Foto: Politikens forlag

Tom Malmquist

cand.mag. Anne Vindum, Bureauet, juni 2020.
Top image group
Foto: Politikens forlag

Indledning

Efter to digtsamlinger bragede svenske Tom Malmquist gennem den litterære lydmur med sin romandebut ”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, hvori han skånselsløst beretter om sit livs tragedie: Hans højgravide kæreste blev indlagt og døde, og han blev alene med deres for tidligt fødte datter. I en nøgtern prosa afdækker han den dybeste sorg og største glæde, der måtte finde fælles valsetakt i hans liv. Senest er udkommet den roman, han skrev på op til dødsfaldet, den true crime-inspirerede ”Al den luft, der omgiver os”.

47785251

 

 

Blå bog

Født: 23. marts 1978, Huddinge, Sverige.

Uddannelse: Studier i litteraturvidenskab, idehistorie og filosofi.

Debut: Sudden death. 2007.

Litteraturpriser: Karin Boyes litterära pris, 2015. Dagens Nyheters Kulturpris, 2016.

Seneste udgivelse: Al den luft, der omgiver os. C&K forlag, 2020. (All den luft som omger oss, 2019). Oversætter: Rolf Stavnem.

Inspiration: Albert Camus, Karin Boye, Imre Kertesz.

 

 

Tom Malmquist fortæller om ”Al den luft, der omgiver os” i det svenske samtaleprogram Malou efter tio, marts 2019.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Patienten får asystoli klokken 05.52, fortsat stigende kalium, laktatet ligger stadig på otteogtyve, ECMO er uforandret med 5.500 omdrejninger pr. minut, blodflow 5,1 liter, udsigterne til fortsat liv bedømmes som ikke eksisterende, og jeg vælger at slukke respiratoren og ECMO. Der bliver stille på stuen, der kommer ikke længere lyde fra noget. Nygren kigger på klokken og tilføjer: Patienten går ad mortem 06.31.”
”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, s. 89.

Tom Malmquist er født i 1978 i Stockholm-forstaden Huddinge. I sine ungdomsår var han en yderst talentfuld ishockeyspiller, og ikke mindst Tom Malmquists far, der var sportsjournalist, havde store forventninger til teenageren. Men da Tom Malmquist blev 16 år, fik han nok af den rå maskuline kultur, der råder inden for ishockey, og han besluttede sig for at stoppe med ishockey og i stedet skrive digte og spille guitar. Han har udgivet digte i de svenske litterære tidsskrifter OEI og Lyrikvännen, og i 2007 udgav han sin første digtsamling ”Sudden death”, der foregår i et heftigt sportsmiljø og blandt andet handler om mandlighed, idealer og ishockey. Den blev i 2009 fulgt op af digtsamlingen ”Fadersmjölken”, der også udforsker moderne mandlighed. Ved siden af sit forfattervirke spiller Tom Malmquist musik og udgav i 2007 albummet ”Fish in a tear”. Han har læst litteraturvidenskab, idehistorie og filosofi og har arbejdet som kulturjournalist for en række svenske aviser.

Tom Malmquist fik et internationalt gennembrud med debutromanen ”I hvert øjeblik er vi stadig i live” fra 2015, der omhandler den periode i hans eget liv, hvor hans gravide kæreste Karin fik akut leukæmi og døde, mens deres for tidligt fødte datter lå på neonatalafdelingen. Om at vælge at skrive en roman om det fortæller han i et interview med Information, at: ”Det reddede mig, at jeg på en måde kunne skabe noget meningsfuldt i det meningsløse,” og at den følelse af kontrol, skrivningen afstedkom, også var forbundet med nydelse: ”Gennem kunsten kan man jo gøre sådan et chok som død eller smerte til noget nydelsesfuldt. Det var en nydelse at føle, at jeg kunne skrive og formulere det, så det blev stærkt.” (Johanne Liva Ehler Molin: Sorgen er en melodi, der aldrig hører op. Information, 2017-03-25). Debutromanen er oversat til over tyve sprog og er sat op som teaterstykke.

Tom Malmquist var midt i skrivningen af den roman, der skulle blive til ”Al den luft, der omgiver os”, da hans kæreste Karin blev syg og døde. Han gav hende det løfte, at han ville gøre romanen færdig. Det blev den også, men først et par år efter debutromanen.

Forfatteren har en datter og er bosat i Stockholm, hvor han danner par med den svenske forfatter Carolina Setterwall.

I hvert øjeblik er vi stadig i live

”Jeg vil gerne have at min kones fornavn og efternavn skal være min datters mellemnavne, Karin Lagerlöf skal indgå i min datters navn, Livia Karin Lagerlöf Malmquist. Det er jo kun Malmquist du har fået afslag på, siger hun. Men hvorfor? Der står a.p. her. Okay, og hvad betyder det? spørger jeg. Hun er placeret hos en anden, svarer hun. Det forstår jeg ikke, siger jeg. Det betyder, at hun er anbragt i en plejefamilie. Jeg er Livias far.”
”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, s. 146.

I 2015 udkom Tom Malmquists opsigtsvækkende romandebut ”I varje ögonblick är vi fortfarande vid liv” (”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, 2016), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016.

I jegform fortæller manden Tom sin utrolige og voldsomme historie: romanen begynder på et sygehus i Stockholm, hvor hans højgravide kæreste Karin er indlagt med influenzasymptomer og åndedrætsbesvær. Hendes tilstand forværres hurtigt, og lægerne beslutter at forløse fosteret ved kejsersnit. Karin når at hviske, at datteren skal hedde Livia, inden hun forsvinder ind i respiratoren og snart døden.

Tempoet i denne romanens første tredjedel er ekstremt højt og forpustet, og læseren skal hænge i med neglene for at kunne følge med i lægejargonen, de følelsesmæssige rutsjeture, presset fra bekymret familie og ikke mindst de kilometerlange gåture under sygehuset, frem og tilbage mellem neonatal og intensiv, mellem datter og mor, liv og død. Intet er for småt til at komme med i den detaljerige tekst: Toms sure tæer, svigermors godnatlæsning og hårfarven på de søde sygeplejersker.

52639123

Herefter falder romanen i tempo. Den ser tilbage på dengang, Tom og Karin mødtes og deres hverdage sammen med både dejlige og irriterende sider ved hinanden. Det er altså ikke et skønmaleri, Tom maler af deres forhold, det er kærligheden, som den var.

Samtidig fortæller han om dagene med Livia, om angsten og sorgen og om det absurde bureaukrati, der går i gang, da datteren juridisk set ikke har en far, da forældrene ikke var gift og ikke nåede at underskrive en faderskabserklæring. Til slut henvender han sig i du-form til Karin som en rørende afslutning på hele romanens endeløse kærlighedserklæring til hende.

Fortælleren har en yderst sanselig tilgang til både livet og døden. Det gør læsningen af romanen ekstremt voldsom, fordi de sansede erfaringer videregives så præcist. Følelser formidles i den intense dialogs lange, bølgende samtaler og i handlinger og observationer. Minderne om de døde ligger i tingene: Det sidste håndgribelige, der er tilbage og derfor ladet med betydning. En lille ugle under reolen, en hårbørste med Karins hår. Der er smerte og kærlighed i dette blik på tingene – og på datteren, hendes hænder, lyde og bevægelser. Den måde man kun kan kigge på, hvis man er forelsket eller forælder.

Al den luft, der omgiver os

”Jeg ved ikke, hvad mit hjerte vejer. Heller ikke Karins eller min fars hjerte. Eller Livias. I rapporten over den retsmedicinske undersøgelse af Mikaels krop læser jeg, at hans hjerte vejede 310 gram.”
”Al den luft, der omgiver os”, s. 161.

I ”All den luft som omger oss”, 2019 (”Al den luft, der omgiver os”, 2020) fortsætter Tom Malmquist det selvbiografiske afsæt. Denne roman påbegyndte han, mens hans kæreste Karin var gravid, og inden hun døde, lovede han hende at gøre den færdig. Det har han gjort, og romanen skildrer, hvordan Tom arbejder på romanen op til Karins død og siden vender tilbage til den nogle år efter.

Da Tom var 13 år, blev en voksen mand slået brutalt ihjel i en grotte tæt på Toms hjem. Det bestialske drab gjorde stort indtryk på den følsomme teenager, der pludselig oplevede døden tæt på. Da han som voksen åbner en kasse med glas fra sin mors loft, er glassene pakket ind i aviser fra den sommer, manden døde, og en stædig iver efter at efterforske det uopklarede mord sætter Tom på en næsten frenetisk jagt efter sandheden og en opklaring. Han kontakter vidner, politifolk, retsmedicinere, og som en anden privatdetektiv forsøger han både at opklare mordet og forstå Mikael K, den myrdede, som Tom får et tættere og tættere forhold til gennem researcharbejdet.

47785243

Romanen skildrer både Toms barndom, der er præget af et længselsfuldt ønske om at blive set af sin far, tiden med Karin og tiden med datteren Livia, der nu går i børnehave i Stockholm. Iblandet den personlige historie er der uddrag fra retsrapporter, vidneudsagn og samtaler med Mikael K’s familie og venner. Jo længere Tom kommer i sin søgen efter hemmeligheden om Mikael K, jo nærmere kommer han forholdet til sin egen far og sin egen historie. På Mikael K’s sofabord lå en bog om selvmord, og det viser sig, at Tom har den samme bog i sin bogreol. Det leder ham frem til fortællingen om sit eget ungdommelige selvmordsforsøg.

Det billede, der tegner sig af den dræbte, er af en usikker, homoseksuel postsorterer med en belastet barndom bag sig. Et ensomt og søgende menneske, der søgte kærligheden uden at finde den og derfor måske valgte døden. ”Al den luft, der omgiver os” afdækker nænsomt, hvad ensomhed kan gøre ved et menneske, og hvordan et samfund håndterer dem, der måske falder lidt udenfor normalen. Forskellige maskulinitetsbegreber kan komme til at stå i vejen for at have en sund og tillidsfuld relation, som det ses i forholdet mellem Tom og hans far. I et detaljenært og ukunstlet sprog skriver Malmquist sympatisk om eksistentielle temaer som dødsdrift, seksualitet og ensomhed.

Genrer og tematikker

Det er livets helt store dramaer, Tom Malmquist skriver om i sine værker: liv, død og kærlighed. Han maler de største følelser med den mindste pensel, og der er plads til læserens egne følelser og indlevelse i teksterne. Sorgen, som den skildres i ”Hvert øjeblik er vi stadig i live”, viser sig i handlinger, sansninger og betragtninger mere end i storladne udsagn om meningen med livet. Det er blikket på og duften af den dødes efterladte hår i hårbørsten, der gør sorgen mest påtrængende. Den vilde lykke over at være blevet far bliver tydelig, når han kigger på datterens hånd, der bevæger sig i søvne.

Om at skrive ud fra sanserne fortæller Tom Malmquist, at debuten, som han kalder en ”forlænget begravelsestale”, er inddelt i fem dele, en for hver sans: ”Hun er væk for altid, og det, der er tilbage, er de fysiske spor. Derfor var det vigtigt med sanserne: hendes lugte, hendes krop, hendes hår i børsten. Det er grundlaget for bogen, det realistiske, det naturalistiske, at jeg ser og mærker og lugter og skriver, snarere end at gengive abstrakter erindringer.” (Ika Johannesson: Efter katastrofen. Vi läser 4, 2015. Egen oversættelse).

I samme interview fortæller Malmquist om forskellen mellem at skrive poesi og så arbejdet med sin første roman: ”Som lyriker er jeg vant til at skrive ud fra mit indre, finde ord eller billeder til en diffus følelse, et introvert og ret simpelt arbejde. Men nu har jeg forsøgt at skrive så upoetisk, jeg overhovedet kan. Jeg har søgt et sprog, som ikke skal skjule historien, som skal være så intensivt og usminket at jeg selv må klemme øjnene i, når jeg læser. Jeg har arbejdet meget med at finde en rytme, en balance mellem varme og kølighed. Her har jeg stolet på min musikalitet, jeg har lyttet til teksten snarere end læst den.” (Ika Johannesson: Efter katastrofen. Vi läser 4, 2015. Egen oversættelse).

Gennem begge romaner fortæller han om sin tid som ishockeyspiller og de maskulinitetsbegreber, der hænger uløseligt sammen med sporten og i idræt generelt – også i sportsjournalistikken, som hans far arbejdede inden for. Forholdet mellem far og søn er køligt og distanceret, og det er måske lige så meget en generationsting som en mandeting, at faderen ikke evner at udtrykke kærlighed og omsorg over for sin søn. De følelsesmæssige mangler, Tom er vokset op med, vil han for alt i verden ikke give videre til sin datter.

I ”Al den luft, der omgiver os” er det tydeligt, hvor ensomt og sårbart det er at stå udenfor fællesskabet. Hvor lidt der skal til, før man bliver alene. Og uden at blive polemisk eller skære problematikken ud i pap er det en kritik af et samfund, som reelt ikke kan rumme de lidt skæve eksistenser. Måske ikke af nogens onde vilje, men fordi samfundet er indrettet efter den gældende norm(al).

Beslægtede forfatterskaber

De senere år har begrebet sorglitteratur fyldt mere og mere i samtidslitteraturen. Mange forfattere kanaliserer deres egen sorg over i kunsten og litteraturen og gestalter på væsensforskellige måder den personlige sorg, så den bliver generel og universel. Den svenske forfatter Carolina Setterwall skriver i ”Vi ses i morgen” (2019) om at vågne en morgen og opdage, at ens mand og far til ens lille barn, er død. Danske Puk Qvortrup har skrevet om en lignende erfaring i ”Ind i en stjerne” (2019). I ”har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” (2017) skriver Naja Marie Aidt om at miste sin søn og sit sprog og om, hvordan litteraturen kan sprogliggøre ens sorg, når man selv er blevet tavs. Caroline Albertine Minor viser i flere af novellerne i ”Velsignelser” (2017) på hvor mange forskellige måder, sorg kan vise sig.

Digter Rolf Sparre Johansson inviterer i sin debutdigtsamling ”Søvn” (2015) læseren med ind i faderskabets inderste rum, hvor en baby beslaglægger al ens tid og tankevirksomhed – og ikke mindst ens nattesøvn. I ”Begravelse” (2016) er det sorgen over en død mor, der er intenst påtrængende.

I Thomas Thøfners essay ”Punktum” fra 2009 gennemgår han forløbet omkring sin brors død og ikke mindst optegningen af brorens efterladte rekvisitter. Tingene er ikke nogens, men de er heller ikke ingens: ”Ting, fysiske genstande, ejendele, får en underlig betydning når deres ejer er død. De falder ud af verden og ned i et mellemrum. Tingene er ikke sig selv, men er heller ikke nogens. En mikrobølgeovn, f.eks., er ikke en mikrobølgeovn som kan købes og venter på at nogen tager den i brug, den er heller ikke i brug, den er ikke nogens, og den er heller ikke smidt ud. tingene er løsrevet fra deres funktion. Tingene er uforståelige og banale på samme tid.” (”Punktum”, s. 15-16). Hvor Malmquist viger udenom at sætte ord på sine følelser, forsøger Thøfner at beskrive sine følelser med de rigtige ord, hvilket viser sig sværere end som så.

I et interview med det svenske litteraturmagasin Vi läser nævner Tom Malmquist selv en række sorgskildringer, der har gjort indtryk på ham: ””NOX” af Anne Carson, ”De skæbneløse” af Imre Kertész, ”On Suicide” af Jean Améry, ”Mina onda tankar” (org. ”Mes mauvaises pensées”) af Nina Bouraoui og ”Myten om Sisyfos” af Albert Camus.” (Ika Johannesson: Efter katastrofen. Vi läser 4, 2014).

Bibliografi

Lyrik

Malmquist, Tom: Sudden death. 2007.
Malmquist, Tom: Fadersmjölken. 2009

Romaner

Malmquist, Tom: I hvert øjeblik er vi stadig i live. C&K Forlag, 2016. (I varje ögonblick är vi fortfarande vid liv, 2015). Oversætter: Pia Juul.
Malmquist, Tom: Al den luft, der omgiver os. C&K Forlag, 2020. (All den luft som omger oss, 2019). Oversætter: Rolf Stavnem

Om forfatterskabet

Kilder citeret i portrættet