barndom

Kim Andrea Brofeldt er en ny, humoristisk, rørende og hjertevarm stemme i dansk litteratur. I sin debutroman ”Afslutninger” skriver hun i en sanselig og billedrig stil med drys af hverdagseventyr og magisk realisme over sig.

Sebastian Bune skriver hæsblæsende socialrealisme og giver stemme til udsatte børn i velfærdsstatens Danmark. Værkernes kraftfulde scener afløser hinanden som perler på en snor, og skrivestilen kan minde om et filmmanuskript med den replikdrevne dynamik.

John Boynes hjerteskærende bøger læses af både børn og voksne, og da han udgav ”Drengen med den stribede pyjamas” i 2006, skød den irske forfatter gennem den litterære stratosfære og indtog stjernestatus.

Samlet set rummer Louise Juhl Dalsgaards forfatterskab historier nok til et helt bibliotek. Hun skriver karakterer og scener frem i digte og kortprosa, og selv hendes romaner er fragmentariske med tableauer frem for episk historiefortælling.

Carl Frode Tiller anses som en af de vigtigste forfattere i norsk samtidslitteratur. Hans romaner tager fat på temaer omkring identitet, social arv og komplekse relationer mellem mennesker.

Alberte Winding har skrevet en række børne- og ungdomsbøger, og i 2008 debuterede hun som voksenbogsforfatter med romanen ”Tisvilde strand”. Hun har siden skrevet en erindringsbog og en erindringsroman, som begge er kendetegnet ved et særligt blik for barnets oplevelse af verden.

Den ungarske forfatter Agota Kristof (1935-2011) kom til den fransktalende del af Schweiz som flygtning i 1956. Kristof beskriver følelsen af at være analfabet i den nye sprogvirkelighed i sit selvbiografiske værk ”Analfabeten” fra 2004.

Med sin egen families historie som brønd har Alex Schulman skrevet fem bøger med en dirrende barndom i centrum.

Svenske Karin Smirnoff debuterede med et brag, da hun udgav ”Jeg tog ned til bror”, der er første bind i en trilogi om den utilpassede Jana Kippo.