Amalie Langballe
Foto: Philip Peng Rosenthal

Amalie Langballe

cand.mag. Stine Hamann Pedersen, december 2019. Opdateret af cand.mag. og redaktør Madeleine Saunte, august 2025.
Top image group
Amalie Langballe
Foto: Philip Peng Rosenthal

Både i sine klummer og kronikker og i sit forfatterskab bruger den journalistuddannede Amalie Langballe sig selv og sin personlige historie til at undersøge seksualitet, magt, begær, relationer og grænser. Hun debuterede i 2019 med “forsvindingsnumre”, en sorgroman om en datters forsøg på at finde hoved og hale i sig selv og livet efter sin mors død. Den næste roman, “elskende” fra 2025, foregår på et bordel i middelalderen og syder af kropsvæsker og -lugte.

140739685

 

Blå bog

Født: 30. maj 1992, Roskilde.

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, 2017.

Debut: forsvindingsnumre. Lindhardt og Ringhof, 2019. Roman.

Litteraturpriser: Bogforums Debutantpris, 2019.

Seneste udgivelse: elskende. Lindhardt og Ringhof, 2025. Roman.

 

 

 

Videoklip

Bag om Brøgger. Amalie Langballe m.fl. fortæller om hvilken betydning Suzanne Brøgger har haft for dem. Teater Republique, 2021.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Mor døde den sidste sommerdag sidste år, men langt ind i efteråret blev vejret ved med at være varmt, og folk sejlede rundt på kanalerne i lejede motorbåde og skænkede lyserød rosévin op […] overalt var folk glade og forelskede, og de elskede deres by, og nogle af dem elskede også hinanden. Det var slet ikke et vejr at have en død mor i.”
”forsvindingsnumre”, s. 20.

Amalie Langballe er opvokset i den lille by Stenstrup på Fyn. I 2002, da hun var 10 år, fik hendes mor konstateret knoglemarvskræft, som hun døde af i 2016, fjorten år senere. I 2017 blev Amalie Langballe færdiguddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og hun har siden arbejdet som freelancejournalist for en lang række aviser og magasiner. Indimellem har hendes klummer og kronikker tiltrukket stor opmærksomhed, når hun har skrevet bramfrit og personligt om så forskellige emner som frivillig barnløshed og sterilisation, sex vs. overgreb og sorgen over at miste sin mor til kræft.

I 2017 skrev hun for eksempel en klumme om en ubehagelig seksuel oplevelse, hvor hun diskuterede sin egen rolle og eventuelle skyld i det, der kunne have udviklet sig til en regulær voldtægt: ”Når det #aldrigerminskyld, men jeg føler mig medskyldig, hvad skal jeg så kalde de tæsk, jeg fik en nat i november? Dårlig sex? Et overfald? Et voldtægtsforsøg? Intet virker rigtigt.” (Amalie Langballe: Det er svært at onanere med den ene hånd og vifte offerkortet med den anden. Dagbladet Information, 2017-08-31). Klummen resulterede i, at Amalie Langballe blev kontaktet af forlaget Lindhardt og Ringhof, der ville have hende til at skrive en bog. På den opfordring påbegyndte hun ”forsvindingsnumre”, der i flere henseender kan beskrives som autofiktiv, og hvor savnet efter den afdøde mor løber som den samlende, røde tråd.
Amalie Langballe modtog Bogforums Debutantpris for bogen i 2019, men var selv i tvivl om, det var den vej hun ville gå: ”Min forlægger siger, jeg skal holde min kæft om det her. Men jeg er ret ambivalent omkring at udgive en roman igen. Jeg vil gerne skrive en lang non-fiktion bog, der ikke har noget med mig at gøre.” (Michelle From Hoxer: Kaldte sin egen debut ’sentimentalt lort’. DR.dk, 2019-11-15). Hendes næste bog blev ikke en roman, men samtalebogen ”Forsøg udi håb – hvad præster ved om kaos” fra 2021.

I 2025 var Amalie Langballe romanaktuel igen. “elskende” handler om en adelskvinde, der i middelalderens København bliver sendt væk fra hoffet af sin mand til et bordel som en slags straf, fordi hun ikke har givet ham børn.

Aktuelt værk: elskende

”Mændenes hud: svedig og rødmende, nogle gange svulmende og afskallet. Under akten ofte glatte som våde kartofler. Sved fra deres pander kunne dryppe ned i mine øjne og få dem til at svie. Andre gange, for det meste, en insisteren på at blive redet til udløsning, mine hofter frem og tilbage som i en krampe, til at blive åndssvag af. Til sidst også betragtelige smerter i lænden.”
”elskende”, s. 73.

I 2025 udgav Amalie Langballe sin anden roman, “elskende”. Den foregår i løbet af en ualmindelig varm sommer for længe siden, i et København hærget af pest, kolera og vanvid. Stederne er kongehuset, horehuset og, imellem dem, en labyrint. Fortælleren er en adelskvinde, som af sin mand bliver sendt fra kongehuset til horehuset, som en lærestreg, fordi hun ikke er blevet gravid. I horehuset møder hun de andre beboere: Den unge Gunhild, den ældre Ester og den mystiske bestyrerinde Viola. Hun møder også en hel masse mænd, som kommer for at købe sex af hende og de andre kvinder.

140739685

I huset får hun nys om en kærlighedshistorie, som binder horehuset og kongehuset sammen. Det er både noget, der har fundet sted i nogle af karakterernes tidlige ungdom og som optrevles i tilbageblik, og noget, som lever videre i fortællingens nu som en hemmelig plan og et komplot.

Romanen veksler mellem disse to spor: På den ene side jeg-fortællerens dagligdag i horehuset, med meget eksplicitte scener og beskrivelser af både kvindernes og de besøgende mænds kroppe, lugter og væsker, og på den anden side kærlighedshistorien, der langsomt foldes ud.

Stilen er manieret og poserende, med hyppig brug af effekter som kursiveringer, parenteser og luftige sider. Sådan lyder det eksempelvis på side 8: ”Hver sommer har sin egen duft, og dennes var blandt andet kvindernes svedige inderlår (røde og hudløse), børnenes ustyrlige eksem (sødlig og ostefed), mændenes svampede pikke (deres skridt som en syg skovbund).”