barndom

Sara Stridsberg

Sara Stridsberg fik sit internationale gennembrud med romanen ”Drømmefakultetet” i 2007, for hvilken hun modtog Nordisk Råds litteraturpris. Stridsbergs skrivestil har en drømmende karakter, hvor minder, nutid, fakta og fiktion blandes, for til sammen at skabe en collage over levet liv.

Christine Kærulv

Christine Kærulv debuterede i 2025 med digtsamlingen "Motherlode", som fik Bogforums Debutantpris samme år.

Søren Sveistrup

Efter at have høstet international anerkendelse som manuskriptforfatter til nogle af de mest succesrige danske tv-serier som ”Nikolaj og Julie” og ”Forbrydelsen” debuterede Søren Sveistrup i 2018 som romanforfatter med den mørke politikrimi ”Kastanjemanden”.

Fleur Jaeggy

Fleur Jaggey er en schweizisk forfatter, oversætter og essayist. Hun skriver primært på italiensk. Hendes skrivestil er minimalistisk og intens og handler ofte om isolation, disciplin, barndom og det ubevidste.

Ulrikka S. Gernes

Siden sin debut med ”Natsværmer” i 1984 har Ulrikka S. Gernes udgivet digte og børnebøger, inden hun i 2024 sendte sin første roman ud i verden: ”En pige forlod værelset” er en rystende skildring af et forhold mellem en 15-årig pige og en 46-årig mand.

Gustav Valdemar Strange

Gustav Valdemar Strange (f. 1992) er uddannet fra Forfatterskolen i 2022 og debuterede i 2024 med digtsamlingen ”Til alle dem der vil forlade mig”.

Niels Frederik Dahl

Norske Niels Fredrik Dahl knytter sine værker tæt sammen med en vedholdende interesse for ensomhed og alt det, vi arver fra vores forældre. I 2024 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for den knugende smukke ”Fars ryg” om en fars liv, før han blev far.

Andrev Walden

Den svenske forfatter Andrev Waldens debutroman ”Satans mænd” om de syv stedfædre, han fik ind i sit liv i løbet af syv barndomsår, har gjort ham til bestsellerforfatter i hjemlandet. Opvæksthistorien er forankret i virkeligheden, men skrevet med en voksen mands forsonende humor og varme.

Kim Andrea Brofeldt

Kim Andrea Brofeldt er en humoristisk, rørende og hjertevarm stemme i dansk litteratur. Hendes debutroman ”Afslutninger” er sanselig og billedrig med drys af magisk realisme over sig, bog nummer to, ”Kunsten at spejle et æg”, mere socialrealistisk.

Sebastian Bune

Sebastian Bune skriver hæsblæsende socialrealisme og giver stemme til udsatte børn i velfærdsstatens Danmark. Værkernes kraftfulde scener afløser hinanden som perler på en snor, og skrivestilen kan minde om et filmmanuskript med den replikdrevne dynamik.