Mette Vedsø

Mette Vedsøs ”Død og citronmåne” fra 2014 er forfatterens anden ungdomsbog. Da historien begynder, er det 174 dage siden, at 13-årige Mattis’ far døde i en trafikulykke. Mattis, hans mor Gritt og lillesøster Mimi skal flytte til en ny by for at starte på en frisk. Mattis sidder i flyttebilen på vej mod sit nye hjem, men han har slet ikke lyst til at flytte fra familiens gamle hus med alle minderne om sin far. I den nye by skal han samtidig starte i en ny klasse og møde nye mennesker, og det kan han slet ikke overskue.

51316827

Over for ham, i det nye hus, bor den jævnaldrende Frederikke, der elsker fodbold. Det gør Mattis egentlig også, men siden sin fars død har han ikke haft lyst til at spille. Frederikke finder imidlertid ud af sandheden om Mattis’ far og forsøger at overtale Mattis til at begynde at spille fodbold igen. Der opstår et venskab mellem de to, og det viser sig, at Mattis ikke er den eneste, der er ked af det.

”Død og citronmåne” er en fortælling om venskab og vrede, frustration og fodbold. Ligesom Mettes Vedsøs første ungdomsbog, ”Stav til psyko”, tager ”Død og citronmåne” også seriøse temaer op, blandt andet døden og alkoholisme. Mattis og Frederikke kæmper med hver sin sorg, men fælles for dem er, at deres familier har det svært. Bogen handler også om, at døden har mange ansigter; Frederikkes far er ikke død, men han er alkoholiker og fraværende i hendes liv. Og det er, indser Mattis, en anden form for død.

Historien starter i begyndelsen af maj og strækker sig over cirka ti dage. Den er delvist fortalt i nutid, undervejs fortalt med tilbageblik, hvor Mattis tænker på stunder med sin far. Historien, der er fortalt i tredjeperson, er skrevet i et enkelt og realistisk sprog, der passer til den realistiske genre.

Mette Vedsøs ”Stav til psyko” fra 2013 handler om teenagedrengen Michael, der netop er flyttet til en ny by, fordi faren, der er bankdirektør, har fået en ny stilling.

Udadtil er alt pænt i familien: Michael bor med sin mor og far i et stort parcelhus, de har en dyr bil og en sød hund. Faren virker godhjertet og flink, men bag den polerede facade lurer virkeligheden, der viser sig at være en anden.

29972435

I sin nye klasse møder Michael Tanja, Mia og Stella, som han går på dramahold med. Særligt Stella, der bor over for Michael, opbygger han et venskab til. Sammen hjælper de tre piger Michael med at nedbryde facaden og vise omverdenen, hvad der faktisk foregår bag det pæne parcelhus’ mure.

”Stav til psyko” er skiftevis fortalt gennem Michaels og Stellas øjne. På den måde fortælles historien fra flere synspunkter, som viser, hvordan Michael opfatter sin egen situation, og hvordan andre opfatter ham, og hvad der foregår i hans familie.

Bogen begynder ved historiens slutning, da Michael sidder med sin mor i en politibil uden for deres hus. Herefter springer handlingen tre måneder tilbage i tiden og fortælles herfra kronologisk.

I ”Stav til psyko”, der er fortalt i et enkelt og realistisk sprog, berører Mette Vedsø hverdagen og den til tider svære barndom. Historien slår fast, at ressourcestærke hjem ikke nødvendigvis er velfungerende og lykkelige; et poleret parcelhus og en lige ligusterhæk kan også have en mørk bagside, selvom det måske kan være svært for omverdenen at se. Samtidig skildrer historien de begyndende teenageår med venskab, fysisk udvikling og nysgerrige blikke.

Mette Vedsøs to udgivelser ”Vera” (2011) og ”Videre med Vera” (2012) udgør tilsammen børnebogsserien om pigen Vera. I den første bog er Vera og hendes mor Ketty netop flyttet til en lille landsby, fordi Veras far har fundet en anden kvinde. Sammen skal mor og datter prøve at skabe sig et nyt liv.

Vera bryder sig dog ikke om livet på landet; der lugter af dyr, og hun skal starte i en ny klasse. Vera bruger meget tid på at drømme og ønske, at tingene var anderledes. Da hun skal skrive en ønskeseddel til jul, ønsker hun sig ikke almindelige julegaver; hun ønsker sig blandt andet venner, en hundehvalp, og at forældrene finder sammen igen. Hun gemmer sedlen i sin lomme, og der begynder at ske forunderlige ting.

28733240

I anden bog, ”Videre med Vera”, er der gået et halvt år, og både Vera og hendes mor er kommet videre efter skilsmissen og har fået skabt sig et nyt liv i landsbyen. Men Vera, der nu er elleve år, har stadig ikke lyst til at se sin far eller sin nye lillebror.

Vera har dog fået nogle gode venner fra klassen, Jack og Linda, som hjælper hende med at håndtere sin vrede og komme videre.

Ligesom i Mette Vedsøs ungdomsbøger ”Stav til psyko” og ”Død og citronmåne” tager forfatteren alvorlige temaer op i denne børnebogsserie, blandt andet skilsmisse, svigt, mobning og døden. Serien handler blandt andet om, at det kan være svært at være barn, når ens forældre bliver skilt, og den ene forælder er ked af det, og den anden har travlt med en ny kæreste. Derudover handler serien, der er fortalt i et enkelt sprog af en tredjepersonsfortæller, om venskab, hunde og landsbylivet, hvor alle kender alle.

Mette Vedsø skriver realistiske bøger til både og unge om hverdagens dramaer med glæder og sorger. Kendetegnende for bøgerne er, at de tager alvorlige emner op som skilsmisse, mobning, svigt, død, sorg, vold og alkoholisme.

Mette Vedsø forklarer, hvorfor hun godt kan lide den realistiske genre: ”Jeg kan godt lide at beskrive almindelig hverdag, fordi jeg synes, det er det VILDESTE DRAMA. Hvis man går på en villavej og tænker på, hvad der mon foregår, der bag ruderne, er det jo store følelser – sorg, vrede, jalousi, forelskelse – den slags. Det pirrer mig at få det ned på papir. Men jeg kan også godt lide at lege med sproget, at rime, og tosse med det. Den genre er dejlig,” siger hun. (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05).

Et andet fremtrædende træk ved Mette Vedsøs forfatterskab er de socialrealistiske beskrivelser af familier fra forskellige miljøer, som fremstilles med mange nuancer; en ressourcestærk familie er for eksempel ikke nødvendigvis en velfungerende eller lykkelig familie. Beskrivelserne af forskellige miljøer ses blandt andet i ”Hest Horse Pferd Cheval Love”, hvor bedsteveninderne Naja og Taxa har forskellige baggrunde, og i "Happy Happy", hvor den fattige Urban møder overklassen. 

Samtidig handler Vedsøs bøger om den begyndende teenagetid; om kroppen, der udvikler sig og den første kæreste. Om venskaber, der udvikler sig – nogle gange i hver sin retning. Om relationer til forældre, der måske ikke har det største overskud, og hvor børnene i nogle tilfælde tager alt for meget hensyn til deres forældres holdninger og følelser.

Centralt i Mette Vedsøs forfatterskab er også, at alle hovedkaraktererne i ”Død og citronmåne”, ”Stav til psyko” og Vera-serien flytter til en ny by og skal starte i en ny klasse. I både ”Stav til psyko” og ”Død og citronmåne” er hovedpersonen en dreng, der flytter ind over for en pige, som han ender med at blive venner med. I Vera-serien er hovedpersonen en pige, som skal finde sig til rette i sin nye tilværelse på landet.

Mette Vedsø skriver om disse temaer i et simpelt og realistisk sprog. Når hun skriver, stræber hun altid efter, at: ”(…) sproget lægger sig over historiens motor, men samtidig at det ikke distancerer. Jeg arbejder på, at mine tekster både har litterær kvalitet og samtidig er tilgængelige for børn, at de mærker et ligeværd, et nærvær, en stemme, der trænger rent igennem,” siger hun (Martine Stock: Interview med Mette Vedsø. Forfatterweb, 2015-03-16).

Mette Vedsø læser selv mange børnebøger, især lidt mere eksperimenterende bøger: ”Jeg finder inspiration her og bliver ydmyg og duperet over, hvor fedt andre har fået skruet en historie sammen. Hverdag og følelser gør et stort indtryk på mig, plus det at kunne noget med sproget. Forfattere der kan det, sluger jeg råt – både voksen- og børneforfattere,” siger hun (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05). Blandt Mette Vedsøs yndlingsforfattere er Naja Marie Aidt, Astrid Lindgren og Kim Fupz Aakeson, der ligesom forfatteren selv skriver tekster med litterær kvalitet til børn og unge.

I sit forfatterskab skriver Mette Vedsø om hverdagen og følelser; om de første teenageår med kroppe, der forandrer sig, og om alvorlige emner såsom skilsmisse, alkoholisme, død og vold. Det er seriøse temaer, som forfatter Morten Dürr også kredser om i sit forfatterskab, blandt andet med bogen ”Hviskelegen” (2011), der handler om vold mod børn. Derudover skriver han også om ensomhed, sorg og frygt, hvilket er følelser, som karaktererne i Mette Vedsøs bøger også stifter bekendtskab med. En anden forfatter, der berører tunge og tankevækkende temaer, er Renée Toft Simonsen, der gennem sine bøger om pigen Karla, forholder sig til svære spørgsmål som mobning, religion og racisme.

Mette Vedsø skriver også om kulturforskelle i børnebøgerne ”Kærlighedskødboller” (2011) og ”Kaffe i kommoden” (2014), hvilket er et tema, som blandt andre Manu Sareen skriver om i ”Klods-Hassan” (2011) og bøgerne om Iqbal Farooq. Når hun i "Happy Happy" skriver om forskellen på rig og fattig, ligner det Sanne Munk Jensen og Kim Fupz Aakesons "Au pair" (2022), der har samme tema, tilsat et ekstra perspektiv om forskellene på land og by.