Foto: Politikens forlag

Karin Smirnoff

cand.mag. Anne Vindum, Bureauet, marts 2021.
Top image group
Foto: Politikens forlag

Indledning

Svenske Karin Smirnoff debuterede med et brag, da hun udgav ”Jeg tog ned til bror”, der er første bind i en trilogi om den utilpassede Jana Kippo. I et fortættet sprog fortæller Smirnoff dramatiske historier fra nordsvenske småbyer, hvor incest, vold og svigt er hverdagskost, og hvor naturen er det eneste sted, der ikke dømmer dig. Andet bind, ”Vi tog op med mor”, udkom på dansk i 2020 og fortsætter den knugende og ildevarslende beretning.

38485032

 

 

Blå bog

Født: 24. september 1964, Umeå, Sverige.

Uddannelse: Kulturama. Umeå Universitet, 1994-95. Lunds Universitet, 2017-19.

Debut: Jag for ner till bror, 2018.

Litteraturpriser: Augustprisen, 2018. Ivar-Lo prisen, 2021.

Seneste udgivelse: Vi tog op med mor. C&K Forlag, 2020. (Vi for upp med mor, 2019). Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen. Roman.

 

 

Video: Karin Smirnoff fortæller om ”Sen for jag hem”. Svenska kyrkan, september 2020.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Så svarede apostlene profeterne jesus og maria at jeg ikke havde noget valg. Ikke noget valg hvad skal det betyde sagde jeg og de svarede at mit liv allerede var udstukket og at der var en mening med de mennesker der krydsede min vej. Også med fadren spurgte jeg. Også med fadren svarede de.
”Jeg tog ned til bror”, s. 140.

Den svenske forfatter Karin Smirnoff er født i 1964 i Umeå og er vokset op i den lille by Hertsånger mellem Umeå og Skellefteå i Västerbotten i det nordlige Sverige. Efter at have boet i Skåne og Stockholm i en årrække er forfatteren nu bosat i Piteå i Nordsverige. Smirnoff fortæller, at hun holder meget af at vende tilbage til de små landsbyer, hvor tiden på mange måder står stille. Det er stadig et meget traditionelt liv, der leves, og det minder om tiden, da hun var barn. For at tilpasse sig det nordsvenske landliv er Smirnoff begyndt at tale langsommere, og hun er generelt tiltrukket af det mere stille liv på landet. I et interview på svensk tv fortæller hun, hvad det er, hun er vendt tilbage til: ”Jeg holder meget af friheden, som minder om den frihed, jeg oplevede i min barndom. Frihed til at være ude i naturen, have dyr, fiske og udnytte naturens ressourcer. Det betyder meget for mig. Ensomheden. Stilheden. Men jeg kan ikke leve uden storbyen, for den er vigtig på andre måder.” (Malou efter tio. TV4, 2018-11-28).

Karin Smirnoff arbejdede som journalist, inden hun blev træt af det og købte en træfabrik. Efter nogle år savnede hun dog skriveriet, så hun søgte ind på Lunds Universitets forfatterskole, hvor hun gik fra 2017-19. Da hun skulle skrive ansøgningen til skolen, sad hun i en bus på vej ned til sin bror, og der i bussen skrev hun sætningen ”Jeg tog ned til bror”. Ansøgningen gik igennem, hun kom ind på skolen og kunne i 2018 udgive sin debutroman ”Jag tog ner till bror”, der netop har denne sætning som sin første. Debuten blev nomineret til den prestigefulde August-pris og er fulgt op af to bind mere om hovedpersonen Jana Kippo, ”Vi tog op til mor”, der kom på dansk i 2020 og den endnu uoversatte ”Sen for jag hem” fra 2020.

For den samlede Jana Kippo-trilogi modtog Smirnoff i 2020 den svenske fagforeningspris Ivar-Lo prisen for sit bidrag til den svenske arbejderlitteratur og for at realisere kollektivromanen som genre, som priskomiteen har formuleret det. Romansuiten om Jana Kippo er indtil videre solgt i mere 500.000 eksemplarer og skal også laves til en tv-serie. Smirnoff har en ny roman på vej, ”Sockerormen”, der har planlagt udgivelse i foråret 2021.

Jeg tog ned til bror

”Sådan en som mig kan man ikke stole på. Jeg ved ingenting om fremtiden. Vi sidder her i bilen. Klokken er kvart over fire. Ved siden at mig sidder en pige der stak en høtyv ind i sin fars mave og som bagefter græmmede sig over at han ikke døde. Volden findes i os jana. Sådan er det bare.”
”Jeg tog ned til bror”, s. 294.

Karin Smirnoffs debutroman ”Jag for ner till bror” fra 2018 (”Jeg tog ned til bror”, 2020) er en smertelig og klaustrofobisk roman om kvinden Jana Kippo, der vender hjem til den lille bygd, hun er vokset op i. Smalånger, som byen hedder, ligger i det nordlige Sverige og er et lille indspist samfund, hvor rygterne går, og alle har noget på hinanden.

48152392

Jana flytter ind hos sin alkoholiserede tvillingebror Bror og indleder med det samme et forhold til den mystiske John, der bor alene og er tynget af sorg over, at hans tidligere kone og mor til hans barn er død under mystiske omstændigheder. Denne døde kvinde, Maria, har gennem årene fortryllet alle byens gifte og ugifte mænd og viser sig at være Jana og Brors søster. Jana får job i hjemmeplejen og kommer hurtigt rundt til byens ældre og døende, hvilket kaster yderligere lys på hendes fortid.

Jana og Bror voksede op med en far, der var voldsparat alkoholiker, og en kuet mor, der kun var optaget af sin tro. Et år efter at Jana forsøgte at slå deres far ihjel med en nyslebet høtyv, havde Bror held til at kløve faderens hoved i to med en spade. I det hele taget er følelsesmæssigt afstumpethed, misbrug og incest allestedsnærværende i Janas liv og i landsbyen. Ingen kan slippe væk fra deres fortid, og det viser sig, at der kan være mange forskellige udlægninger af den samme historie.

Romanen er skrevet i et kompakt sprog uden anden tegnsætning end punktummer, og navne skrives med småt og ud i et, så de næsten bliver til en ting i stedet for en person. Historien er fortalt uden drama eller patos, og selv de mest gruopvækkende scener er helt nøgternt beskrevet. Det giver en uhyggelig afstand mellem det, der er sket, måden det fortælles på og måden det erindres på af Jana.

Dette portræt af dysfunktionelle familier, et omklamrende lille samfund og en påtrængende – og til tider indtrængende – natur kræver både sprogligt og indholdsmæssigt en dedikeret og koncentreret læserindsats.