Sara Stridsberg fik sit internationale gennembrud med romanen ”Drømmefakultetet” i 2007, for hvilken hun modtog Nordisk Råds litteraturpris. Stridsbergs skrivestil har en drømmende karakter, hvor minder, nutid, fakta og fiktion blandes, for til sammen at skabe en collage over levet liv.
Vi kommer helt ned i detaljerne i Runa Lily Luths tekster. Med næsen helt nede i den klistrede æggeblomme, det stinkende fluelig og den kolde, våde snedrive skriver hun en virkelighed frem, der går tæt på både kroppe og sind hos hendes karakterer.
Efter to digtsamlinger bragede svenske Tom Malmquist gennem den litterære lydmur med sin romandebut ”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, hvori han skånselsløst beretter om sit livs tragedie: Hans højgravide kæreste blev indlagt og døde, og han blev alene med deres for tidligt
Børne- og ungdomsforfatter Zakiya Ajmi har fortalt historier, så længe hun kan huske. Hun skriver litteratur om temaer som identitet, svigt, vold, venskab og pigeliv.
Liv Nimand Duvås debutroman ”Vi er vel helte” handler om at være pårørende til en alkoholiker.
Hos den amerikanske forfatter Anthony Doerr forenes historisk stof med en let og filmisk skrivestil, hvor fokus er på, hvordan hver enkelt menneskes skæbne formes af sin tids politiske og teknologiske forhold.
Først længe efter John Williams’ død lykkedes det hans stilfærdige, men præcise prosa at bjergtage den litterære verden og brænde igennem på bestsellerlisterne.
Igennem et kvart århundrede har Kristina Stoltz etableret sig som forfatter af romaner, digte, børnebøger, noveller og musiktekster. I hendes tekster er grænsen mellem virkelighed og drøm porøs, af og til helt udvisket, og erindringen er uforudsigelig og foranderlig.
Den filosofiuddannede Mathilde Walter Clark går på opdagelse i eksistensens maskinrum. I hendes fortællinger byttes der rundt på tilværelsens byggesten, der drejes på subjektivitetens, fiktionens og absurditetens knapper med en legende, filosofisk nysgerrighed.
Er du biblioteksbruger eller elev?
