barndom

Stine Askov har siden 2012 skrevet romaner, som inddrager forskellige genrer. Debutromanen ”Bid” er satirisk chicklit med en alvorlig undertone, mens udviklingsromanen ”Bjørneklo” også indeholder noget overnaturligt og uhyggeligt.

Som forfatter tager skuespiller Johannes Lilleøre selv den kunstneriske magt, som han er underlagt, når han selv er på scenen. Når han skriver, er det ham, der tager alle de valg, der allerede er taget for ham, når han går på teaterscenen og gør en rolle levende.

Malene Ravn demonstrerer med sit forfatterskab på tre romaner, at hun både mestrer at skrive den korte roman, der dirrer af fortættet drama, og den store slægtsfortælling med et stykke Danmarkshistorie som kulisse.

”Happy ending” er titlen på en af Anne-Sophie Lunding-Sørensens romaner. Det er dog ikke romanens slutning, titlen hentyder til, men de prostituerede pigers betegnelse for højdepunktet af deres ”behandling” af bordellets kunder.

Den srilankanskfødte canadiske forfatter Michael Ondaatje er især kendt for romanen ”Den engelske patient”, som er en episk fortælling om fysiske og følelsesmæssige krigstraumer, identitet og kærlighed.

Pernille Abd-El Dayem har med sine bøger vist, at hun er en stemme, det er værd at holde øje med i nyere dansk litteratur.

Preben Major Sørensen har i mere end halvtreds år udgivet bøger. Siden debuten i 1965 har han som få andre i dansk litteratur dyrket den korte novelleform og optjent sig et renommé som en kultforfatter.

I Edward St Aubyns selvbiografiske roman-kvintet om alter egoet Patrick Melrose bliver vi lukket ind bag facaden hos den britiske overklasse.

Der findes ikke mange, der som Roy Jacobsen kan beskrive den barske nordnorske natur, så hårene rejser sig på huden. Eller skildre barndommen i 1960’ernes Oslo, så man føler, man var der selv.

Tove Jansson er verdensberømt for sine Mumitrolde, men fra 1970 skrev hun kun voksenlitteratur. Der er dog mange sammenfald mellem Mumiuniverset og Tove Janssons voksenprosa.