Foto: Lærke Posselt

Mette Vedsø

cand.public. Martine Stock, 2015 og april 2018. Blå bog opdateret november 2023.
Top image group
Foto: Lærke Posselt

Mette Vedsø skriver om hverdag og følelser, og begge dele skildrer hun skarpt og indsigtsfuldt i sit forfatterskab. Hun skriver socialrealistisk børne- og ungdomslitteratur, hvor hun tager alvorlige emner op og viser barndommens skyggeside. I børnebogsserien om Vera skriver hun for eksempel om skilsmisse, og i ungdomsbøgerne ”Død og citronmåne” og ”Stav til psyko” skriver hun blandt andet om død og vold. Bøgerne er dog langtfra triste, for Mette Vedsø skriver med håb, humor og varme, og hendes hovedpersoner oplever også en masse glæder midt i den til tider svære barndom.

 

136194941

Blå bog

Født: 20. maj 1968 i Vejle.

Uddannelse: Cand.scient. i kemi og bioteknologi, Aarhus Universitet og University of Strathclyde, Glasgow, 1993. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2010.

Debut: Kærlighedskødboller. Forum, 2011.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger, 2017. Nordisk Råds Barne- og ungdomslitteraturpris, 2018. Orlaprisen, 2023.

Seneste udgivelse: Kaj på ferie. Gyldendal, 2023. Illustreret af Jørn Villumsen.

Inspiration: Kim Fupz, Astrid Lindgren og Naja Marie Aidt.

 

 

Videoklip

Mette Vedsø fortæller. Biblioteket Kulturværftet, 2018. 

Artikel type
boern

Baggrund

”Han var alt for kvik til at være taber, der er så absolut ingen andre i klassen, der spiller døende damer med anafylaktisk chok. Det er blevet Michaels plads. Han er skuespiller. Det her var hans første hovedrolle, den varede 40 sekunder, men den var hans alene. Her så vi, at der var noget, han kunne. Vi glemte for en stund det kiksede ydre, dialekten, madpakken, håret, ørerne.”
”Stav til psyko”, s. 31.

Mette Vedsø har aldrig haft en drøm om at blive forfatter. Som barn i Vejle fantaserede hun om at blive frisør eller ridelærer, at være tandlæge eller at have en lille butik. Fra barnsben har hun været glad for tal og matematik og endte med at læse kemi og biologi. I 1993 blev hun uddannet cand.scient. i kemi og bioteknologi fra Aarhus Universitet.

Mette Vedsø siger dog, at hun altid har haft et forfatterfrø inde i sig, selvom det ikke var en bevidst beslutning at blive forfatter: ”Jeg tænkte ikke ’nu vil jeg være forfatter’. Jeg tænkte mere ’nu vil jeg ikke kun skrive til mig selv, så må vi se, hvad der sker’,” siger hun (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05).

Først da hun blev optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2008, begyndte hun for for alvor at skrive seriøst. Forinden havde hun prøvet meget andet; andre jobs, taget en anden uddannelse og var – som hun selv siger – ”temmelig voksen”, da hun debuterede som forfatter i novellesamlingen ”Taber-nabo” i 2010. Året efter udkom hendes første bog ”Kærlighedskødboller”.

Mette Vedsø henter inspiration til sine historier fra mange steder: ”En god sætning, et barn der føler noget, som gør, at jeg mærker den samme følelse og husker den med barnets blik. Måske skriver jeg en note på min telefon, så jeg ikke glemmer igen. Så simrer det, og jeg skriver mere ned … og mere. Jeg vil gerne, at skriveprocessen giver historien lov til at folde sig ud, så jeg laver ikke lange dispositioner. Men jeg har som oftest en fornemmelse af, hvordan historien skal ende. For mig er det ret afgørende at finde en god form. Skal det være en jeg-fortælling, skal den være i datid, den slags. Jeg prøver mig frem, og ser hvad der fungerer,” siger hun (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05).

For eksempel startede historien om Vera som et projekt på Forfatterskolen. Her voksede Veras karakter frem, efterhånden som hun skrev. Mette Vedsø havde en god fornemmelse af, hvem hovedkaraktererne var, men ellers voksede resten af historien frem undervejs i skriveprocessen.

Mette Vedsø skriver om emner som for eksempel venskab, skilsmisse, vold, død og kulturforskelle, og historierne har et socialrealistisk islæt. Hun forklarer, at hun godt kan lide den almindelige hverdag og synes, at det er dér, det ”vildeste drama” er (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05). For ungdomsromanen ”Hest Horse Pferd Cheval Love” fik Mette Vedsø Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger i 2017.

Død og citronmåne

”I dag, ude i skuret, åbnede Mattis posen. Inde bag plastikken lå alt det, der var udenpå ham, indtil … Han holdt det op mod næsten. Mærkeligt, at tøjet klarede det, brillerne klarede det, alting klarede det, men han gik i stykker.”
”Død og citronmåne”, s. 89.

Mette Vedsøs ”Død og citronmåne” fra 2014 er forfatterens anden ungdomsbog. Da historien begynder, er det 174 dage siden, at 13-årige Mattis’ far døde i en trafikulykke. Mattis, hans mor Gritt og lillesøster Mimi skal flytte til en ny by for at starte på en frisk. Mattis sidder i flyttebilen på vej mod sit nye hjem, men han har slet ikke lyst til at flytte fra familiens gamle hus med alle minderne om sin far. I den nye by skal han samtidig starte i en ny klasse og møde nye mennesker, og det kan han slet ikke overskue.

51316827

Over for ham, i det nye hus, bor den jævnaldrende Frederikke, der elsker fodbold. Det gør Mattis egentlig også, men siden sin fars død har han ikke haft lyst til at spille. Frederikke finder imidlertid ud af sandheden om Mattis’ far og forsøger at overtale ham til at begynde at spille fodbold igen. Der opstår et venskab mellem de to, og det viser sig, at Mattis ikke er den eneste, der er ked af det.

”Død og citronmåne” er en fortælling om venskab og vrede, frustration og fodbold. Ligesom Mettes Vedsøs første ungdomsbog, ”Stav til psyko”, tager ”Død og citronmåne” også seriøse temaer op, blandt andet døden og alkoholisme. Mattis og Frederikke kæmper med hver sin sorg, men fælles for dem er, at deres familier har det svært. Bogen handler også om, at døden har mange ansigter; Frederikkes far er ikke død, men han er alkoholiker og fraværende i hendes liv. Og det er, indser Mattis, en anden form for død.

Historien starter i begyndelsen af maj og strækker sig over cirka ti dage. Den er delvist fortalt i nutid, undervejs fortalt med tilbageblik, hvor Mattis tænker på stunder med sin far. Historien, der er fortalt i tredjeperson, er skrevet i et enkelt og realistisk sprog, der passer til den realistiske genre.