelen Damm, 2017). Oversætter: Dal Michaelsen.
Dahle, Gro: Grevlingdager. Cappelen Damm, 2019.
Dahle, Gro: Dragen. Jensen & Dalgaard, 2020. (Dragen. Cappelen Damm, 2018). Oversætter: Dal Michaelsen.
Dahle, Gro: Grævlingedage. Jensen & Dalgaard, 2021. (Grevlingdager, 2019). Oversætter: Kaia Dahle Nyhus.

Antologier

Dahle, Gro: Børnebibel fra nord. Alfa, 2014.

Romaner

Dahle, Gro: Pelsjegerliv. Cappelen, 1991.
Dahle, Gro: Album. Cappelen, 1999.
Dahle, Gro: Loop. Cappelen, 2001.
Dahle, Gro: Fem vinde over Tamalon. Høst og søn, 2002. (Fem vinder over Tamalon. Cappelen, 2001). Oversætter: Nanna Gyldenkærne.
Dahle, Gro: Huset i snøen. Cappelen, 2006.
Dahle, Gro: Blomsterhandlersken. Cappelen Damm, 2010.
Dahle, Gro: Dobbel dyne. Cappelen Damm, 2018.

Digte

Dahle, Gro: Audiens. Cappelen, 1987.
Dahle, Gro: Apens Evangelium. Cappelen, 1989.
Dahle, Gro: Linneapasjonen. Cappelen, 1992.
Dahle, Gro: Alexandrias aske. Cappelen, 1993.
Dahle, Gro: Regnværsgåter. Cappelen Damm, 1994.
Dahle, Gro: Hundre tusen timer. Cappelen Damm, 1996.
Dahle, Gro: Velkommen til speilet. Cappelen, 1997.
Dahle, Gro: Karneval. Dikt i utvalg. Cappelen, 1998.
Dahle, Gro: God natt, natt. Cappelen Damm, 2009.
Dahle, Gro: Støvet, skyggen, hunden og jeg. Cappelen Damm, 2011.
Dahle, Gro: Hundre tusen timer. Cappelen Damm, 2012.
Dahle, Gro: Søster. Cappelen Damm, 2016.
Dahle, Gro: Anna og Frank. Cappelen Damm, 2017.
Dahle, Gro: Tvers igjennom upålitelig. Cappelen Damm, 2017
Dahle, Gro: Hjem, sier hunden. Cappelen Damm, 2019.

Noveller

Dahle, Gro: Inflammasjon. Cappelen, 1995.
Dahle, Gro: Hvem som helst, hvor som helst. Cappelen Damm, 2009.
Dahle, Gro: Jeg er ikke alltid jeg. Cappelen Damm, 2009.
Dahle, Gro: Amerika. Cappelen Damm, 2015.

Skuespil

Dahle, Gro: Fortellingen fra kombene. 1988.
Dahle, Gro: En Rosenkål for mye. 1996.

Lydudgivelser

Dahle, Gro og Lars Martin Myhre: Hysj. Tylden og Co., 1997.
Dahle, Gro: Tur med hunden. Flamme, 2018.

Om forfatterskabet

Artikler

Christensen, Bodil: Traumatiske begivenheder: om krig og traumer, huller og håb. IN: BUM, Årg. 28. nr. 10 (2014).
Ommundsen, Åse Marie: Billedbøger mellem læsere: kontroversielle billedbøger i Norge og Danmark. IN: Passage, nr. 75 (2016).

Web

Boktips, 2016-09-13.
Her kan du læse mere om forfatterens tanker og oplevelser med bogen ”Blekkspruten”.

Kilder citeret i portrættet

Bjånesøy, Kjartan Brügger: Om Gro og uro. Dagbladet Magasinet, 2009-11-28.
Boktips. no, 2018-10-22.