svensk litteratur

Victoria Benedictsson

"Plads, jeg må leve", udbryder Victoria Benedictssons romankarakter Selma i "Penge", og det er noget, forfatteren selv kunne have råbt i postgården i den lille klynge gårde, der udgjorde Hörby i Skåne, hvor hun boede med sin meget ældre mand, hans børn fra tidligere ægteskab, og datteren Hilma.

Nordisk Råds Litteraturpris

Nordisk Råds Litteraturpris er Nordens vigtigste litterære pris, som hvert år siden 1962 har hædret et skønlitterært værk af høj litterær og kunstnerisk kvalitet skrevet på et af de nordiske sprog. 

Hjalmar Söderberg

Hjalmar Söderberg er en af svensk realismes allerstørste romanforfattere. I sin samtid blev han anklaget for at være vemodig, blasert og pornografisk, og hans bøger om utroskab, voldtægt og mord vakte skandale.

Ia Genberg

Man siger, at djævelen ligger i detaljen, men måske ligger sandheden om et menneske også i detaljen. Eller i detaljerne, som er titel på svenske Ia Genbergs prisvindende roman, hvori en febersyg forfatter åbner porten til melankolske erindringer om fire tabte relationer i hendes liv.

Karin Boye

Den svenske forfatter Karin Boye (1900-1941) opnåede i løbet af sit korte liv at blive en af Nordens vigtigste lyrikere i det tyvende århundrede. Hun debuterede som blot 22-årig med digtsamlingen ”Skyer” i 1922, hvori forfatterskabets melankoli- og længselstematik blev slået an.

Alex Schulman

Med sin egen families historie som brønd har Alex Schulman skrevet fem bøger med en dirrende barndom i centrum.

Karin Smirnoff

Svenske Karin Smirnoff debuterede med et brag, da hun udgav ”Jeg tog ned til bror”, der er første bind i en trilogi om den utilpassede Jana Kippo.

Tom Malmquist

Efter to digtsamlinger bragede svenske Tom Malmquist gennem den litterære lydmur med sin romandebut ”I hvert øjeblik er vi stadig i live”, hvori han skånselsløst beretter om sit livs tragedie: Hans højgravide kæreste blev indlagt og døde, og han blev alene med deres for tidligt

Magnus Montelius

Svenske Magnus Montelius er en samfundsvidende forfatter, der i sine krimiromaner trækker på erfaringer fra arbejde og rejser i blandt andet det tidligere Sovjetunionen.

Carolina Setterwall

Sorg er ikke en lineær proces, ikke én ren følelse. Den kan føles beskidt og bølge frem og tilbage i uventede former. Sådan opleves det i den svenske forfatter Carolina Setterwalls debut ”Lad os håbe på det bedste”, der udkom på dansk i 2019.