Karl Kofi Ahlqvist

Karl Kofi Ahlqvist er født i 1992, hans far er fra Ghana og hans mor er fra Sverige. Han er vokset op på Gotland. Begge hans forældre har tidligere i deres liv været til søs, hans mor som kok. Som han fortæller i et interview med avisen Sydsvenskan: ”Det var vel datidens ”jeg ved ikke hvad jeg skal med mit liv”. Nu læser man humaniora på universitetet.” (Sara Berg: Karl Kofi Ahlqvist: ”Samhället får den litteratur det förtjänar”. Sydsvenskan, 2023-08-13. Egen oversættelse).

Ahlqvist begyndte dog ikke på universitetet. Han blev på øen, hvor der var trygt sammen med hans venner, en tryghed der måske også fik ham til at sidde lidt fast. Ahlqvist tog til Oslo for at arbejde i en børnehave og tjene penge til at rejse for. Det var i Oslo, han traf en beslutning om at begynde at læse bøger, noget, han ikke rigtig havde koncentrationen til tidligere. Han begyndte også så småt at skrive selv.

Han læste Christina Hesselholdts ”Camilla and the Horse” og elskede den, og da han fandt ud af, at hun underviste på Forfatterskolen i København, skrev han en novelle og sendte den som sin ansøgning. Han kom ind og flyttede til København. Han fandt et sted at bo på Vesterbro, omkring Istedgade, og miljøet med gadesexarbejdere og sexbutikker blev en afgørende inspiration for ham.

Efter Forfatterskolen troede han, han ikke kunne skrive mere, han havde for mange andres stemmer og litteratursyn inde i hovedet. Han blev kontaktet af et dansk forlag, som ville have ham til at skrive en novelle om til en roman, men efter et år var han ved at give fortabt. Men da han blev tildelt et stipendie, besluttede han sig for, at det måtte være det sidste strå, og han gav manuskriptet en chance til. Og så fik han hul på det for alvor og skrev sin debut ”Ingen ro om natten”. En roman om en ung mand med en hvid mor og en sort far, som bevæger sig mellem Malmø og København og sælger sex og intimitet til ældre, hvide kvinder.

”Ingen ro om natten” fra 2023 (”Ingen ro om natten”, 2024) er Karl Kofi Ahlqvists debut. Den navnløse hovedperson, tekstens jeg, bor i København, på Vesterbro i kvarteret omkring Istedgade. Der er mange gadesexarbejdere og sexbutikker, hoteller og barer. Han har arbejde på en café, men kan ikke helt få nok timer til at betale sin husleje. Han sælger sex til hvide kvinder, men får aldrig helt noget fast op at køre med nogen af dem. Hans tilværelse er uden retning, og han er meget rastløs.

Romanen har, hvad man kan kalde en rummelig form, forstået på den måde, at den ikke har en handling, der udmærker sig ved at være fremadskridende. Snarere lader den til at have som ærinde at give læseren mulighed for at opholde sig et sted, sammen med nogle mennesker, karakterer. Udover hovedpersonen er det faren, der får lov til at fylde mest. Han bor i Malmø, og jeget rejser frem og tilbage mellem hans lejlighed og København.

139080807

Faren forsøger at etablere sig som en form for overhoved for det ghanesiske miljø i Malmø. Som bogen skrider frem, får man optrevlet, at det ikke går så godt. Et taxafirma som er lukket. Mange penge at sende hjem til Ghana. Et mislykket forretningseventyr i hjemlandet for nogle år tilbage. Nu ad hoc flytteopgaver uden kørekort og med en slidt krop. En skattegæld og mange breve fra inkasso.

Det går ikke meget bedre for hovedpersonen. Han sælger nogle fentanylplastre, han hjælper sin far med at flytte nogle ting. Det er vinter, og han er bange for, at hans hud bliver tør og asket, og ikke flot og mørk, som er det, kvinderne, han sælger sex til, vil have.

Bogen er skrevet i en meget afdæmpet stil. Det mod- og udsigtsløse ved fortællingen afspejler sig i stilen. Der er ikke mange lyspunkter. I den udstrækning, der finder en udvikling sted i teksten, er det en afvikling. Men det er bestemt heller ikke nogen undergangsromantik. Jeget går fra at have det skidt til værre. Til slut bliver han ufrivilligt dopet med Viagra og bundet og voldtaget af to af sine kvindelige klienter.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Ingen ro om natten"

Karl Kofi Ahlqvist udmærker sig ved at skrive om noget, som for mange opfattes som sensationelt, men uden at hverken dæmonisere eller romantisere det. Sexarbejdet er et arbejde, og for hovedpersonen er det ikke et specielt godt arbejde. Det er en transaktion. Ligesom de fleste andre relationer i bogen er defineret af transaktioner.

Hovedpersonens forældre gik fra hinanden, inden han blev født. Faren giftede sig først og fremmest for at få en opholdstilladelse. Senere i hans liv gifter han sig med én, som betaler ham for det, for at få hun kan få en opholdstilladelse til Sverige. Farens liv er i det hele taget meget præget af penge og deres vej til magt, og hans kuldsejlede forsøg på det og medfølgende skattegæld.

Hovedpersonen forsøger at tjene penge på sin sorthed og de fordomme, det bærer med sig. Her er det f.eks. sigende, at det kun er hvide kvinder, der køber sex af ham. En af dem fortæller om det fællesskab, hun har fundet i Kenya, hvor hun rejser ned en gang om året, og hvor hun har fundet en ung, sort kæreste, som hun prøver at få til Sverige. Igen er penge og magt og begær filtret så tæt sammen, at man ikke kan skille dem ad.

Der er et spørgsmål om hjemløshed i denne bog – hvad vil det sige at høre til et sted, når man aldrig rigtig passer ind. Hovedpersonen er mixed, han er ikke hvid, men han er også hele tiden nervøs over at tabe sin huds mørke glød, fordi det er vinter. Han føler sig heller ikke sort nok til at leve op til de hvide kvinders seksuelle fantasier om den sorte mand. Der er kort sagt ikke nogen steder, han passer ind.

Bogen er også et portræt af to nordeuropæiske lande, som er meget rige, men som også skaber en underklasse, som ikke altid er synlig for resten af samfundet. Ahlqvist har selv kaldt det moderne arbejderlitteratur. Hvor arbejderen ikke så meget er en, der står på en fabrik, og som samfundet til gengæld prøver at hjælpe ved at bygge ordentlige boliger. Nej, det er mere den udstødte arbejder, der ikke er en del af det organiserede arbejdsmarked, fordi det er for svært at komme ind på, særligt når man ikke er hvid.

Langsigtede konsekvenser af migration til de nordeuropæiske lande, hvor folk fra verdens ikke-hvide majoritet tvinges til at leve som minoritet i hvide og racistiske samfund, har i løbet af de senere år fået en større plads som tema i litteraturen.

En oplagt parallel fortælling til Ahlqvists bog om sexarbejde i Norden er Sine Plambechs ”Global sex” (2023). Det er en dokumentarisk og personlig bog om Plambechs antropologiske feltarbejde gennem de seneste 15 år, hvor hun har fulgt en række kvinder, der er sexarbejdere og migranter. Kvinder fra Thailand, der rejser til Danmark for at blive gift. Kvinder fra bl.a. Nigeria, der begiver sig ud på livsfarlige rejser for at komme til Nordeuropa og arbejde som sexarbejdere.

Athena Farrokhzad er en iransk-svensk digter, som bl.a. har skrevet digtsamlingen ”Vitsvit” (2013). Alle sætningerne i den begynder med min mor/far/bror siger… og lader udtalelserne i det nære familierum væve sig sammen til en bog om at leve som racialiseret i en hvid offentlighed. Der er også en lang række skjulte citater af digtere og filosoffer, der arbejder med spørgsmål inden for det postkoloniale, og også på den måde lader Farrokhzad læseren forstå, at hun er en del af en tradition.

Mikas Langs to digtsamlinger ”Melanin” (2019) og ”Og spøgelser” (2021) adresserer begge spørgsmålet om at være ikke-hvid i Danmark, men ligesom hovedpersonen i ”Ingen ro om natten” heller ikke være i kontakt med den anden kultur og familiehistorie, man så kommer af.

Lucia Odooms debut ”Cosmos” (2024) beskriver den sorte migrantarbejder Cosmos’ forelskelse i en kvinde i Danmark. Kvinden bliver gravid, og Cosmos forsvinder, og en ny generation vil stå tilbage med nogle af de spørgsmål, som også Ahlqvist skriver om.

Den franske forfatter Jean Genet var hvid, men fattig, homoseksuel og hjemløs. Man ser en inspiration hos Ahlqvist i den helt igennem usentimentale beskrivelse af undersiden af et samfund. Men hvor Genet f.eks. i ”Tyvens dagbog” (1949) finder en vis skønhed i de udstødtes fornedrelse, er det hos Ahlqvist beskrevet med en anden affektløs tristesse.