Stine Askov
Foto: Linda Hansen / Gyldendal

Stine Askov

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, Bureauet, juli 2020
Top image group
Stine Askov
Foto: Linda Hansen / Gyldendal

Indledning

Stine Askov har siden 2012 skrevet romaner, som inddrager forskellige genrer. Debutromanen ”Bid” er satirisk chicklit med en alvorlig undertone, mens udviklingsromanen ”Bjørneklo” også indeholder noget overnaturligt og uhyggeligt. I ”Katalog over katastrofer” fra 2020 forvandler en realistisk fortælling om 1980’ernes koldkrigsstemning sig til en spændingsroman. Et gennemgående motiv i forfatterskabet er, hvordan børn påvirkes af deres opvækst og den familie, de er havnet i.

48102425

 

 

Blå bog

Født: 1976 i Helsingør.

Uddannelse: Pædagog.

Debut: Bid. Gyldendal, 2012.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Katalog over katastrofer. Gyldendal, 2020. Roman.

Inspiration: John Irving. Ifølge forfatteren er hun også inspireret af almindelige mennesker, som hun møder i sin hverdag. 

 

 

Forfattermorgen: Stine Askov om romanen ”Bjørneklo”. Gyldendal, april 2017.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Smerte eller kulde eller sult er kroppens signaler om, at der er noget galt, men man behøver ikke reagere på hver en lille ting. Det er det, man bruger hovedet til, at vurdere, hvad der er vigtigt, om der er plads til smerten. Sådan siger han. Hun kan altid høre ham i hovedet, hans regler.”
”Katalog over katastrofer”, s. 95-96.

Stine Askov er født i 1976 og voksede op i den nordsjællandske by Helsingør.

I Stine Askovs barndomshjem blev det forventet, at børnene hjalp til i familien. De blev blandt andet sat til at hente fiskegarn ind tidligt om morgenen, fodre høns og hugge brænde: Hvis vi ikke huggede brænde, var der ikke varme til vinter. Der var meget virkelige konsekvenser, og så gjorde man det. Det var jo livsnødvendigt, siger Stine Askov og tilføjer, at hun og hendes søskende lærte at være selvhjulpne, samtidig med at de fik en følelse af at have en funktion i familien. Forældrenes konsekvensbaserede opdragelse gav børnene en stor livsduelighed, forklarer Askov, som er glad for, at hendes forældre på denne måde gav deres børn oplevelsen af at kunne overkomme også svære ting. (Birgitte Kjær: Bekymret forfatter: ”Jeg kender børn på 14, som ikke kan cykle eller tage metroen selv”. Politiken, 2020-05-13).

Som andre børn i 1980’erne var barnet Stine Askov også præget af den kolde krig og truslen om en atomkraftulykke eller atomkrig. Hun gik til demonstrationer mod det svenske atomkraftværk Barsebäck og skrev endda et brev til den daværende amerikanske præsident: ”Jeg skrev på mit bedste skoleengelsk til Reagan »please don’t press the button«. Og så fik jeg faktisk svar tilbage. Det var nok ikke fra Reagan selv, men fra Det Hvide Hus med et ’Tak for din interesse’.” (Birgitte Kjær: Bekymret forfatter: ”Jeg kender børn på 14, som ikke kan cykle eller tage metroen selv”. Politiken, 2020-05-13). Da hun mange år senere genfandt brevet, blev det en vigtig inspirationskilde til romanen ”Katalog over katastrofer” (2020). Stine Askov skrev dog ikke kun brev til Ronald Reagan i sin barndom. Allerede som 15-årig bidrog hun ligeledes til en novelleantologi.

Stine Askov blev student fra Helsingør Gymnasium og uddannede sig herefter til pædagog. Hun arbejdede i mere end 20 år som børnehavepædagog, før hun helligede sig livet som forfatter på fuld tid. Stine Askov debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med romanen ”Bid”. Hun har siden skrevet yderligere tre romaner. Stine Askov har to døtre og bor med sin familie i København.

Bid

”Jeg synes ikke rigtig, jeg havde noget fornuftigt at sige. Faktisk sad jeg og mærkede helt tydeligt, at min depression blussede op igen. Så lod jeg Uffe gramse mig på brysterne, mens teen blev kold, og farmor sang på sidste vers.”
”Bid”, s. 83.

Stine Askov debuterede i 2012 med romanen ”Bid”, som ved udgivelsen blandt andet blev kaldt nutidssatire, tragikomisk chicklit og en folkekomedie.

Romanens hovedperson er den 29-årige Signe, som kæmper med at blive rigtig voksen. Hun dater den lettere kiksede bibliotekar Uffe, men drømmer om sin lækre nabo Mads. Efter en tid som arbejdsløs får Signe job som ekspedient i Matas på Fisketorvet, hvilket dog interesserer hende ”lige så lidt som fiskekvoter” (s. 133). Hendes læge siger, hun har en depression, og ved sociale sammenkomster kommer hun hele tiden til at sige noget upassende eller drikke sig alt for fuld.

29388733

Det er også en ren cirkusforestilling, når jeg-fortælleren er sammen med sin anstrengende familie, der består af en søster, som lever og ånder for diverse tv-serier og i øvrigt ikke kan lide børn, selv om hun er ansat i en vuggestue, en alkoholiseret, højtråbende far og en mor, som forsøger at hjælpe med doggybags med middagsrester og gode råd: ”Det var ment som en trøst, men alle samtaler med min mor var som at blive bidt af et lille dyr.” (s. 13).

Fortællingen er fuld af morsomme skildringer af det brogede persongalleri og figurernes forhold til hinanden. Komediens virkemiddel er ofte overdrivelsen, hvilket også er kendetegnende for denne historie og dens karikerede personer. Romanen er fortalt i en talesprogsform, med mange brudstykker af dialoger og med gengivelse af hovedpersonens tanker, der ofte også er kendetegnet ved en ironisk distance til det hele: ”Man behøvede ikke være clairvoyant for at se, hvad Uffe tænkte. Det var billedet af mig gravid i et parcelhus i Greve, der langsomt gik op i røg.” (s. 153). 

Jeg-fortællingens hovedperson har et veludviklet blik for det groteske og stor selvironi, men historien har også en alvorlig understrøm: Bag alt det humoristiske er det også en fortælling om en følsom ung kvinde, som forsøger at finde sit eget ståsted i tilværelsen ved overgangen til voksenlivet.

”Bid” blev shortlistet til BogForums Debutantpris i 2012.