portræt af Sara Stridsberg
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Sara Stridsberg

cand.mag. Helle Eeg, 2008, 2020 og oktober 2025.
Top image group
portræt af Sara Stridsberg
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Sara Stridsberg fik sit internationale gennembrud med romanen ”Drømmefakultetet” i 2007, for hvilken hun modtog Nordisk Råds litteraturpris. Stridsbergs skrivestil har en drømmende karakter, hvor minder, nutid, fakta og fiktion blandes, for til sammen at skabe en collage over levet liv. Som en rød tråd igennem hendes forfatterskab står en række stærke kvinder, næsten altid med kaotiske og udsvævende mænd omkring sig. Romanerne udspiller sig ofte i grænselandet mellem det gale og det geniale.

 

141085867

 

 

Blå bog

Født: 1972 i Solna i Sverige.

Uddannelse: Stridsberg har læst jura og kønsstudier ved Uppsala Universitet.

Debut: Happy Sally, 2004.

Litteraturpriser: Sveriges Essäfonds pris, 2004. Aftonbladets litteraturpris, 2006. Nordisk Råds litteraturpris, 2007. Gustaf Fröding-stipendiet, 2008. De Nios Stora Pris, 2016.

Seneste udgivelse: Farvel til Panic Beach. C&K, 2025. (Farväl till Panic Beach, 2024). Oversat af Ellen Boen og Birgitte Steffen Nielsen.

 

 

Interview med Sara Stridsberg, som fortæller om bogen "Beckomberga". Malou Efter Tio, 2014.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Du drømmer, at hun sender fingerkys til dig gennem ørkenen og årtierne, du drømmer, at hun står uden for sit bølgeblikhus i en kjole, som hun har syet at det amerikanske flag, og en sindsyg hat i hvepsestriber og vinker til dig. Welcome to my garden of horror and love.”
“Drømmefakultetet”, s. 352

Sara Stridsberg er født i Solna, en forstad til Stockholm i 1972. Hun er uddannet jurist, men har aldrig arbejdet som en sådan. Efter jurastudiet gik hun på skriveskolen Biskops-Arnö og har siden arbejdet som oversætter, journalist, dramatiker og forfatter og har blandt andet været tilknyttet det feministiske kulturtidsskrift “Bang”. Stridsberg debuterede i 2004 med det anmelderroste værk “Happy Sally” om svenske Sally Bauer, der i 1939 svømmede over Den Engelske Kanal, og om Ellen, der årtier senere forsøger at gøre hende kunsten efter. Året før havde Stridsberg oversat og udgivet amerikaneren Valerie Solanas’ “SCUM Manifest”. Stridsberg bor i dag i Stockholm og har to børn.

Stridsbergs anden roman ”Drömfakulteten” fra 2006 (“Drømmefakultetet”, 2007) er stærkt inspireret af Valerie Solanas tekst. Romanen blev Sara Stridsbergs gennembrud, som hun også fik den prestigefulde Nordisk Råds litteraturpris for. Hun har siden udgivet flere kritikerroste romaner. Ved siden af sit forfatterskab har Stridsberg også skrevet og opsat flere teaterstykker, bl.a. på Sveriges nationalscene Dramaten i Stockholm og flere steder i udlandet.

I 2016 blev Sara Stridsberg valgt ind i Det Svenske Akademi, hvis 18 medlemmer blandt andet står for uddelingen af Nobelprisen i litteratur. Traditionelt har optagelsen i Akademiet været på livstid, men Stridsberg valgte, sammen med flere andre medlemmer, at træde ud af akademiet i 2018 i kølvandet på #MeToo skandalen omkring Akademiet.

Flere af Sara Stridsbergs romaner har mere eller mindre kendte personer og begivenheder som udgangspunkt, som fx Solanas, Sally Bauer og Vladimir Nabokov. Men i hendes roman ”Farvel til Panic Beach” fra 2024 er det nu Stridsbergs egen familiehistorie, der er omdrejningspunktet, hvilket er en ny udvikling i hendes forfatterskab. Stridsberg har tidligere sagt, at hun foretrækker at stå i skyggen af sine karakterer frem for selv at være genstand for opmærksomhed. Det bliver dog ikke til klassisk erindringslitteratur, men behandles i samme poetiske og fabulerende stil som hendes tidligere værker, hvor virkelighed og fiktion flyder sammen.

Aktuelt værk: Farvel til Panic Beach

Sommetider møder jeg nogen, der minder mig om dem, som engang var min familie. Så stiger denne verden op i mig som en glitrende sø, den måde, hvorpå de svævede lidt oven over alting og betragtede den almindelige verden deroppefra og så lige igennem den. Det er, som om selve livets tråd findes der, alt andet synker tilbage i skyggerne, og i sådanne øjeblikke længes jeg tilbage.
Farvel til Panic Beach, s. 45.

I ”Farväl till Panic Beach” fra 2015 (Farvel til Panic Beach, 2025) følger vi Nina, der gennem sin opvækst og families historie forsøger at forstå sin far og sin egen rolle i familien. Familiens fortælling starter ifølge Nina på en bænk i Berzelii Park i Stockholm, hvor to unge mennesker forelsker sig, men hurtigt bliver revet fra hinanden igen. Dog når de at få et fælles barn, Ninas farfar. Familiens historie hjemsøges på den ene side af svigt fra forældrene, alkohol og selvmord, og på den anden side af farverige og elskende mennesker, der følger deres egen vej i livet. For enden af fortællingen står Nina, der søger svar på sin søsters selvmord i familiens tidligere tragedier.

141085867

Historien springer frem og tilbage i tid, og minder og nutid flettes sammen, mens Nina konfronteres med sine egne erindringer og forhold til faren, der både præges af kærlighed og af vrede over hans svigt og hans rolle i lillesøsterens død. Fortællingen udforsker kærlighedens dobbelthed og tilgivelsens vanskeligheder. Som Stridsberg selv har sagt: »Jeg skriver om kærligheden, om det utilgivelige og om tilgivelsen, og de tre ting har ikke noget at gøre med fornuft« (Jess Stein Pedersen: ”Jeg har altid været min fars lille mor”. Politiken, 2025-09-06).

Romanen viser, hvordan man kan elske nogen, man også må tage afstand fra, og hvordan man forsøger at beskytte dem, man holder af, på trods af svigt og smerte.

Familien og fortidens gentagelser spiller en central rolle. Nina forsøger at forstå og leve med familiens mønstre uden nødvendigvis at rette op på fortidens fejl, men ved at erkende og acceptere dem som en del af livet. Romanen trækker på Stridsbergs egen familiehistorie og berører temaer, som incest, misbrug og komplicerede faderskikkelser, som hun tidligere har behandlet i sine romaner, og skaber dermed en sammenhæng mellem personlige erfaringer og litterær udforskning.