Liv Nimand Duvå

Liv Nimand Duvå blev født i København i 1987 og voksede op i Brøndby Strand. I 2008 startede hun på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun dog aldrig fandt sig særligt godt til rette. Selvom uddannelsen tjente til at sætte hende i forbindelse med litteratur og med andre, der også elskede litteratur, så var det svært for hende at gå på universitetet, og hun følte sig fremmedgjort der.

Hun tog valgfag på minoritetsstudier og kønsstudier, og hendes politiske engagement fandt også en kanal, da hun i seks år sideløbende med sine studier var med i redaktionsgruppen for det asylaktivistiske tidsskrift VisAvis – voices on asylum and migration. Det fællesskabsbaserede arbejde med politisk engageret, aktivistisk skrift var en lige så vigtig del af hendes uddannelse, som den formelle uddannelse på universitetet, og det trak hende mere og mere i retning af at skrive selv. I 2012 debuterede hun i tidsskriftet Hvedekorn, og hun har siden fået flere tekster trykt i adskillige litteraturtidsskrifter.

I 2013-14 var hun på et årsstudium på Skrivekunstakademiet i Bergen. I 2014 startede hun på den svenske forfatterskole Litterär gestaltning i Göteborg, og indflydelsen fra den svenske litteratur er mærkbar hos Duvå. Både den alvorsfulde og patosfyldte litteratur og den politisk engagerede litteratur, som i Sverige har en større rolle end i Danmark, har hun selv omtalt som inspirerende. Skolen i Sverige havde desuden den effekt på hende, at hun blev tvunget til at læse grundigere, fordi hun skulle læse på et andet sprog end sit eget, og ét der var lidt mere utilgængeligt for hende end det norske, hun læste i Bergen.

Selvom Duvås debut ”Vi er vel helte” fra 2017 kan siges at trække på et selvbiografisk stof, er det ikke det vigtigste ved den bog. Det er snarere et arbejde med, hvordan man lader den omgivende verden træde frem igennem et portræt af en person og en nær relation.

I oktober 2017 modtog Liv Nimand Duvå Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Året efter oversatte hun den svenske forfatter Sonja Åkessons bog ”Jeg bor i Sverige” til dansk. I 2019 udkom den anmelderroste roman ”Rosenreglen”, og i 2022 både digtet ”Jeg vil have en statsminister” og moderskabsromanen ”Mødrenes hus”. I 2024 udgav hun vestegnsromanen ”Ned fra himlen”.

Liv Duvås roman fra 2024, ”Ned fra himlen”, foregår i de nedrivningsmodne højhuse i Brøndby Strand på den københavnske vestegn. Her er den 20-årige Maria vokset op med sin alkoholiserede mor Vibeke, der stadig bor her. Husene er fulde af det giftige stof pcb, der siver ud af væggene og ind i beboerne, så nu skal fem af de tolv blokke rives ned. Det har Vibeke ikke tænkt sig at medvirke til, for hendes liv og identitet er tæt knyttet til lejligheden på 15. etage med udsigt over den halvdøde Køge Bugt. Avedøreværket, rensningsanlægget og de giftige højhuse skaber et miljø, der langsomt slår både dyr og mennesker ihjel.

138654915

Det giftige miljø råder også i familien, hvor Vibekes alkoholisme har ødelagt hendes relation til både sin søster Janne og sin datter Maria, der i romanens begyndelse står op til en festsmadret lejlighed og sin kæreste Johan sovende nøgen på sofaen. Det trigger noget gammelt i hende, og hun flygter med deres datter Sonja til babyloungen i indkøbscenteret Fisketorvet. Den eneste, hun kan finde på at ringe til, er moster Janne, der henter hende med hjem til den gård, hvor hun bor med sin partner Pia og en flok rideheste.

Herfra skrider romanen fremad med skiftende synsvinkler hos de forskellige karakterer. Maria er ustabil og usikker, den barnløse Janne har endelig nogen at drage omsorg for, mens den stresssygemeldte sagsbehandler Pia forsøger at undgå det ikke helt utænkelige: at Sonja skal fjernes, fordi hun faktisk er blevet bortført og måske, måske ikke, er i de bedste hænder hos sin psykisk sårbare mor.

I mellemkapitlerne ”Nye forbindelser” giver en alvidende fortæller ordet til Brøndby Strand. Nye plastikøer rejser sig apokalyptisk fra havet, ”arvemassen” fra området lever i beboerne som et dna, og ”Hele tiden springer gamle bomber i stilhed.” (s. 312). Denne arvemasse dækker både over menneskelige svigt, velfærdsstatens store boligdrømme der ikke blev indfriet og de byggetekniske skandaler.

Duvå er loyal med sine karakterer, som hun ser både indefra og udefra og med blik for, at vi altid bærer vores historie med os. ”Ned fra himlen” er en samtidsroman om moderskab, klima, klasse, alkoholisme og en velfærdsstat, der venter til det allersidste med at hjælpe de mest sårbare. Og så har den en gotisk spøgelsesstemning over sig, som gør det hele ægte uhyggeligt.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Ned fra himlen"