Med sine satiriske karaktertegninger og et ironisk blik for samspillet mellem mennesker minder Stine Askov i sin debutroman ”Bid” om andre forfattere, hvis værker også indeholder sarkasme og fremstilling af det absurde i dagligdagssituationer og familierelationer. Et eksempel er den danske forfatter Stine Pilgaard, som blandt andet er kendt for bøgerne ”Min mor siger” (2012) og ”Meter i sekundet” (2020). Et andet er forfatteren Kirsten Hammann, der i bøger som ”Fra smørhullet” (2004) og ”Se på mig” (2011) også kombinerer det humoristiske og satiriske med alvorlige tematikker.
Der er en snert af noget overnaturligt ved romanen ”Bjørneklo”, som sammen med de til tider groteske scenarier kan minde om norske Lars Saabye Christensens fortællinger om utilpassede særlinge. Saabye Christensens skildring af outsideren er blandt andet del af romanerne ”Herman” fra 1988 og ”Drengen der ville være med på holdet” fra 1992. En dansk forfatter, som i endnu højere grad end Askov kombinerer realistiske hverdagshistorier med det eventyrlige er Charlotte Weitze, som også beskæftiger sig med et troldebarn ombyttet til menneskebarn i sin debutbog ”Skifting” (1996). "Bjørneklo” er dog ligeledes en roman om en pubertetsdreng, som mister en forælder. En anden bog, som skildrer samme tematik, er Morten Kirkskovs ”Kapgang” fra 2011.
Katrine Marie Guldager et eksempel på en forfatter, der – ligesom Askov gør det i ”Katalog over katastrofer” – inddrager moderne danmarkshistorie i sine romaner. I Guldagers romanserie ”Køge-krøniken” (2010-2016) følges de samme personer over en periode på mere end 50 år, og serien bliver hermed også et portræt af Danmark i det 20. århundrede.
Endelig kan romanen ”Nøjsomheden” siges at indskrive sig i den række af romaner, som skildrer en opvækst blandt de mest udsatte i det danske samfund, som fx ”Planen” af Morten Pape.