Sara Stridsberg

Artikel type
voksne
cand.mag. Helle Eeg, iBureauet/Dagbladet Information. 2008. Opdateret 2014.
Main image
Stridsberg, Sara
Foto: C&K Forlag

Indledning

Sara Stridsbergs forfatterskab er en hyldest til de viljestærke kvinder. Hendes debut “Happy Sally” er en fantasi over Sally Bauers liv, der som den første skandinav i 1939 svømmede over Den Engelske Kanal. Stridsbergs anden roman “Drømmefakultetet”, som hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris for, handler om Valerie Solanas, forfatteren til det kampfeministiske SCUM Manifest (Society for Cutting Up Men), men som nok er mest kendt for at have skudt Andy Warhol. Stridsbergs værker er collager over levet liv. Bøgerne blander interviews, dagbogsnotater, artikler og prosa i en forvirrende og alligevel overraskende præcis fortælling om kvinder, der lever i grænselandet mellem det gale og det geniale.

 

51306708

Blå bog

Født: 1972 i Solna i Sverige.

Uddannelse: Stridsberg har læst jura og kønsstudier ved Uppsala Universitet.

Debut: Happy Sally, 2004.

Litteraturpriser: Sveriges Essäfonds pris, 2004. Aftonbladets litteraturpris, 2006. Nordisk Råds Litteraturpris, 2007. Gustaf Fröding-stipendiet, 2008.

Seneste udgivelse: Beckomberga : ode til min familie. C&K, 2014. Oversat af Ellen Boen. (Beckomberga: ode till min familj, 2014).

 

 

 

 

 

 Sara

 

Baggrund

“Du drømmer, at hun sender fingerkys til dig gennem ørkenen og årtierne, du drømmer, at hun står uden for sit bølgeblikhus i en kjole, som hun har syet at det amerikanske flag, og en sindsyg hat i hvepsestriber og vinker til dig. Welcome to my garden of horror and love.”
“Drømmefakultetet”, s. 352

Sara Stridsberg er født i Solna, en forstad til Stockholm i 1972. Hun er uddannet jurist, men har aldrig arbejdet som en sådan. I stedet har hun arbejdet som oversætter, journalist og forfatter. Hun har skrevet for det feministiske kulturtidsskrift “Bang” og debuterede i 2004 med det anmelderroste værk “Happy Sally” om svenske Sally Bauer, der svømmede over Den Engelske Kanal, lige før Anden Verdenskrig brød ud. Året før havde Stridsberg oversat og udgivet amerikaneren Valerie Solanas “SCUM Manifest”. Solanas skrev SCUM Manifestet i 1967, det er et litterært kampfeministisk manifest der allerede i indledningen programivrigt fastslår: “Livet i dette samfund er – i bedste fald – død kedeligt, og intet aspekt af det er overhoved relevant for kvinder. For civiliserede, ansvarlige, spændingssøgende kvinder er der kun tilbage at omstyrte regeringen, afskaffe pengesystemet, automatisere arbejdsprocesser og nedkæmpe mandskønnet.” I forordet til sin oversættelse skriver Sara Stridsberg: “Jeg har aldrig elsket en tekst som jeg elsker Valeries tekst. Ingen anden tekst har forandret mig så meget.” (“SCUM Manifest” 2003, s. 7).

Stridsbergs anden roman ”Drömfakulteten” fra 2006 er stærk inspireret af Valeries tekst. I 2007 modtog Sara Stridsberg til manges overraskelse Nordisk Råds Litteraturpris for bogen foran en stribe ældre og langt mere etablerede forfattere. Romanen blev i 2007 opført som teaterstykke på Dramaten i Stockholm.

Happy Sally

“Jeg har tænkt på hvad forskellen var på dig og Sally. Jeg har tænkt på hvad det var der ødelagde den der rumvilje du skulle have haft. Jeg har tænkt på om det var min skyld. Kanalen kan ikke svare på det. Ikke Doverhimlene. Jeres veje krydsedes her i Dover, jeg tænkte, at jeg måske kunne begynde at forstå, hvis jeg kom tilbage hertil og så kanalen en gang til.”
“Happy Sally”, s. 23-24

Sara Stridsberg debut “Happy Sally” fra 2004 (ikke oversat til dansk) handler om to kvinder, der med halvtreds års mellemrum sætter sig for at svømme over Den Engelske Kanal. Den ene er Sally Bauer, en berømt kanalsvømmerske, der i 1939 blev den første skandinav til at krydse kanalen. Den anden er Ellen, der indgår et væddemål med sin mand, om hvorvidt hun kan gøre Bauer kunsten efter. Vinder hun, får hun ubegrænset tid til sin svømning, taber hun må hun opgive svømningen og tage med sin mand og deres to børn på jordomrejse.

Bogen er bygget op som en forvirrende mosaik af forskellige genrer, tider og fortællerperspektiver. Der skiftes mellem uddrag fra Sallys dagbog, postkort fra Ellen til sin datter, inventarlister, ferieminder og som et centralt spor i bogen fortæller Ellens datter i erindringsglimt om sin barndom, der kom til at stå i skyggen af moderens besættelse af at ville krydse kanalen.

Sally og Ellen er viljestærke og målrettede, de lader ikke nogen komme i mellem dem selv og deres passion. Det har den konsekvens, at begge kvinder skubber deres elskede fra dem. Sally mister sin elskerinde Marguerite og Ellen skubber langsomt sin mand og børn fra sig. På Ellens sidste forsøg over kanalen forsvinder hun sporløst i vandet. Det er stadig uklart for datteren om hun begik selvmord, eller om det var en ulykke.

Bogen kan læses som et forsøg fra datterens side på at forstå sin mors handling og bearbejde sin egen skyldfølelse over morens død. Datteren er rejst til Dover i England i fodsporene på sin mor og Sally. Med sig har hun postkort, en dagbog og sine egne erindringer, altså kort sagt fortællingens dele. En egentlig forløsning kommer aldrig, men ved at samle fortællingerne om moren, Sally, sig selv og endnu en svømmerinde hun møder i Dover, spejles de forskellige kvinders liv i hinanden og datterens opnår en forståelse af, at livet ikke leves efter et logisk system. Datteren kommer ikke tættere på en forståelse af moderen, men i erkendelsen befries hun for skyldfølelsen over moderens død: “livet sker bare. Det er som blomster. Som solskin. Som natten når den falder på” (s. 234).