Sissel Bergfjord

Artikel type
voksne
cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2014.
Main image
Bergfjord, Sissel
Foto: Christoph Musiol

Indledning

Sissel Bergfjord debuterede i 2006 med romanen ”Min morfars stemme”, hvor hovedpersonen Kajsa forsøger at afdække hemmelighederne om sin afdøde morfar. Samme tema gør sig gældende i ”Sortedam” fra 2012, hvor en gravid kvinde rydder op i sin døde mors lejlighed og overvældes af minder og erindringer. I et sansemættet sprog og i nuancerede psykologiske portrætter undersøger det unge forfatterskab stedets betydning for erindringen og forholdet mellem familie og individ.

 

52919525

Blå bog

Født: 17. november 1972 på Rigshospitalet i København.

Uddannelse: Et år på det Fynske Kunstakademi i Odense. BA i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Forfatterskolen, 2003-2005. Forfatterskolen for Børnelitteratur på DPU, 2010-12.

Debut: Min morfars stemme. Gyldendal, 2006.

Litteraturpriser: Michael Strunge-prisen, 2013.

Seneste udgivelse: På kanten. Alinea, 2017. Illustrator: Halfdan Pisket.

Inspiration: Den amerikanske folk-countrysanger Gillian Welch og forfatterne Christina Hesselholdt, Pia Juul, Helle Helle og Ida Jessen. Rene Jean Jensen, Chresten Forsom, Dy Plambeck og Efie Beydin, Anita Krumbach, Tor Ulven, Tomas Espedal, Lyn Hejinian, Virginia Woolf og Pentti Saarikoski.

Baggrund

”Jeg fortryder, at jeg ikke fik fortalt dig, at jeg var gravid. (…) Du ville under alle omstændigheder ikke kunne være blevet mormor, selvom du havde levet endnu. Du ville ikke kunne holde en baby, være alene med et spædbarn i ti minutter.”
”Sortedam”, s. 23.

Sissel Bergfjord er født i København og opvokset på Nørrebro, Østerbro og i kollektiv i Søborg. Hun er vokset op med to forskellige stedfædre og sin mor, der døde i 2008. Hendes far har boet i udlandet i en årrække.

Efter gymnasiet gik hun på malerhøjskole i Firenze i et år, og hun er flere gange vendt tilbage til Toscana for at deltage i maler- og kunstteori-workshops. Efter et år på Det Fynske Kunstakademi i Odense tog hun en BA i kunsthistorie fra Københavns Universitet.

I 2000 var Sissel Bergfjord en uge på Testrup højskole, hvor hun dannede en skrivegruppe med to andre. To af dem gik et år sammen på en skrivehøjskole i Sverige, og Bergfjord kom ind på Forfatterskolen i 2003, hvor hun er uddannet fra i 2005.

Det har altid været et ønske for Sissel Bergfjord at blive forfatter eller maler, men det afgørende var at blive optaget på Forfatterskolen: ”Jeg fik hældt en masse – for mig ukendt – litteratur i hovedet og blev bombarderet med indtryk. Jeg fik et bedre blik på at nærlæse tekster i det hele taget. Jeg tror det ville have taget mig mange år at finde det fokus, hvis jeg ikke var kommet ind. Så på den måde er jeg ikke et eksempel på, at talent alene er nok.” (Eget interview, februar 2012).

I 2006 kom debuten ”Min morfars stemme”, og Sissel Bergfjord fortæller, at det tog det lidt tid, inden efterfølgeren ”Sortedam” blev færdig: ”Jeg blev bl.a. mor i mellemtiden, og måtte desuden skrive den helt om på et tidspunkt. For et par år siden savnede jeg input efter min barsel og søgte ind på Forfatterskolen for børnelitteratur på DPU og den afslutter jeg til sommer 2012. (Eget interview, februar 2012). Bergfjord fortæller, at hun næsten er færdig med en digtsamling, som hun har skrevet på sideløbende med ”Sortedam”, og at hun også skriver på flere børnebogsprojekter, når der er tid.

Der er to parallelle spor i Sissel Bergfjords arbejdsliv: Som forfatter skriver hun bøger og underviser i at skrive fiktion. Som billedkunstner maler hun og underviser i tegning og maleri. På den måde er hun både udøvende kunstner og formidler af såvel litteratur som billedkunst. Vekselvirkningen mellem de to er nødvendig for forfatteren, der siger om formidlingen af billedkunst: ”Her kan jeg dele ud af min viden og samtidig fungere i en social kontekst, hvor skrivearbejdet er mere isoleret.” (Peter Hagmund: Når mor dør af druk. Fyens Stiftstidende, 2012-02-21).

Skabertrangen går forrest, og i forbindelse med debuten sagde Bergfjord: ”Jeg skriver selvfølgelig også for nogen, men det at skrive er også bare det, der gør mig lykkelig. Det lyder banalt, men jeg er ikke lykkelig, hvis jeg ikke har tid til at skabe noget.” (Henrik Dannemand: Hvem har lyst til ikke at blive læst? Berlingske, 2006-09-09).

Sissel Bergfjord er endvidere medlem af bestyrelsen i Danske Skønlitterære Forfattere.

 

Min morfars stemme

”Min mor har forsøgt at bilde os ind, at min morfar er blevet genfødt som vipstjert. Når en vipstjert viste sig foran huset og stod stille, som om den lyttede til os, pegede min mor og sagde: <i>Der har vi bedstefar</i>.”
”Min morfars stemme”, s. 93.

I Sissel Bergfjords debutroman ”Min morfars stemme” fra 2006 er den snart 30-årige Kajsa rejst til Norge for at opholde sig i familiens lille sommerhus i tre uger. Hun er i selvvalgt eksil i det sydnorske landskab, hvor den primitive hytte ligger ned til en sø med en helt særlig historie.

Jeg-fortælleren Kajsa har sat sig for at opstøve sin morfars historie. Morfaderen var modstandsmand under 2. verdenskrig og døde ved en drukneulykke i søen, før Kajsa blev født. Hun er vokset op med sin mor og mosters historier om Arnbjørn Elkenes, der trods – eller på grund af – de mytologiske fortællinger forbliver et mysterium for barnebarnet.

Kajsa saver brænde, bader i den klare sø og taler ikke med nogen. Hun rydder op i huset og i skuret i håbet om at finde noget, der kan belyse, hvem hendes morfar var. En dag drager hun ud på en længere tur for at finde den skovhuggerhytte, som han gemte sig i under krigen. Her finder hun hans notesbog, der indeholder en hemmelighed, som ingen i familien tilsyneladende har vidst noget om.

26410851

Romanen har et underliggende uhyggeligt spor, og Kajsa tror sig beluret og er på vagt over for mærkelige lyde. Som læser gyser man med, når den unge kvinde hører noget pusle ved døren om natten, og når hun overnatter i den forladte hytte midt i skoven.

”Min morfars stemme” er fuld af sansninger af lyde, lugte og berøringer. Hvordan lyder det, når man åbner et vindue, der binder, hvordan føles det at røre ved birkebark? Det er lyde, ”som forekommer umulige at beskrive for nogen, der aldrig har hørt dem. / Jeg har aldrig hørt min morfars stemme” (s. 21). Kajsas tur til Norge er netop en søgen efter morfars stemme, der i modsætning til billeder og fysiske efterladenskaber forsvinder med døden.

Ugerne i Norge udgøres af de daglige pligter ved huset og småture rundt i området. Ellers er det minder fra barndommens somre i hytten sammen med mor, moster og broderen Mikkel, der udgør handlingen. Langsomt oprulles slægtens historie, men med de huller, som ingen har kunnet – eller villet – udfylde.