Foto: Christoph Musiol

Sissel Bergfjord

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2014.
Top image group
Foto: Christoph Musiol

Indledning

Sissel Bergfjord debuterede i 2006 med romanen ”Min morfars stemme”, hvor hovedpersonen Kajsa forsøger at afdække hemmelighederne om sin afdøde morfar. Samme tema gør sig gældende i ”Sortedam” fra 2012, hvor en gravid kvinde rydder op i sin døde mors lejlighed og overvældes af minder og erindringer. I et sansemættet sprog og i nuancerede psykologiske portrætter undersøger det unge forfatterskab stedets betydning for erindringen og forholdet mellem familie og individ.

 

46876482

Blå bog

Født: 17. november 1972 på Rigshospitalet i København.

Uddannelse: Et år på det Fynske Kunstakademi i Odense. BA i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Forfatterskolen, 2003-2005. Forfatterskolen for Børnelitteratur på DPU, 2010-12.

Debut: Min morfars stemme. Gyldendal, 2006.

Litteraturpriser: Michael Strunge-prisen, 2013.

Seneste udgivelse: I love Louise. Gyldendal, 2019.

Inspiration: Den amerikanske folk-countrysanger Gillian Welch og forfatterne Christina Hesselholdt, Pia Juul, Helle Helle og Ida Jessen. Rene Jean Jensen, Chresten Forsom, Dy Plambeck og Efie Beydin, Anita Krumbach, Tor Ulven, Tomas Espedal, Lyn Hejinian, Virginia Woolf og Pentti Saarikoski.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg fortryder, at jeg ikke fik fortalt dig, at jeg var gravid. (…) Du ville under alle omstændigheder ikke kunne være blevet mormor, selvom du havde levet endnu. Du ville ikke kunne holde en baby, være alene med et spædbarn i ti minutter.”
”Sortedam”, s. 23.

Sissel Bergfjord er født i København og opvokset på Nørrebro, Østerbro og i kollektiv i Søborg. Hun er vokset op med to forskellige stedfædre og sin mor, der døde i 2008. Hendes far har boet i udlandet i en årrække.

Efter gymnasiet gik hun på malerhøjskole i Firenze i et år, og hun er flere gange vendt tilbage til Toscana for at deltage i maler- og kunstteori-workshops. Efter et år på Det Fynske Kunstakademi i Odense tog hun en BA i kunsthistorie fra Københavns Universitet.

I 2000 var Sissel Bergfjord en uge på Testrup højskole, hvor hun dannede en skrivegruppe med to andre. To af dem gik et år sammen på en skrivehøjskole i Sverige, og Bergfjord kom ind på Forfatterskolen i 2003, hvor hun er uddannet fra i 2005.

Det har altid været et ønske for Sissel Bergfjord at blive forfatter eller maler, men det afgørende var at blive optaget på Forfatterskolen: ”Jeg fik hældt en masse – for mig ukendt – litteratur i hovedet og blev bombarderet med indtryk. Jeg fik et bedre blik på at nærlæse tekster i det hele taget. Jeg tror det ville have taget mig mange år at finde det fokus, hvis jeg ikke var kommet ind. Så på den måde er jeg ikke et eksempel på, at talent alene er nok.” (Eget interview, februar 2012).

I 2006 kom debuten ”Min morfars stemme”, og Sissel Bergfjord fortæller, at det tog det lidt tid, inden efterfølgeren ”Sortedam” blev færdig: ”Jeg blev bl.a. mor i mellemtiden, og måtte desuden skrive den helt om på et tidspunkt. For et par år siden savnede jeg input efter min barsel og søgte ind på Forfatterskolen for børnelitteratur på DPU og den afslutter jeg til sommer 2012. (Eget interview, februar 2012). Bergfjord fortæller, at hun næsten er færdig med en digtsamling, som hun har skrevet på sideløbende med ”Sortedam”, og at hun også skriver på flere børnebogsprojekter, når der er tid.

Der er to parallelle spor i Sissel Bergfjords arbejdsliv: Som forfatter skriver hun bøger og underviser i at skrive fiktion. Som billedkunstner maler hun og underviser i tegning og maleri. På den måde er hun både udøvende kunstner og formidler af såvel litteratur som billedkunst. Vekselvirkningen mellem de to er nødvendig for forfatteren, der siger om formidlingen af billedkunst: ”Her kan jeg dele ud af min viden og samtidig fungere i en social kontekst, hvor skrivearbejdet er mere isoleret.” (Peter Hagmund: Når mor dør af druk. Fyens Stiftstidende, 2012-02-21).

Skabertrangen går forrest, og i forbindelse med debuten sagde Bergfjord: ”Jeg skriver selvfølgelig også for nogen, men det at skrive er også bare det, der gør mig lykkelig. Det lyder banalt, men jeg er ikke lykkelig, hvis jeg ikke har tid til at skabe noget.” (Henrik Dannemand: Hvem har lyst til ikke at blive læst? Berlingske, 2006-09-09).

Sissel Bergfjord er endvidere medlem af bestyrelsen i Danske Skønlitterære Forfattere.

 

Min morfars stemme

”Min mor har forsøgt at bilde os ind, at min morfar er blevet genfødt som vipstjert. Når en vipstjert viste sig foran huset og stod stille, som om den lyttede til os, pegede min mor og sagde: <i>Der har vi bedstefar</i>.”
”Min morfars stemme”, s. 93.

I Sissel Bergfjords debutroman ”Min morfars stemme” fra 2006 er den snart 30-årige Kajsa rejst til Norge for at opholde sig i familiens lille sommerhus i tre uger. Hun er i selvvalgt eksil i det sydnorske landskab, hvor den primitive hytte ligger ned til en sø med en helt særlig historie.

Jeg-fortælleren Kajsa har sat sig for at opstøve sin morfars historie. Morfaderen var modstandsmand under 2. verdenskrig og døde ved en drukneulykke i søen, før Kajsa blev født. Hun er vokset op med sin mor og mosters historier om Arnbjørn Elkenes, der trods – eller på grund af – de mytologiske fortællinger forbliver et mysterium for barnebarnet.

Kajsa saver brænde, bader i den klare sø og taler ikke med nogen. Hun rydder op i huset og i skuret i håbet om at finde noget, der kan belyse, hvem hendes morfar var. En dag drager hun ud på en længere tur for at finde den skovhuggerhytte, som han gemte sig i under krigen. Her finder hun hans notesbog, der indeholder en hemmelighed, som ingen i familien tilsyneladende har vidst noget om.

26410851

Romanen har et underliggende uhyggeligt spor, og Kajsa tror sig beluret og er på vagt over for mærkelige lyde. Som læser gyser man med, når den unge kvinde hører noget pusle ved døren om natten, og når hun overnatter i den forladte hytte midt i skoven.

”Min morfars stemme” er fuld af sansninger af lyde, lugte og berøringer. Hvordan lyder det, når man åbner et vindue, der binder, hvordan føles det at røre ved birkebark? Det er lyde, ”som forekommer umulige at beskrive for nogen, der aldrig har hørt dem. / Jeg har aldrig hørt min morfars stemme” (s. 21). Kajsas tur til Norge er netop en søgen efter morfars stemme, der i modsætning til billeder og fysiske efterladenskaber forsvinder med døden.

Ugerne i Norge udgøres af de daglige pligter ved huset og småture rundt i området. Ellers er det minder fra barndommens somre i hytten sammen med mor, moster og broderen Mikkel, der udgør handlingen. Langsomt oprulles slægtens historie, men med de huller, som ingen har kunnet – eller villet – udfylde.

 

Sortedam

”Da jeg vender hovedet, står Ane i indgangen til teltet. Min mors sko dingler fra hendes hånd. (…) Hun siger ikke noget i lang tid, smiler bare indtil det bliver ubehageligt. Jeg kigger ned.

”I må få hende hjem. Vi kan ikke have din mor her, når hun er så fuld.””
”Sortedam”, s. 52-53.

I pressebrevet til Sissel Bergfjords seneste roman ”Sortedam” (2012) fortælles det, at forfatteren er vokset op med en alkoholisk mor, og at hun med sin nye roman gerne vil give andre mennesker indsigt i, hvordan det er at leve i en familie med en alkoholiker.

”Sortedam” er en skildring af en kvindes opgør med sin mor og sin fortid. Fire måneder efter morens død er den højgravide Sigrid vendt tilbage til morens lejlighed i Rumæniensgade på Amager for at rydde op og gøre den klar til at blive solgt. Det er både hjemligt og fremmed at låse sig ind i lejligheden, der stadig bærer spor efter morens sidste tid. Oprydningen sætter minder i gang, og romanen følger skiftevis kvinden i de par dage, hun er i lejligheden og i episoder fra barndom og ungdom. Mens Sigrid går rundt blandt morens efterladenskaber, henvender hun sig til hende i en længere monolog, selvom – eller fordi – hun ikke længere kan svare. Som en sidste udrensende snak fortæller Sigrid om sine følelser ved deres komplicerede forhold.

29240906

I erindringerne får man et smertefuldt billede af, hvordan det er at være barn med en mor, der drikker. Skammen vælder ind over Sigrid, når moderen er så fuld, at folk snakker og vender sig væk. Til familiefest, i flyveren, på restaurant og til Sigrids studenterfest får moderen ødelagt den gode stemning med sit misbrug. Sigrid forsøger flere gange at fortælle moderen, at hun har et problem, men bliver mødt af fornægtelse. Først da hele familien går sammen for at sende hende på afvænning, sker der noget.

”Sortedam” er et portræt af en familie, der må leve under en persons misbrug. Den unge kvinde forsøger gennem ungdom og voksenliv at komme overens med sin skæbne og også frigøre sig fra den for at kunne skabe sin egen historie, løsrevet fra opvækstens dæmoner. Som vordende mor gør hun sig overvejelser om, hvad man giver videre til sine børn og hvilket ansvar man har for kommende generationer. Hvordan tager man sin historie på sig og lever med den? Kan man elske og hade sin mor på samme tid? Med afsæt i hovedpersonens tabubelagte følelser giver romanen et pinefuldt indblik i de livslange spor, alkoholisme påfører de pårørende.

 

Genrer og tematikker

En tydelig streng i Sissel Bergfjords forfatterskab er familien og den enkeltes plads i samme. I ”Min morfars stemme” var Kajsa på tur i familieerindringen og i det norske landskab for at finde spor efter sin morfar. I ”Sortedam” er det i mødet med morens efterladenskaber, at fortiden og historien bliver vakt til live. Spørgsmålet om, hvorvidt den personlige identitet er autonom eller bestemt ud fra ens ophav, lyder i begge romaner uden at give noget entydigt svar. Kajsa og Sigrid går begge på opdagelse i deres familiære ophav for at blive klogere på både historien og sig selv.

Begge bøger tager udgangspunkt i et specifikt sted, der med sine ting og stemninger sætter gang i erindringer og refleksioner. I ”Min morfars stemme” er det væggene i morfaderens hytte, der taler, i ”Sortedam” er det resterne af liv i morens lejlighed, der sætter tankerækkerne i gang. Stedet er på sin vis bærer af erindring, og i ”Min morfars stemme” noterer Kajsa, at ”Måske har det at opsøge sine rødder ikke noget med vished at gøre, ikke noget med data og årstal og begivenheder, det har noget at gøre med at opsøge steder, forsøge at betræde den samme jord.” (s. 163). Hun vil altså ikke kunne gøre de samme opdagelser og erfaringer med slægtshistorien, hvis ikke hun fysisk har befundet sig i hhv. morfaderens hytte og morens lejlighed.

Om ligheden mellem sine to bøger siger Sissel Bergfjord: ”Jeg var et stykke inde i arbejdet med "Sortedam", da jeg opdagede nogle sammentræf i strukturen med "Min morfars stemme". Jeg syntes, det var morsomt at opdage, at jeg åbenbart har en foretrukken skabelon, som jeg bygger et handlingsforløb op omkring. Der er ligheder – som at "kvinde forlader sit hjem, isolerer sig i rum tid i "et spøgelseshjem" for at få rede på sig selv og sine nærmeste – men det er to vidt forskellige bøger.” (Peter Hagmund: Når mor dør af druk. Fyens Stiftstidende, 2012-02-21).

 

Beslægtede forfatterskaber

Orienteringen mod identitet og familie deler Sissel Bergfjord med f.eks. den danske forfatter Henriette E. Møller, der i sine romaner ”Jelne” og ”Kaiser” har beskrevet, hvordan individet må lede i sin familie og sin historie for at finde sig selv.

Dy Plambeck har i sine bøger også en opmærksomhed på bevægelserne gennem en families generationer, lige som Katrine Marie Guldager i både noveller og romaner afsøger familiebånd og –relationer.

Den måde, ”Min morfars stemme” er centreret om øjeblikke og situationer frem for plot og karakterer, ligner grebet i Peder Frederik Jensens bog ”Her står du” fra 2007. Heri viger fortællingens fremdrift fra en næsten stillestående handling til en slags øjebliksrealisme, der beskriver frem for at konkludere. Norske Tomas Espedals ”Mod kunsten” er en stemningsmættet hverdagsfortælling, der ikke er båret af handling men af en undersøgelse af fortællerens ophav og dets betydning for ham som person.

Der er skrevet flere bøger (af mænd) om alkoholiske fædre, hvilket f.eks. kan ses i Jens Blendstrups selvbiografiske ”Gud taler ud”, hvor den tyranniske og drikfældige far omtales som Gud. I norske Karl Ove Knausgårds romanepos ”Min kamp” spiller den alkoholiserede far en enorm rolle, både for romanen og for hele karakteren Karl Oves liv. Men bøger om alkoholiske mødre har indtil udgivelsen af ”Sortedam” været et sjældent syn.

 

Bibliografi

Romaner

Bergfjord, Sissel:
Min morfars stemme. Gyldendal, 2006.
Bergfjord, Sissel:
Sortedam. Gyldendal, 2012.

Romaner for børn

Bergfjord, Sissel:
Blå vrede. Gyldendal, 2014.
Bergfjord, Sissel:
'Fuck det' nok'. Jensen & Dalgaard, 2014. Illustrator: Morten H. Sørup. Billedbog.
Bergfjord, Sissel: På kanten. Alinea, 2017. Illustrator: Halfdan Pisket.
Bergfjord, Sissel: I love Louise. Gyldendal, 2019.

Andre tekster

Bergfjord, Sissel:
Clutch. Victor B. Andersens Maskinfabrik 32, 2005.
Bergfjord, Sissel:
Crostini Toscani. Kulturo 26, 2008.
Bergfjord, Sissel:
Chokolade. Kulturo 26, 2008.
Bergfjord, Sissel:
Ønsketænkning. Gyldendal, 2013.

Om forfatterskabet

Artikler

Fangel, Gitte:
Min morfars stemme. Litteratursiden, 2007-03-19.
Bangsgaard, Jeppe:
Sissel Bergfjord: Når mor drikker. Berlingske, 2012-02-28.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sissel Bergfjord

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Dannemand, Henrik:
Hvem har lyst til ikke at blive læst? Berlingske, 2006-09-09.
Hagmund, Peter:
Når mor dør af druk. Fyens Stiftstidende, 2012-02-21.
Vindum, Anne:
Eget interview, marts 2012.