Sara Stridsberg fik sit internationale gennembrud med romanen ”Drømmefakultetet” i 2007, for hvilken hun modtog Nordisk Råds litteraturpris. Stridsbergs skrivestil har en drømmende karakter, hvor minder, nutid, fakta og fiktion blandes, for til sammen at skabe en collage over levet liv.
En kulsvierlund i Nordsjælland er arnested for den vidtforgrenede slægtsfortælling ”Vener”, som Fie Frydendal Sigersted debuterede med i 2022.
Benedicte Huang debuterede i 2023 med romanen ”Døtreskole”, der med et forfinet blik på ungpigeliv skildrer venskaber, skolegang og overgangen fra barn til voksen med mildhed og nysgerrighed.
Vi kommer helt ned i detaljerne i Runa Lily Luths tekster. Med næsen helt nede i den klistrede æggeblomme, det stinkende fluelig og den kolde, våde snedrive skriver hun en virkelighed frem, der går tæt på både kroppe og sind hos hendes karakterer.
Både i sine klummer og kronikker og i sit forfatterskab bruger den journalistuddannede Amalie Langballe sig selv og sin personlige historie til at undersøge seksualitet, magt, begær, relationer og grænser.
At læse argentinske Samanta Schweblin er som at bevæge sig ind i en drøm eller et mareridt.
Hovedpersonerne i Emma Bess’ novellesamling ”Mødre, døtre, søstre” fra 2018 er alle piger og unge kvinder i forskellige faser af livet.
Mette Vedsø skriver om hverdag og følelser, og begge dele skildrer hun skarpt og indsigtsfuldt i sit forfatterskab. Hun skriver socialrealistisk børne- og ungdomslitteratur, hvor hun tager alvorlige emner op og viser barndommens skyggeside.
Stine Pilgaard har gennem sine romaner ”Min mor siger”, ”Lejlighedssange” og ”Meter i sekundet” forfinet den mundrette diktion og de satirisk præcise karaktertegninger, der giver hendes romankarakterer deres særlige og uimodståelige liv.
Hvisk et digt direkte ind i lytterens øre gennem et hul i en kasse. Det er et af de eksperimenterende oplæsningskoncepter, som forfatteren Maja Lucas har medvirket i.
Er du biblioteksbruger eller elev?
