Zakiya Ajmi

Zakiya Ajmi er født i 1992 og opvokset på indre Nørrebro, hvor hun boede i en lille kvistlejlighed med skråvægge sammen med sin mor, far og lillebror.

Forældrene blev skilt, da hun var ni år gammel, og som 15-årig flyttede hun sammen med sin mor til Hvalsø, en lille by lidt udenfor Roskilde. Her boede Zakiya Ajmi nogle år og gik i gymnasiet i Roskilde, inden hun flyttede tilbage til København.

Zakiya Ajmi var med egne ord ”lidt sær som barn” (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020). Hun var meget bekymret og ængstelig og brugte meget tid på at spekulere over alle mulige ting. Som seksårig bekymrede hun sig for eksempel over fældningen af de sydamerikanske regnskove, huller i ozonlaget og meteorer, der kunne ramme jordkloden og udslette alt liv.

Som barn havde hun ikke særlig mange venner og var nok ret ensom, fortæller hun: ”Jeg brugte meget tid på at dagdrømme og opdigte historier i mit hoved. Jeg har fortalt historier altid. Som ganske lille begyndte jeg at finde på mine egne historier, der passede til illustrationerne i mine bøger, og jeg skrev volapyk-historier på mine forældres skrivemaskine.” (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020).

Da hun begyndte i skole, skrev hun så mange historier i sine kladdehæfter, at hendes lærer begyndte at give hende separate kladdehæfter, som hun kunne bruge til at skrive historier i: ”Det bedste jeg vidste var, når jeg fik lov at blive inde i frikvarteret, så jeg kunne skrive. At skrive har altid været en coping-strategi for mig. Jeg tror, jeg begyndte at skrive, fordi jeg havde brug for at sortere i alle de indtryk, jeg fik. Det var en måde at rydde op i mine tanker – og det er stadig derfor, jeg skriver i dag,” siger hun (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020).

Zakiya Ajmi har tidligere gået på DR’s Talenthold, hvor hun lavede radio til de to børnekanaler Ultra og Ramasjang. Hun valgte dog at droppe ud midtvejs i uddannelsen, da hun ikke følte sig hjemme i ‘den hurtige og hektiske medieverden’, fortæller hun.

Zakiya Ajmi debuterede i 2009 med en novelle til voksne og udgav i de efterfølgende par år flere digte og noveller til voksne. Men hun skulle anstrenge sig ret meget for at skrive de ting, fordi de ikke kom så naturligt til hende, fortæller hun (Josefine Piihl: Forfatter Q&A med Zakiya Ajmi).

Siden 2012 har hun skrevet til børn og unge: ”det allervigtigste når man skriver til børn, er at undgå at undervurdere dem og tale ned til dem,” siger Zakiya Ajmi (Josefine Piihl: Forfatter Q&A med Zakiya Ajmi).

I Zakiya Ajmis ”Den sommer alt voksede vildt” (2016) er bybarnet – og historiens jeg-fortæller – Malaika på sommerferie hos sin mormor ude på landet. De yngre fætre Lau og Alvin er også med, og foran dem venter sommertraditioner med lange ture ved Vesterhavet og lege i den vilde vind på stranden.

Men denne sommer er anderledes; en ny pige, June, dukker op. Hendes forældre er lærere på højskolen ved siden af mormors hus, og pludselig er June brudt ind i Malaika, Lau og Alvins trekløver. June får en masse opmærksomhed fra de to fætre, og Malaika føler det som en konkurrence og irriteres over alt, June gør.

51550889

Men denne sommer er anderledes på flere måder: For selvom Malaika bliver jaloux på June, kan hun pludselig også mærke, at hun er lidt ældre end sine to fætre og June, der alle er jævnaldrende. Hun drages mod den lidt ældre Jens, som giver hende sit første kys, og hun får også sin første menstruation. Hun mærker, at hun balancerer mellem barndom og ungdom og reflekterer over dette grænseland. Nogle gange vil hun gerne hurtigt vokse op; andre gange vil hun ikke. Nogle gange vil hun gerne have, at tingene er, som de plejer, andre gange glædes hun over forandringen. Malaikas forvirring symboliserer meget fint den foranderlighed, som hun står overfor i de kommende år som teenager.

”Den sommer alt voksede vildt” henvender sig til unge i alderen ti-tolv år og er en del af forlaget Carlsens sommerfugleserie. Ordforrådet og temaerne er afstemt, så de passer til målgruppen, og bogen er illustreret med tegninger af Anne Louise Laugesen. Bogen tager temaer op som pubertet, jalousi, følelser og menstruation, og den beskriver intensiteten, nysgerrigheden og ængstelsen i at opleve noget for første gang, og hvordan forandring kan føles godt, men også lidt utrygt.