Foto: Politikens forlag

Tom Malmquist

cand.mag. Anne Vindum, Bureauet, juni 2020.
Top image group
Foto: Politikens forlag

Efter to digtsamlinger bragede svenske Tom Malmquist gennem den litterære lydmur med sin romandebut ”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, hvori han skånselsløst beretter om sit livs tragedie: Hans højgravide kæreste blev indlagt og døde, og han blev alene med deres for tidligt fødte datter. I en nøgtern prosa afdækker han den dybeste sorg og største glæde, der måtte finde fælles valsetakt i hans liv. Senest er udkommet den roman, han skrev på op til dødsfaldet, den true crime-inspirerede ”Al den luft, der omgiver os”.

47785251

 

 

Blå bog

Født: 23. marts 1978, Huddinge, Sverige.

Uddannelse: Studier i litteraturvidenskab, idehistorie og filosofi.

Debut: Sudden death. 2007.

Litteraturpriser: Karin Boyes litterära pris, 2015. Dagens Nyheters Kulturpris, 2016.

Seneste udgivelse: Al den luft, der omgiver os. C&K forlag, 2020. (All den luft som omger oss, 2019). Oversætter: Rolf Stavnem.

Inspiration: Albert Camus, Karin Boye, Imre Kertesz.

 

 

Videoklip

Tom Malmquist fortæller om ”Al den luft, der omgiver os” i det svenske samtaleprogram Malou efter tio, marts 2019.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Patienten får asystoli klokken 05.52, fortsat stigende kalium, laktatet ligger stadig på otteogtyve, ECMO er uforandret med 5.500 omdrejninger pr. minut, blodflow 5,1 liter, udsigterne til fortsat liv bedømmes som ikke eksisterende, og jeg vælger at slukke respiratoren og ECMO. Der bliver stille på stuen, der kommer ikke længere lyde fra noget. Nygren kigger på klokken og tilføjer: Patienten går ad mortem 06.31.”
”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, s. 89.

Tom Malmquist er født i 1978 i Stockholm-forstaden Huddinge. I sine ungdomsår var han en yderst talentfuld ishockeyspiller, og ikke mindst Tom Malmquists far, der var sportsjournalist, havde store forventninger til teenageren. Men da Tom Malmquist blev 16 år, fik han nok af den rå maskuline kultur, der råder inden for ishockey, og han besluttede sig for at stoppe med ishockey og i stedet skrive digte og spille guitar. Han har udgivet digte i de svenske litterære tidsskrifter OEI og Lyrikvännen, og i 2007 udgav han sin første digtsamling ”Sudden death”, der foregår i et heftigt sportsmiljø og blandt andet handler om mandlighed, idealer og ishockey. Den blev i 2009 fulgt op af digtsamlingen ”Fadersmjölken”, der også udforsker moderne mandlighed. Ved siden af sit forfattervirke spiller Tom Malmquist musik og udgav i 2007 albummet ”Fish in a tear”. Han har læst litteraturvidenskab, idehistorie og filosofi og har arbejdet som kulturjournalist for en række svenske aviser.

Tom Malmquist fik et internationalt gennembrud med debutromanen ”I hvert øjeblik er vi stadig i live” fra 2015, der omhandler den periode i hans eget liv, hvor hans gravide kæreste Karin fik akut leukæmi og døde, mens deres for tidligt fødte datter lå på neonatalafdelingen. Om at vælge at skrive en roman om det fortæller han i et interview med Information, at: ”Det reddede mig, at jeg på en måde kunne skabe noget meningsfuldt i det meningsløse,” og at den følelse af kontrol, skrivningen afstedkom, også var forbundet med nydelse: ”Gennem kunsten kan man jo gøre sådan et chok som død eller smerte til noget nydelsesfuldt. Det var en nydelse at føle, at jeg kunne skrive og formulere det, så det blev stærkt.” (Johanne Liva Ehler Molin: Sorgen er en melodi, der aldrig hører op. Information, 2017-03-25). Debutromanen er oversat til over tyve sprog og er sat op som teaterstykke.

Tom Malmquist var midt i skrivningen af den roman, der skulle blive til ”Al den luft, der omgiver os”, da hans kæreste Karin blev syg og døde. Han gav hende det løfte, at han ville gøre romanen færdig. Det blev den også, men først et par år efter debutromanen.

Forfatteren har en datter og er bosat i Stockholm, hvor han danner par med den svenske forfatter Carolina Setterwall.

I hvert øjeblik er vi stadig i live

”Jeg vil gerne have at min kones fornavn og efternavn skal være min datters mellemnavne, Karin Lagerlöf skal indgå i min datters navn, Livia Karin Lagerlöf Malmquist. Det er jo kun Malmquist du har fået afslag på, siger hun. Men hvorfor? Der står a.p. her. Okay, og hvad betyder det? spørger jeg. Hun er placeret hos en anden, svarer hun. Det forstår jeg ikke, siger jeg. Det betyder, at hun er anbragt i en plejefamilie. Jeg er Livias far.”
”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, s. 146.

I 2015 udkom Tom Malmquists opsigtsvækkende romandebut ”I varje ögonblick är vi fortfarande vid liv” (”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, 2016), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016.

I jegform fortæller manden Tom sin utrolige og voldsomme historie: romanen begynder på et sygehus i Stockholm, hvor hans højgravide kæreste Karin er indlagt med influenzasymptomer og åndedrætsbesvær. Hendes tilstand forværres hurtigt, og lægerne beslutter at forløse fosteret ved kejsersnit. Karin når at hviske, at datteren skal hedde Livia, inden hun forsvinder ind i respiratoren og snart døden.

Tempoet i denne romanens første tredjedel er ekstremt højt og forpustet, og læseren skal hænge i med neglene for at kunne følge med i lægejargonen, de følelsesmæssige rutsjeture, presset fra bekymret familie og ikke mindst de kilometerlange gåture under sygehuset, frem og tilbage mellem neonatal og intensiv, mellem datter og mor, liv og død. Intet er for småt til at komme med i den detaljerige tekst: Toms sure tæer, svigermors godnatlæsning og hårfarven på de søde sygeplejersker.

52639123

Herefter falder romanen i tempo. Den ser tilbage på dengang, Tom og Karin mødtes og deres hverdage sammen med både dejlige og irriterende sider ved hinanden. Det er altså ikke et skønmaleri, Tom maler af deres forhold, det er kærligheden, som den var.

Samtidig fortæller han om dagene med Livia, om angsten og sorgen og om det absurde bureaukrati, der går i gang, da datteren juridisk set ikke har en far, da forældrene ikke var gift og ikke nåede at underskrive en faderskabserklæring. Til slut henvender han sig i du-form til Karin som en rørende afslutning på hele romanens endeløse kærlighedserklæring til hende.

Fortælleren har en yderst sanselig tilgang til både livet og døden. Det gør læsningen af romanen ekstremt voldsom, fordi de sansede erfaringer videregives så præcist. Følelser formidles i den intense dialogs lange, bølgende samtaler og i handlinger og observationer. Minderne om de døde ligger i tingene: Det sidste håndgribelige, der er tilbage og derfor ladet med betydning. En lille ugle under reolen, en hårbørste med Karins hår. Der er smerte og kærlighed i dette blik på tingene – og på datteren, hendes hænder, lyde og bevægelser. Den måde man kun kan kigge på, hvis man er forelsket eller forælder.