Hjalmar Söderberg

Den svenske prosaist, dramatiker og journalist Hjalmar Emil Frederik Söderberg blev født ind i en embedsmandsfamilie i bydelen Östermalm i Stockholm i 1869. Hans opvækst var præget af et forholdsvist uproblematisk forhold til forældrene, storesøsteren og mormoren, som boede sammen med familien. Kun Hjalmars fascination af August Strindbergs litteratur og hans skepsis over for kristendommen kunne skabe splid mellem mor og søn.

Allerede som ung gymnasieelev fik han sine første digte på tryk, og som knap 20-årig debuterede han med en religionskritisk novelle i Dagens Nyheter. Han læste kortvarigt på Universitetet i Uppsala, før han droppede ud og fik arbejde som freelancejournalist. Siden blev han fastansat som anmelder og klummeskribent på Svenska Dagbladet.

Söderberg var også en glimrende tegner. Da han indsendte manuskriptet til debutromanen ”Förvillelser” til forlaget Wahlström & Widstrand, vedlagde han ligeledes et skitseforslag til forlagets logo. De afslog bogen, men antog logoet, der stadig i dag er baseret på Söderbergs tegning. ”Förvillelser” blev i stedet antaget af Bonniers, og da den impressionistiske flanør-roman udkom i 1895, blev den beskyldt for at være pornografisk. En gruppe etablerede forfattere forsvarede Söderberg, men hans ry som dekadent digter og hans rolle som det konservative kulturlivs syndebuk var etableret.

I 1899 giftede han sig med Märta Abenius, som han fik tre børn med. Ægteskabet varede indtil 1917; samme år som han flyttede til København. Her giftede han sig med elskerinden Emilie Voss, med hvem han allerede havde en datter. Han boede i Danmark frem til sin død i 1941 og ligger begravet på Vestre Kirkegård i København.

Helt fra ung af var Söderberg ateist, og hans senere romaner er religionshistoriske fortællinger baseret på grundig teologisk research. Han var inspireret af den danske litterat Georg Brandes’ tanker om, at den moderne litteratur skulle være realistisk og sætte problemer under debat. Særlig kærlighed, ægteskab, kønsmoral og religionskritik er centrale temaer i forfatterskabet.

Hjalmar Söderbergs ”Martin Bircks ungdom” (”Martin Bircks ungdom”, 1976) fra 1901 er en delvist selvbiografisk kortroman, der handler om den svenske dreng Martin Bircks barndom, ungdom og tidlige voksenliv i Stockholm i slutningen af 1800-tallet. Romanen er tredelt. Første del ”Den gamle gade” beskriver Bircks barndom, anden del ”Studenterhuen” tiden omkring hans studentereksamen, og sidste del ”Vinternatten” skildrer hans liv som ung embedsmand.

Martin vokser – ligesom Hjalmar Söderberg – op i en tryg familie med en kærlig far, en musikalsk mor og en mormor, der læser avis og fortæller eventyr. Hvad familien mangler i økonomisk overflod opvejes af kultur og kærlighed, hvilket bliver tydeligt i kontrasten til legekammeraten Ida, der bor alene med sin katolske far.

Efter studentereksamen er Martin splittet mellem sin drøm om at blive digter og sit ønske om at kunne overleve og forsørge sig selv. Han bliver ind imellem ramt af en uforklarlig melankoli, og han har lange indre monologer, hvor han filosoferer over Guds eksistens, meningen med livet og kærlighedens væsen. Han når frem til, at han ikke tror på Gud, og han har hele tiden en følelse af, at han ikke rigtigt lever livet. At hans liv er forvirret og pinligt, fyldt med overfladiske sorger og fattig glæde.

Sproget er enkelt, og mange sætninger er opbygget som ligefremme hovedsætninger, der indledes med konjunktioner som ”og” og ”men”. Til forskel fra andre af Söderbergs romaner er ”Martin Bircks ungdom” en udviklingsroman. Det er en romangenre, der ved at følge hovedpersonen gennem længere tid, ofte et helt liv, viser, hvordan ydre omstændigheder præger karakterens udvikling, og hovedpersonen ender til trods for ambitioner og idealisme i afmagt og ensomhed. Drømmene smuldrer og erstattes af desillusion.

Med tiden er ”Martin Bircks ungdom” blevet en klassisk coming of age-roman, der har omtrent samme status i Sverige, som Tove Ditlevsens ”Barndommens gade” har det i Danmark og J.D. Salingers ”The Catcher in the Rye” (”Forbandede ungdom”, 1951) i USA.