Samlet set rummer Louise Juhl Dalsgaards forfatterskab historier nok til et helt bibliotek. Hun skriver karakterer og scener frem i digte og kortprosa, og selv hendes romaner er fragmentariske med tableauer frem for episk historiefortælling.
Den svenske journalist og forfatter Karolina Ramqvist har i sin roman ”Brød og mælk” (2023) med stor sanselighed og psykologisk indsigt skrevet sig ind på madens betydning for selvforståelse og identitet.
Carl Frode Tiller anses som en af de vigtigste forfattere i norsk samtidslitteratur. Hans romaner tager fat på temaer omkring identitet, social arv og komplekse relationer mellem mennesker.
Alberte Winding har skrevet en række børne- og ungdomsbøger, og i 2008 debuterede hun som voksenbogsforfatter med romanen ”Tisvilde strand”. Hun har siden skrevet en erindringsbog og en erindringsroman, som begge er kendetegnet ved et særligt blik for barnets oplevelse af verden.
Den ungarske forfatter Agota Kristof (1935-2011) kom til den fransktalende del af Schweiz som flygtning i 1956. Kristof beskriver følelsen af at være analfabet i den nye sprogvirkelighed i sit selvbiografiske værk ”Analfabeten” fra 2004.
Med sin egen families historie som brønd har Alex Schulman skrevet fire bøger med en dirrende barndom i centrum.
Svenske Karin Smirnoff debuterede med et brag, da hun udgav ”Jeg tog ned til bror”, der er første bind i en trilogi om den utilpassede Jana Kippo.
Den danske forfatter Stine Askov har siden 2012 skrevet romaner, som inddrager forskellige genrer. Debutromanen ”Bid” er satirisk chicklit med en alvorlig undertone, mens udviklingsromanen ”Bjørneklo” også indeholder noget overnaturligt og uhyggeligt.
Som forfatter tager skuespiller Johannes Lilleøre selv den kunstneriske magt, som han er underlagt, når han selv er på scenen.
Malene Ravn demonstrerer med sit forfatterskab på tre romaner, at hun både mestrer at skrive den korte roman, der dirrer af fortættet drama, og den store slægtsfortælling med et stykke Danmarkshistorie som kulisse.
Er du biblioteksbruger eller elev?
